Kom med til valgfest fra Pressen i Politikens Hus.
Donald Trump er USA’s næste præsident. Det blev afgjort natten til onsdag dansk tid.
Flere steder i landet og i København blev der afholdt valgfest, hvor interesserede danskere fulgte det tætte løb mellem kandidaterne Donald Trump og Hillary Clinton.
Netavisen var med i Pressen i Politiken hus. Mens stemmerne blev talt op, blev der heppet og bidt negle, men der var også tid til TrapHouseJazz og kartoffelchips. Se billederne fra aftenen og natten.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Der har længe været meldt udsolgt til aftenens fest i Pressen i Politikens Hus, der bød på debatter, musik og selvfølgelig live CNN på storskærm. Foto: Ane Terp Rasmussen
Selvom valget er i USA har mange danskere skygget det. Foto: Ane Terp Rasmussen
Der var masser af fest og farver i løbet af aftenen. Foto: Ane Terp Rasmussen
Det var dog især den republikanske rød og demokratiske blå, der dominerede. Foto: Ane Terp Rasmussen
De fleste til aftenens fest heppede på Hillary Clinton. Foto: Ane Terp Rasmussen
– Jeg smiler nu, men kom og tag et billede af mig, hvis Trump vinder, siger den herboende amerikaner fra Tennessee, der har stemt på Hillary Clinton. Vi møder hende på Studenterhuset før festen i Pressen. Foto: Ane Terp Rasmussen
Micah Davis, der optræder under kunstnernavnet Masego, er født i Botswana og opvokset i Virginia, USA. Han betegner sin genreblandende musik som TrapHouseJazz. Der blev i hvert krydset grænser, da han forlod scenen for at spille blandt publikum. Foto: Ane Terp Rasmussen
Igennem aftenen var det muligt for gæsterne at stille spørgsmål til værterne via sms. Der bliver stillet mange spørgsmål om bajere, lød det, men ellers var der især et tema der gik igen: Hvad sker der, hvis Trump vinder? Foto: Ane Terp Rasmussen
Det tog sin tid at tælle stemmer op, men heldigvis var der både mad og drikke at finde. Foto: Ane Terp Rasmussen
Der var rigtig mange kartoffelchips til festen. Foto: Ane Terp Rasmussen
Alles øjne var rettet mod den afgørende stat Florida, hvor det længe var dødt løb mellem kandidaterne. Foto: Ane Terp Rasmussen
Mange skal op på arbejde dagen efter, men er alligevel mødt op og følger med igennem natten. Foto: Ane Terp Rasmussen
Der spredte sig en alvorlig stemning blandt de mange Hillary tilhængere, da Trump midt på natten lagde sig i spidsen. Foto: Ane Terp Rasmussen
Timerne bliver lange, mens der ventes på et resultat. Foto: Ane Terp Rasmussen
Som stemmerne bliver talt op bliver det klart, at vi nu står overfor Trump som USA’s næste præsident. Foto: Ane Terp Rasmussen
Nu går spekulationerne igang om, hvordan Trump bliver som præsident. Foto: Ane Terp Rasmussen
Udover valgnat i USA er det også natten, hvor Danmark oplever den første sne denne vinter. Foto: Ane Terp Rasmussen
fest, foto, præsidentvalg, USA