Forsker om ungdomskriminalitet: Vi bør tænke over vores straffemetoder

Alfstraffesesmetode har betydning for unges fremtidige liv. Foto: Pixabay

Vi glemmer at undersøge, hvilken effekt afstraffelsesformen har på unge kriminelles tilbagevenden til samfundet. Det fastslår forsker i forebyggelse af kriminalitet Britt Østergaard Larsen i en ny afhandling fra Aalborg Universitet om unge og kriminel adfærd. Forskningen skal minde os om at undersøge, hvad det egentlig betyder for de unge kriminelle, når vi ændrer måden at straffe på.

–  Vi mangler at følge op på, hvad der sker, når vi tager beslutninger. Når vi beslutter at sænke den kriminelle lavalder til 14 år, så er det relevant at følge op på, hvad der rent faktisk kommer ud af det. Vi er nødt til at undersøge, hvilke effekter vores beslutninger egentlig har, fortæller Britt Østergaard Larsen.

Ifølge Kim Østerbye, som er formand for Fængselsforbundet, mangler der rent generelt fokus på vores straffemetoder og deres indflydelse på de unges fremtid.

– Det er meget generelt for kriminalforsorgen, at der i Danmark ikke forskes nok i vores straffe. Vi læner os meget op af forskning fra udlandet. Vi forsker slet ikke nok i fængselsstraf, og hvor lang tid vi bør følge dem efter deres straf, fortæller Kim Østerbye.

Vi bør undgå at sætte unge i fængsel

Britt Østergaard Larsens forskning er bygget på fire studier om unge og kriminalitet og viser, at den type af afstraffelse unge udsættes for har betydning for, hvordan de klarer sig i samfundet efter deres straf. Blandt andet viser forskningen, at en fodlænkestraf er bedre for de unges fremtid.

Konklusioner fra rapporten

Der blev ikke færre unge kriminelle af at sænke den kriminelle lavalder til 14 år i stedet for 15 år.

Flere unge med fodlænkestraf gennemfører ungdomsuddannelser end unge, der afsoner deres straf i fængsel.

Unge, der omgås kriminelle unge, har større chance for selv at begå kriminalitet.

Unge fra dårlige sociale miljøer har mindre chance for at gennemføre en uddannelse og har større chance for at blive kriminelle.

Kilde: Vive.dk

– Tallene viser, at de unge, som får fodlænke i stedet for fængselsstraf, har større chance for at gennemføre en uddannelse, og det er meget vigtigt for at undgå livslang kriminalitet, fortæller Britt Østergaard larsen.

Ifølge Kim Østerbye kan alternativer som fodlænker og samfundstjeneste være en god måde at undgå gentagende kriminalitet hos de unge.

– Fængselsopholdet kan risikere at nedbryde de unges selvværd og de unge er meget påvirkelige, så hvis de sendes i fængsel og omgås andre kriminelle, risikerer de at blive dårligere end de var før ankomsten. Vi ved, at det hjælper at lade være med at sende dem i fængsel, fortæller Kim Østerbye.

Læs også: Tidligere indsat: Spjældet gjorde mig ti gange så hardcore og kriminel

Sådan gjorde vi: Idéen til artikel blev fundet i Vive.dk nyhedsbrev, hvor der var skrevet en artikel om Britt Østergaard Larsens afhandling. Begge kilder er interviewet over telefon.