Familien er ude og handle. Ungerne hiver varer ned fra slikreolerne og plager om Kinderæg og vingummibamser med store hundeøjne. Men der er ikke råd til dyrt slik. Kun de fornødne madvarer bliver lagt i kurven.
Hver tiende dansker, har ”svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til”. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dermed, at danskere, der lever i hjem, hvor pengene er små, er steget med omkring 56.000 mennesker siden 2010, hvor det ”kun” var hver 11. dansker, der havde pengeproblemer.
Lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School Kaspar Villadsen mener, at det forværrede tal skyldes tre forhold: ”Stigende priser på dagligvarer, høje boligudgifter, og det faktum, at alle taler om finanskrise”.
”Hele den her snak om krise gør, at nogle mennesker vil have en oplevelse af, at det er enormt svært at få det hele til at løbe rundt, selvom deres økonomiske forhold måske ikke har ændret sig så frygtelig meget. Snakken om krise kan derfor godt have en indflydelse på det, folk svarer, fordi de bliver farvet af snakken om den konstante elendighed,” udtaler Villadsen.
Stigende priser på dagligvarer
Kaspar Villadsen mener dog ikke, man skal underkende tallene og vurderer, at de stigende priser på dagligvarer som mælk og kød har stor betydning for, at mange har problemer med at få pengene til at slå til.
”En væsentlig faktor er forbrugspriserne. Der ved vi, at Danmark ligger højt, og at forbrugspriserne faktisk også er stigende i Danmark. Det er især på almindelige dagligvarer, og det er jo noget, der rammer helt almindelige mennesker og især børnefamilier, der skal handle meget ind,” siger Villadsen.
Boligudgiften vejer tungt
Ifølge Danmarks Statistik er det for de fleste hustande udgifter til boligen, der vejer tungest på vægtskålen. Omkring en tredjedel af befolkningen bor ifølge undersøgelsen i husstande, hvor de oplever boligudgiften som ”en tung byrde eller noget af en byrde.”
Forbrugerøkonom fra Nordea Ann Lehmann Erichsen vurderer, at boligmarkedet generelt er en stor del af begrundelsen for, hvorfor der er så mange, der har svært ved at få pengene til at slå til.
”Det er dyrt at bo i Danmark. Og for nogen vejer boligudgifterne ekstra tungt, fordi mange sidder fast i en bolig, som er for dyr. Men de har ikke mulighed for at komme ud af boligen. Der er ingen alternativer for dem, og derfor bliver de ved med at betale til en bolig, de egentlig ikke har råd til” siger hun.
Det er dog ikke kun boligejerne, der bliver klemt i boligmarkedet. Kaspar Villadsen fremhæver også de høje priser på lejeboliger.
”Priserne på lejeboliger er steget i takt med, at husejerne har svært ved at sælge deres huse. Der er ikke mange, der tør købe, så selve boligmarkedet er fastfrosset. Derfor er der mange, der ønsker at leje, og prisen på lejeboliger er derfor også steget,” forklarer han.
En anden del af problemet er ifølge begge eksperter, at udgifterne til varme og elektricitet er steget meget på grund af ”stigninger i energipriser og højere energiaftaler.”
”Vi skal have varmt vand og lys i lamperne. Det er sådan noget, der kan være svært at spare sig ud af. Der er grænser for, hvor meget man kan skrue ned for varmen, hvis man ikke vil sidde og fryse og blive syg af det,” forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Sværest for arbejdsløse
Ifølge undersøgelsen er det stadig de arbejdsløse, der har sværest ved at få pengene til at slå til. Men tallet er siden 2010 faldet fra 35 til 28 procent.
Ann Lehmann Erichsen mener, at faldet skyldes, at mange hustande på grund af den økonomiske krise er begyndt at lægge penge under madrassen.
”Det er jo sådan, at jo længere tid en krise varer, jo mere tydeligt for folk bliver det, hvor galt det kan gå. Derfor oplever vi, at der er mange, der sparer sammen. Tallet bærer derfor præg af, at mange der fx lige er blevet ledige eller har været ledige i to måneder, har en økonomi, som de plejede at have, da de stadig havde arbejde, fordi de har sparet op,” forklarer hun.
Tallene i undersøgelsen stammer fra en interviewundersøgelse, som Danmarks Statistik gennemførte i foråret 2011. Statistikken bygger på interviews med repræsentanter for 5.331 husstande, der i alt omfatter 13.368 personer.