Hvor kommer flygtningene fra?

Blodige konflikter, undertrykkelse og fattigdom, har øget antallet af flygtninge i Danmark.  Foto: Oxfam East Africa
Blodige konflikter, undertrykkelse og fattigdom, har øget antallet af flygtninge i Danmark.
Foto: Oxfam East Africa

De flygter fra krig, konflikter og undertrykkelse – og de seneste års konflikter i verden har fået antallet af flygtninge, som kommer til Danmark, til at stige.

Danmark modtager især folk fra Syrien, Somalia, Eritrea og Rusland. Udover disse er der hvert år et stort antal statsløse. Siden 2012 har der været mere end en fordobling af asylansøgere i Danmark.

I 2012 modtog Danmark i alt 6.184 asylansøgere. Dette tal er vokset til 14.815 i 2014, viser de nyeste tal fra udlændingeområdet udarbejdet af Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og Arbejdsmarked Rekruttering.

Læs også: Hjælp til flygtninge: Fiks din egen cykel 

Klik på kortets punkter og se, hvor flygtningene kommer fra – og hvor mange der kommer til Danmark.


Mange af asylansøgere flygter fra lande, hvor der foregår blodige konflikter eller er stor fattigdom. Region Sjælland, hvor Avnstrup Asylcenter og Center Roskilde ligger, er et af de områder i Danmark, som i 2014 modtog flest asylansøgere.