Foto: Morguefile
Tsunamier, jordskælv, tornadoer og hedebølger påvirkede sidste år 96 millioner mennesker verden over. De blev i forskelligt omfang alle ofre for naturkatastrofer. Selvom tallet måske virker voldsomt, er det faktisk det laveste antal ofre siden 1997. Det viser Røde Kors’ årlige World Distaster Report.
– Vi bruger rigtig mange midler og mennesker på at sætte massivt ind med forebyggende beredskab. Det er en meget vigtig del af vores indsats for at reducere antallet af berørte og omkomne
Arne Vågen, katastrofechef hos Røde Kors
Men et tilbageblik på de seneste ti år viser, at katastroferne tidligere har ramt langt hårdere. Røde Kors’ rapport beskriver, at antallet af ofre både i 2003 og 2010 var helt oppe på omkring 250 millioner.
Læs også: Læger og Røde Kors ønsker lovændring for papirløse patienter
Klik rundt på det interaktive kort for at få et overblik over nogle af de mest dræbende naturkatastrofer inden for det seneste årti, og få Røde Kors’ katastrofechef Arne Vågens kommentarer til de værste af katastroferne. Og læs videre om Røde Kors’ forklaring på det rekordlave antal ofre under kortet.
Naturkatastrofer er kommet for at blive
Selvom antallet af krigskatastrofer er historisk højt, med eksempelvis borgerkrigen i Syrien og krisen i Ukraine, var sidste års antal af ofre for naturkatastrofer altså rekordlavt. Det at være offer for naturkatastrofer omfatter alt fra at få ødelagt sin ejendom og afgrøder til at være tvunget på flugt eller i værste fald at miste livet.
Læs også: Smartphones kan redde liv efter katastrofer
De færre ofre er ifølge lektor i geografi og geologi på Aalborg Universitet Morten Lauge Pedersen ikke et udtryk for en tilbagegang i antallet af naturkatastrofer
– Vi kan forvente flere cykloner og orkaner i fremtiden, mens det er sværere at forudsige jordskælv og de deraf afledte tsunamier. Stigningen i nogle typer naturkatastrofer skyldes forandringer i vores klima, som betyder, at vejrfænomenerne bliver mere ekstreme, siger han.
Han understreger, at de mere ekstreme vejrforhold er noget, der er kommet for at blive.
Forebyggelse før katastrofen rammer
Dansk Røde Kors’ katastrofechef Arne Vågen beskriver én hovedårsag til det tiårige lavpunkt for ofre for naturkatastrofer.
-Vi bruger rigtig mange midler og mennesker på at sætte massivt ind med forebyggende beredskab. Det er en meget vigtig del af vores indsats for at reducere antallet af berørte og omkomne, siger han.
Læs også: Danskerne vil hellere støtte flodbølge-ofre end ebola-syge
Han nævner Filippinerne, der sidste år blev ramt af en tyfon, som et godt eksempel på et sted, hvor Dansk Røde Kors har arbejdet forebyggende. De sidste ti år har nødhjælpsorganisationen udviklet varslingssystemer samt evakueringsplaner, så folk ved, hvornår og hvordan de kan komme fra det katastroferamte område til et sikkert område. Derudover er der bygget shelters, hvor den Filippinske befolkning kunne opholde sig, mens tyfonen rasede.
– At forebygge effekten af katastrofer er højt prioriteret og en af de vigtigste aktiviteter for Røde Kors i hele verden. Men vi kan selvfølgelig altid blive bedre, og der er stadig masser at tage fat i, siger Arne Vågen.
Røde Kors fordoblede i 2013 sin investering i katastrofe-forebyggelse, og nåede ud til dobbelt så mange mennesker som året inden.