»Fodbold for piger og kvinder er i rivende udvikling«: Også i Furesø snører pigerne skoene

Igen i år snøres utallige fodboldsko i klubberne landet over. Og i år er det på fødderne af rekordmange piger og kvinder.

Ifølge DBU’s årlige medlemstal er 4.441 nye pigespillere nemlig løbet ind på banen, overfor 3.951 drengespillere.

Det er en stigning på næsten seks procent sammenlignet med sidste år. Det fremgår af en nyhed fra DBU Sjælland.

– Fodbold for piger og kvinder er i rivende udvikling. Medlemstallene er en tydelig indikator på det store arbejde, som klubberne yder hver eneste dag for at skabe de bedste rammer og vilkår for at flest muligt trives i fodboldens fællesskaber, siger projektleder Sara Lethan Abild fra organisationen Get Movin’.

Organisationen har til formål at skabe mere ligeværd mellem kønnene i fodboldverdenen.

Det handler selvfølgelig om flere piger i klubberne, men det handler også om ”bedre”. Ikke bedre piger – det vil vi også meget gerne have – men vi vil gerne have bedre miljøer. Fordi så skal pigerne nok komme.
Sara Lethan Abild, Projektleder for Get Movin’

Også i Furesø

Der er altså ikke en finger at sætte på viljen til at spille fodbold hos de danske piger.

Heller ikke i Furesø som både huser større klubber som Hareskov IF og mindre som Furesø Bold Akademi.

I sidstnævnte ses entusiasmen for fodbold for piger netop i sidste års oprettelse af et pigehold.

Holdleder Louise Skou Berthelsen fortæller, hvordan hun var med til at oprette holdet i Værløse efter et ønske fra sin egen datter om at spille fodbold på et mindre hold.

– Jeg havde en datter som rigtig gerne ville gå til fodbold. Vi har i kommunen et hold ude i Hareskov, men som er et rigtig stort hold, og det var hun egentlig ikke helt begejstret for, at der var så mange på ét hold. Og så tænkte jeg, at der måtte være nogle andre muligheder, siger hun.

Fra nul til fjorten

Det resulterede i oprettelsen af pigeholdet for årgang 2011-13, som er det eneste hold på den årgang i klubben.

Et hold som hurtigt mærkede engagementet fra 14 fodboldspirer i lokalområdet.

– Klubberne med pigehold er meget fyldte. De har kæmpe store hold. Og når der bliver åbnet hold, er det gået ret stærkt med at få dem fyldt, fortæller Louise Skou Berthelsen.

Svært at hverve trænere

Trods den store vilje til at deltage i boldsporten hos pigerne, ligger der dog også en udfordring i hvervningen af trænere i de mindre klubber, fortæller Louise Skou Berthelsen.

Generelt er de fleste fodboldklubber i Danmark afhængige af frivillige, som i dag tæller over 120.000 personer, ifølge DBUs hjemmeside. Trods det høje frivillige engagement på landsplan, kan det dog være svært at finde en frivillig træner i de små klubber, som både har kompetencerne og tiden i en ellers travl hverdag, fortæller hun.

– DBU støtter virkelig meget op om det, og det samme gør klubberne. Men klubberne er udfordrede af, at de ikke kan tilbyde holdledere og trænere, og at det skal være frivillige, der vil træne. Det er helt klart dér, problemet ligger, vurderer Louise Skou Berthelsen.

Læs også: Et fodboldmekka for kvinder: Pigerne strømmer til lokal idrætsforening

Det er dog ikke noget, som stopper engagementet for pigerne i lokalområdet.

– Pigerne har kun det her hold ind til videre, og jeg har faktisk hørt flere med yngre søskende, som er piger, som også ønsker, at der bliver åbnet op for mere pigefodbold. Men igen: Det er bare super svært at finde trænere, siger Louise Skou Berthelsen.

Et økosystem af frivillige

I den større klub Hareskov IF kan børneudviklingstræner Mickey Ølholm også bekræfte den nye udvikling.

Også her er DBU’s nye medlemstal en spejling af pigernes engagement på de lysegrønne baner.

– Vi har en ambition om, at fodbold ikke skal være en kønnet sport. Så vi kan mærke, at de senere års indsats begynder at give pote. Jeg mener, uden at jeg har tallene foran mig, at vi oplever fremgang på alle pigeårgangene fra 12 og ned, fortæller han.

Ældre pigespillere bliver trænere 

I Hareskov IF løser de problemet med at hverve trænere ved at uddanne de ældre piger i klubben. På den måde skaber de et kredsløb af børn og unge som træner hinanden.

Mickey Ølholm påpeger desuden, at man har et ansvar for at lægge frivillige kræfter i klubben, når man når en vis alder.

– Det kan man for eksempel gøre ved at blive træner, og det har en del spillere heldigvis gjort. På dén måde har vi fået løst den udfordring. Men det er en udfordring, når børnene bliver ældre, og når de kommer op på ungdomsholdene. Dér skal vi bruge eksterne trænere, og der er det desværre ikke lige så attraktivt at være pigetræner som drengetræner, siger han.

Læs også: FC Nordsjælland får ros af fodboldklubberne i Furesø

Det er en “ærgerlig tendens”, siger han.

– Jeg tror desværre, at mange mennesker stadig har en eller anden ærgerlig forestilling om, at pigefodbold ikke er lige så spændende som drengefodbold. Desværre, siger han.

En kulturforandring
Og netop denne skævvridning i drenge- og pigefodbold er noget, som kræver hårdt arbejde for at ændre, og som ikke er noget, der blot kan ske over natten.

Det mener projektleder Sara Lethan Abild fra organisationen Get Movin’, der samarbejder med over 100 klubber på landsplan, og særligt fokuserer på at skabe forandringen inde fra selve klubben.

– Den organisatoriske forankring af fodbold for piger og kvinder er vigtig. Så pigerne ikke hele tiden er noget, der er på siden, men i stedet bliver tænkt ind, når der bliver truffet beslutninger i klubben. Når vi siger børn, så mener vi børn. Ikke børn – og piger. Det er ikke sådan at drenge går til fodbold, og piger går til pigefodbold. Den ledelsesmæssige forankring er virkelig vigtig, forklarer hun.

Læs også: En særlig raket skal få flere piger til at trække i fodboldstøvlerne

Sådan gjorde vi: Journalisten så nyheden fra DBU om, at der i år er flere piger der har meldt sig til fodbold end drenge, og kontaktede derefter de to boldklubber i Furesø Kommune. Derefter kontaktedes projektleder for DBU’s Get Movin’. Alle interviews er foretaget telefonisk.

  DBU, Fodbold, piger