Foto: Søren Greve & Troels Pank Arbøll
Vi er mere stressede end nogensinde, men det betyder ikke, at det er et nyt fænomen. I dag bruger vi koncepter som mindfulness, dyrker meditation, eller vi forsøger at blive bedre til at koble fra ved at slukke mobilen. I oldtidens Syrien brugte de magiske besværgelser og anti-hekse ritualer til at stresse af og løfte presset fra skuldrene.
Vi har breve fra købmænd, som er irriterede over, at deres varer ikke er ankommet, eller at de mangler betaling for varer, de har solgt
Postdoc Troels Pank Arbøll, Institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet
Det er kommet frem, efter Nationalmuseet og Københavns Universitet er begyndt at scanne og tyde en stor samling kileskrifttavler fra Irak og Syrien. Nogle af dem er over 4.500 år gamle og skrevet på uddøde sprog som sumerisk, babylonsk og assyrisk.
Læs også: Undgå fejl i din digitale slægtsforskning
Ifølge postdoc Troels Pank Arbøll, Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, er det særligt interessant, at oldtidens mennesker tilsyneladende bekymrede sig om mange af de samme ting, som det moderne menneske gør. Meget af det handler om, hvordan man håndterer stress og ansvar i hverdagen.
På mange måder minder det om en form for coaching eller anti-stress, så du ikke går helt ned over det ansvar, du har på dine skuldre
Postdoc Troels Pank Arbøll, Institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet
– Vi har nogle kileskrifttekster fra Syrien, som indeholder sådan et anti-hekseritual, som skal stoppe trolddom, der for eksempel er blevet rettet mod kongen. Det skal tilsyneladende modarbejde nogle negative indflydelser, og på mange måder minder det om en form for coaching eller anti-stress, så du ikke går helt ned over det ansvar, du har på dine skuldre, siger han.
– Vi har også privatbreve, hvor de ofte skriver om meget lavpraktiske ting som følelser og bekymringer, som minder meget om dem, du og jeg også har. Det kan være et dødsfald i familien, eller at de mangler penge til et eller andet. Andre breve er fra købmænd, som er irriterede over, at deres varer ikke er ankommet, eller de mangler betaling for varer, der har solgt. Der findes et brev, hvor en dreng brokker sig over, at han ikke har nyt tøj, til når han skal starte i skole, fortsætter han.
Oldtidens politik
Men det er ikke kun de helt lavpraktiske af hverdagens udfordringer, der fylder i teksterne. Selvom man endnu ikke har tydet alle tavlerne, håber Troels Pank Arbøll, at man kan få en bedre forståelse af de politiske konflikter og bekymringer, som prægede historiens første civilisationer, og som har været med til at forme nutidens civilisation.
Læs også: Nyt projekt fra Københavns Universitet skal lære ældre at holde hjernen frisk
– Vi har for eksempel breve, som kan hjælpe os med at forstå de politiske alliancer og intriger – det storpolitiske spil i civilisationens vugge – som også spiller ind i den større forståelse af de tidligste mennesker, vi kan spore i skriftlige kilder, siger han.
Og selvom forskere i faget ikke nødvendigvis skal til at smide de gamle historiebøger i skraldespanden, kan de nyligt tydede tavler godt få betydning for forskningen på området fremover. På Nationalmuseet håber man, at tavlerne kan være med til at kaste nyt lys over de ting, man allerede ved – eller det, man tror, man ved.
– Nationalmuseets samlinger har relevans for forskere i Danmark og i hele verden, og vi stiller vores samlinger til rådighed for alle dem, der er interesserede. De her tavler kom ud i en international database og skal være tilgængelige for forskere, som kan bygge videre på eller skyde det ned, som vi allerede ved eller tror, siger Anne Haslund Hansen, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet.
Uddøde sprog
Nationalmuseet har kileskrifttavler på mange sprog, men særligt dem på sumerisk er interessante, fordi det er det tidligste kendte skriftsprog i verden. Det er uddødt, og der findes ingen sprog, som er direkte relateret til det.
Fakta om Sumer
– Sumer var det første bysamfund i Mesopotamien, som er et område i det nuværende Irak
– Civilisationen Sumer eksisterede i over 2.000 år fra cirka 4500 f.kr. til 2000 f.kr., hvor Babylonerne erobrede området
– I sin stortid havde Sumer en befolkning på mellem 800.000 og 1,5 millioner mennesker
– Sumer er særlig berømt på grund af dets innovation inden for sprog, politiske systemer og arkitektur, og det anses for at have dannet fundamentet for moderne civilisation, som vi kender det i dag
– Sumerisk, som blev brugt i Sumer, er det første kendte skriftsprog i verdenshistorien
Kilde: History.com
Læs også: 8 ordsprog der er i fare for at uddø
– De allerførste tekster i verdenshistorien er skrevet på sumerisk, men det er et sprog, som vi ikke rigtig har direkte kendte paralleller til. Alligevel har forskerne en god forståelse af sproget og hvad, det betyder, så man kan sagtens oversætte det, siger Troels Pank Arbøll.
Nogle tavler er mindre udfordrende, fordi man kan spore sproget i moderne sprog og rekonstruere, hvordan de lød ud fra ‘levende’ sprog, siger han. Det er for eksempel babylonsk og akkadisk, som begge er uddøde i deres oprindelige form og ikke længere tales nogen steder i verden, men som lever videre i arabisk og hebraisk.
Projektet ‘Glemte skatte’ er ledet af Nicole Brisch (Københavns Universitet) og viceleder Anne Haslund Hansen (Nationalmuseet) og er støttet økonomisk af Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Edubba Fonden.
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt en nyhed fra Københavns Universitet, der beskrev projektet ‘Glemte skatte’. Kilderne er interviewet telefonisk.