Umiddelbart kan det virke godt, let og lærerigt at lade små børn fra 0-3 år bruge iPads i vuggestuerne. Men det er ikke en god løsning forklarer Jesper Balslev, som forsker i teknologi ved Roskilde Universitet.
– Det er meget problematisk at indføre iPads i vuggestuer. Der kommer flere og flere beviser på, at det er usundt for de helt små børn, siger Jesper Balslev.
Skærmtimerne er lig med fysisk passivitet, og i nogle tilfælde sidder børn helt op til otte timer foran skærmen.Det er alt for mange timer, når børnene udviklingsmæssigt har gavn af fysisk aktivitet
– Et overforbrug af IPaden sker, når børnene også bruger tableten i hjemmet, udtrykker Jesper Balslev.
Europa Parlamentet skriver i en EPRS rapport, at den fysiske passivitet i forbindelse med overforbrug af tablets, kan medføre søvnproblemer, depression, aggressiv opførsel og andre sundhedsskadelige tegn blandt helt små børn.
Udover de allerede nævnte voldsomme konsekvenser, kan overforbruget også have en effekt på de helt basale færdigheder.
– Det er dårligt for den den matematiske indlæring og læsefærdigheder, siger Jesper Balslev, som læner sig op af OECD-rapport fra år 2015.
En del læringsteori hævder at børn lærer bedst, når mange af barnets sanser bliver bliver stimuleret. På IPaden er den meste aktivitet visuel og auditiv men ellers fysisk meget passiv, bekræfter Jesper Balslev.
Tendensen stiger i danske vuggestuer
Tendensen stiger i danske vuggestuer. Hvor mange vuggestuer, der bruger IPads, findes der ikke tal over, men ph.d.-stipendiat Jesper Balslev påpeger, at det er en stadig stigende tendens. Om det siger han:
– Tendensen med at bruge Ipads i institutioner, er ikke noget man ser i samme grad udlandet. Det er en særlig tolkning af globale krav til digitale kompetencer som danske politikere abonnerer på.
For ud over de mange bias, som overforbrug af teknologi, findes der ikke noget date eller videnskab som peger på, at det er en god idé.
Der er nærmest ingen videnskabelige beviser for at brugen af ipads gavner børnenes indlæring,
Der er nærmest ingen videnskabelige beviser for at brugen af ipads gavner børnenes indlæring,
Jesper Balslev, forsker i teknologi ved Roskilde Universitet.
Det skadelige vinder over fornuften
Endeligt kan det være ganske fornuftigt at børnene får en teknologisk indsigt, men Jesper Balslev er ikke overbevist:
– Men skelner ikke mellem hvor det er fornuftigt at få indsigt i teknologien, og hvornår det er direkte skadeligt, og det er et kæmpe problem.
Overforbruget er en realitet hos mange danske børnefamilier forklarer Jesper Balslev, men bakkes op af Jesper Juel Hansen, som er pædagog i børnehuset knolden.
– Vi bruger det i vuggestuen, som et værktøj, men hjemme hos familierne, har vi indtryk af de bliver brugt meget, siger Jesper Juel Hansen
Jesper Balslev mener, at den store implementering af Ipads i vuggestuer, drives af en frygt for at være gammeldags.
Men sådan en frygt bør ikke tage over for fornuften, siger Jesper Balslev
– Der er noget galt med Danmark når man bruger så mange milliarder på teknologien, på så smalt et videnskabelig grundlag, og uden at have undersøgt risici til bunds, siger Jesper Balslev.