Foto: Wikipedia
Stress, overarbejde, nedskæringer og pressede nattevagter. Det er ord som fremtidens jordemødre oftere og oftere forbinder med deres arbejde. Konsekvenserne er, at flere overvejer at droppe deres fag, allerede før de er færdiguddannede.
En af dem er 24-årige Louize Maisted, som går på professionshøjskolen Metropol, og lige nu er i praktik på Hillerød hospital. Hun har oplevet, at to af hendes klassekammerater er droppet ud og flere har taget orlov. Her har de travle hverdage spillet en rolle.
For få kolleger
– Det er et meget givende fag. Men presset gør, at jeg ikke kan se mig selv i jobbet, resten af mit liv. Som jordemoder har du skiftende vagter, arbejde om natten og meget pres på. Det kan være svært at få det hele til at gå op, siger hun.
Berlingske kunne i mandags dokumentere, hvordan flere kommende forældre køber sig til omsorg hos privatpraktiserende jordemødre, fordi nedskæringerne på de offentlige sygehuse går ud over den trygge oplevelse. Ifølge Jordemoderforeningen er indlæggelsestiden reduceret markant, og færre hænder skal håndtere flere fødende kvinder. Det presser de ansatte – og altså også de jordemoderstuderende.
Det fik mig til at indse, at arbejdet som jordemoder ikke kun var liv og glade dage
Louize Maisted, jordemoderstuderende
– Vi oplever at presset nogle steder stadig er ganske stort, og vi får tilbagemeldinger fra vores medlemmer på de steder, om at der er behov for flere jordemødre, siger formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, som repræsenterer 500 studerende.
Truer uddannelsens faglighed
Ifølge hende kan den pressede hverdag ikke kun betyde, at studerende som Louize Maisted frygter for fremtidens arbejdsliv. Også fagligheden undervejs på jordemoderuddannelsen kan blive truet af de hårde arbejdsbetingelser.
– Travlhed kan risikere at påvirke den fælles opsamling med jordemoderen efter en fødsel, noget, som er vigtigt for den enkelte studerende, og så kan det travle miljø smitte af på de studerende og deres oplevelse af faget, siger Lillan Bondo, og fortsætter:
– I de senere år er det hændt, at en studerende har stået alene med en fødende kvinde, fordi jordemoderen pludselig var bundet et andet sted. Det er jo sådan noget, der kan ske fra tid til anden, det skete også i min egen elevtid – men det kan godt sætte sig som en forskrækkelse, selv om den studerende har klaret det fint. Sådan en historie hører heldigvis stadigvæk til sjældenhederne, men det skal jo helst ikke ske – og det afspejler selvfølgelig at der har været meget travlt, konstaterer hun.
Det billede kan Louize genkende fra sit eget uddannelsesforløb. Som jordemoderstuderende veksler man halvårligt mellem skole og praktik, og Louize har allerede haft flere oplevelser med den hektiske hverdag.
– Mine forventninger til arbejdet har helt sikkert ændret sig undervejs, i takt med at jeg har været ude på forskellige arbejdspladser. Da jeg var i praktik på Hvidovre hospital oplevede jeg stress, strejker og overarbejde på tætteste hold. Det fik mig til at indse, at arbejdet som jordemoder ikke kun var liv og glade dage, slutter hun.