Radio: Hjerteløber efter udrykning: Jeg kunne ikke sove

Af Jeppe Ørregaard og Stine Lindegaard 

Det kan være barskt at se livet forsvinde hos et andet menneske. Desværre er det ofte noget ‘hjerteløberne’ oplever, når de tager ud for at yde førstehjælp. Dette kan 20-årig Oliver Pedersen skrive under på, efter han har været ude på mission som hjerteløber tre gange på to år. 

– Det er svært i dagene efter, at man har set en person dø. Jeg kunne ikke sove de første par dage, og en uge efter frygtede jeg stadig, at alarmen fra hjerteløber-appen ville ringe igen, fortæller Oliver Pedersen.

For lidt under en måned siden lød hjerteløber-alarmen nemlig for tredje gang hjemme hos Oliver Pedersen. Han stod i sit køkken, lavede aftensmad og hørte lidt musik. Pludselig afbrød en høj alarm Olivers aftensrutine. Han skulle afsted som hjerteløber til et hjertestop.

Du kan høre Oliver fortælle om sin oplevelse i det nedenstående radioindslag.

Artiklen fortsætter under indslaget. 

Det er ikke atypisk, at man som hjerteløber kan have det lidt svært efter at have været ude på en mission. Anette Gaard, tidligere chefpsykolog hos Falck, forklarer, at det kan være en hård oplevelse at være vidne til et hjertestop.

– Det er jo det lille moment mellem liv og død, der er så skrøbeligt og så svært at være vidne til. Det kan give rysteture, søvnløse nætter, og så kan det sætte sig fysisk i kroppen på hjerteløberne. Det er et minde i livet, de aldrig vil glemme, siger Anette Gaard. 

Hun ser dog ingen grund til, at det skulle være farligt at være hjerteløber. Dog pointerer hun, at det er vigtigt, at man italesætter sine følelser overfor enten venner, familie eller nogle professionelle.

Man skal være rustet til det 

Oliver Pedersen mener ikke at hjerteløberordningen er for alle mennesker. Man skal være nogenlunde psykisk stabil for at kunne klare det, siger han. Det er Anette Gaard enig i.

– Når man har været ude til et hjertestop vil alle mennesker have en eller anden reaktion. Men så længe man ikke har nogle psykiske problemer i forvejen, mener jeg ikke, at det er noget, der vil give hjerteløberne varige traumer, forklarer Anette Gaard. 

Når hjerteløberne har været ude til et hjertetilfælde, får de tilsendt et spørgeskema, som de skal udfylde. Hvis de svarer, at oplevelsen har påvirket dem meget, bliver de ringet op af en læge eller sygeplejerske. Men psykolog, Anette Gaard, mener ikke, at det er nok. 

– Det ville klart være at foretrække, hvis alle blev ringet op. Det er ikke altid, at man ved, hvordan man har det, og det skal ikke være op til hjerteløberen selv at vurdere, om de er okay. Men et spørgeskema er den næstbedste løsning, siger hun.

Læs også: Hjertestartere på hjul redder liv 

Fredrik Folke, der er forskningsleder for hjerteløberordningen, forklarer, at de desværre ikke har ressourcer til at ringe til alle hjerteløbere. Han har dog hele tiden fokus på, om antallet af liv, hjerteløberordningen redder, kan gøre op for, hvor mange hjerteløbere, der bliver psykisk og fysisk påvirkede.  

– Man kunne få langt mere detaljeret svar, hvis man havde et meget større spørgeskema eller allerbedst foretog længere interviews. Desværre er det både tidstungt og omkostningstungt, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, siger Frederik Folke. 

På trods af søvnbesvær tvivler Oliver Pedersen ikke på, om han vil hoppe i løbeskoene, hvis hjerteløber-alarmen igen lyder.

– Jeg vil til enhver en tid smide alt, hvad jeg har i hænderne, for at løbe ud som hjerteløber, siger han.

Sådan gjorde vi: Flere regioner vil indføre Trygfondens hjerteløberordning. I den forbindelse vil vi gerne undersøge, hvilke konsekvenser der kan være ved at være hjerteløber. 

  hjerteløber, hjertestop, psykisk sårbar, radio, Trygfonden