Landets folkeskoler har de sidste mange år oplevet en faldende forældre- og elevtilslutning, hvorimod privatskolerne har oplevet en øget popularitet. En analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet tyder dog på, at denne tendens så småt er begyndt at vende. Andelen af elever i folkeskolens børnehaveklasser har været faldende hvert eneste år fra 2010-2020, men de seneste år er andelen langsomt begyndt at stige.
Samtidig viser analysen, at procentdelen af elever, der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, er faldet fra 12 % i 2020 til 11% i 2023-2024.
I Høje-Taastrup er privatskolerne dog stadig i lige så høj kurs, som de har været de sidste mange år. Her har procentdelen af elever på privatskolerne længe ligget over landsgennemsnittet.
I skoleåret 2023-2024 startede 18% af landets børnehaveklasseelever på en privatskole, viser analysen fra Børne- og Undervisningsministeriet baseret på Danmarks Statistiks grundskoleregister. I Høje-Taastrup var det i selvsamme skoleår 23,5% af børnehaveklasseeleverne, der startede på en privatskole. Det er 5,5% flere end landsgennemsnittet. I Høje-Taastrup har tallet dog ligget deromkring i rigtig mange år.
Det fortæller Kurt Scheelsbeck (C), som er formand for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup:
– Fordelingen af elever mellem folkeskolerne og privatskolerne har været nogenlunde stabil igennem lang tid. Jeg har siddet som formand på det her område siden 2010, og det har i al den tid været omkring 22-23 procent af forældrene, der vælger privatskolerne, siger han.
Statistikken:
Elevtilslutningen på landets folkeskoler har i mange år været faldende.
- I skoleåret 2010-2011 var det kun 12,1% af landets børnehaveklasseelever, der startede på en privat- eller friskole. Siden da er tallet næsten kun steget.
- 10 år senere, i skoleåret 2020-2021, var tallet steget til 18,4%.
- Seneste måling fra skoleåret 2023-2024 viser, at tallet nu er faldet en smule til 18% ligeud.
- Samtidig er antallet af elever, som er skiftet fra en folkeskole til en fri grundskole faldet. I skoleåret 2019-2020 var det 12%, men siden er det faldet til 11% i seneste måling fra skoleåret 2023-2024.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet baseret på Danmarks Statistiks grundskoleregister
Sund konkurrence eller strukturelt pres
Der kan være mange årsager til, at man som forælder fravælger folkeskolen til sit barn. Ifølge Kurt Scheelsbeck (C) handler det for borgerne i Høje-Taastrup blandt andet om undervisningsform, tradition og elevsammensætning.
– Jeg tror, at det primært handler om undervisningsformen, men også om at vi er en mangfoldigt sammensat befolkning i Høje-Taastrup Kommune. Det betyder, at der er nogle grupper, som er bagud på det sproglige, når de starter i børnehaveklasse, fortæller han.
Og dét mener han, kan have en indflydelse på mange etniske danskeres fravalg af folkeskolen, fordi de kan være bekymrede for, at deres barn ikke bliver stimuleret maksimalt på det sproglige og faglige niveau.
Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, peger dog på nogle mere grundlæggende udfordringer i selve skolesystemet. Hun mener, at fravalget af folkeskolen i højere grad handler om et strukturelt pres på skolerne og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne.
– Der er et meget stort strukturelt pres på skolen, fastslår hun.
Samtidig er det svært for skolerne at rekruttere og fastholde lærere, hvilket betyder, at der er mange vikarer. Lotte Hedegaard-Sørensen ser det som et udtryk for et arbejdsvilkårsproblem i folkeskolen. Hun fortæller, at det kan få mange lærere og forældre til at søge over mod friskolerne og privatskolerne.
Mens Lotte Hedegaard-Sørensen ser privatskoletilslutningen som et udtryk for folkeskolens strukturelle problemer, så skaber tallene ikke den store bekymring hos Kurt Scheelsbeck (C). Han fortæller, at Høje-Taastrup Kommune ikke har noget særligt mål om at vende statistikken, så flere vælger folkeskolen.
– Vores mål er at holde den balance, der er på nuværende tidspunkt. Det er jo trods alt et overvejende flertal, der vælger folkeskolen. Når jeg siger det på den måde, så er det fordi vi har gode velfungerende privatskoler, som vi kan måle vores folkeskoler op imod. Dén konkurrence er sund for den samlede kvalitet og det faglige niveau. Hvis vi ikke præsterer ordentligt med folkeskoletilbud, så har folk jo et alternativ, forklarer Kurt Scheelsbeck.
Derfor ser han altså privatskolerne som en sund konkurrence, der udfordrer folkeskolerne og på den måde har en indirekte effekt på kvaliteten i kommunens folkeskoler.
Kampen om dagsordenen
Lotte Hedegaard-Sørensen har også et bud på en årsag til, at folkeskolen langsomt er begyndt at opleve en større tilslutning på landsplan. Hun påpeger, at der er begyndt at ske nogle ændringer i den generelle tilgang til folkeskolen og dens rolle.
– På det politiske niveau har vi lavet noget, der hedder “Sammen om Skolen”, hvor man har sat politikere, lærere, forældre og fagfordelingsrepræsentanter sammen om at vende skuden og få en mere positiv fortælling om skolen. Det har været betydningsfuldt, siger hun.
Hun forklarer nemlig, at der de sidste tyve år har været en ideologisk kamp om skolens formål. På den ene side står folk, der mener, at børnene går i skole for at blive fagligt dygtige, og på den anden side er der folk, der mener, at børn går i skole for at lære at være i et fællesskab.
– Det er som om, at de to dagsordener er ved at mødes lidt, og der er en mindre kamp og konflikt om skolen og mere samarbejde. Dét tror jeg har haft en effekt på den generelle holdning til folkeskolen, fordi man førhen virkelig har talt folkeskolen ned. Der er sket noget i den måde, vi taler om skolen på, og det kan gøre, at flere forældre får mod på at sende deres børn i folkeskole.
Lotte Hedegaard-Sørensen siger dog, at der stadigvæk er meget at gøre i forhold til at give lærerne et bedre arbejdsmiljø. Blandt andet mener hun, at det er vigtigt, at man taler skolen og lærernes arbejde meget mere op.
Sådan gjorde vi: Journalisten fik idéen på baggrund af statistikken fra Undervisningsministeriet, som viser, at den mangeårige tendens med at fravælge folkeskolen er begyndt at vende. Herefter ringede journalisten til Kurt Scheelsbeck (C) fra Høje-Taastrup Byråd og til Lotte Hedegaard-Sørensen, som er lektor ved DPU.