Har Hvidovre knækket koden til de manglende hænder i sundhedsvæsenet?

Et klassisk brætspil kan være en af aktiviteterne, de unge laver med borgerne i deres fritidsjob på plejehjem. Foto: Hvidovre Kommune.

Et spil ludo eller en ekstra hånd med teknologien er nogle af de aktiviteter, som unge i Hvidovre Kommune laver med de ældre på plejehjemmene som fritidsjob. Men det er ikke alle unge i Hvidovre, som må tage et slag ludo med borgerne. Det kræver et kursus igennem Hvidovre Ungdomsskole og plejehjemmene, som kommunen sponsorerer.

Her lærer de unge bl.a. om alvorlige emner som demens, livskvalitet, trivsel og sundhed. Og det har de taget så godt i mod, at der har været ventelister til kurset, som startede i 2022. Succesen har krævet, at de har måtte oprette et nyt hold i år, skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse på  deres hjemmeside.

Tiltag som disse er der hårdt brug for, hvis man skal løse den manglende arbejdskraft på velfærdsområdet. Det vurderer to ekspertmedlemmer fra ”robusthedskommission”, som regeringen har nedsat. Det drejer sig om Per B. Christensen, som er formand for SOSU-skolers bestyrelse og Randi Brinckmann, som er dekan på Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole. De skal komme med anbefalinger til, hvordan udfordringer i sundhedhedssektoren skal håndteres.

Begge eksperter er begejstret for Hvidovre Kommunes tiltag og vurderer, at det kan være en vigtig brik for det pressede sundhedsvæsen.

– Der er ikke nogen tvivl om, at det er en god motivation, og der bliver skabt et nuanceret blik på sosu-uddannelserne, hvor der sommetider godt kan være lidt fastlåste billeder af, hvad en sosu-hjælper og en sosu-assistent laver. Det der med at differentiere billedet hos de unge, mens de går i skole, er et meget vigtigt perspektiv, siger det ene ekspertmedlem, Per B. Christensen.

Læs også: Flere unge er interesserede i at være besøgsven hos ældre

Investering i velfærden

Det er Ældre- og Sundhedsudvalget i Hvidovre Kommune, som giver midler til, at de unge kan gennemføre kurset. De penge er godt givet ud, ifølge Per B. Christensen.

– Jeg tror, at det er en investering, man laver, når elever inddrages. Selvfølgelig letter det på praktiske opgaver, men man skal både se det som en del af en læring og som en investering i at få flere unge i at søge ind på disse uddannelser. Det er der hårdt brug for, lyder det fra Per B. Christensen.

Her pointerer det andet ekspertmedlem, Randi Brinckmann, at mange unge får arbejde i velfærdsjobs i deres sabbatår uden faglig oplæring. Her viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at bl.a. 49% af ansatte i ældreplejen er blevet afskrækket fra at tage en sosu-uddannelse. Den procentsats mener Randi Brinckmann kan blive bedre med tiltag som Hvidovres.

– Det er jo fint nok, hvis de finder ud af, at det ikke er noget job for dem. Men det kunne være, at man kunne ændre den procentsats, hvis man klædte de unge lidt på, så de var bedre fagligt klar, siger hun.

En håndsrækning til kommunerne

Randi Brinckman er klar til at ændre procentsatsen, og det skal gøres i fællesskab med flere kommuner i hele landet.

-Der er ikke noget, som hindrer, at man kan gøre det alle steder. Jeg tror muligvis ikke, man har tænkt tankerne endnu. Det er et spørgsmål om, at de enkelte kommuner i virkeligheden bare skal rette henvendelse til uddannelsesinstitutioner, så kan vi gøre det sammen, siger hun.

Svært at spå om effekten

Spørger man professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Jakob Kjellberg, lyder tiltaget lovende. Men han pointerer også, at der mangler forskning på området.

– Det lyder da fornuftigt, fordi vi får et kæmpe behov for at få en masse mennesker involveret i de her jobtyper. Vi har bare ikke så meget evidens for, om de så faktisk vil søge sådan nogle jobs senere.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kom, da journalisten så tiltaget på Hvidovre Kommunes hjemmeside. Herefter blev både Per B. Christensen, Randi Brinckmann og Jakob Kjellberg kontaktet telefonisk, hvor de fik forklaret Hvidovre Kommunes tiltag