Foto: Karen Englev
Sproget er til konstant debat, men i dag bliver der sat et foreløbigt punktum i debatten om nogle væsentlige begreber. Ord som “voldtægt” og “samleje” får nemlig en anden betydning, når Den Danske Ordbog i dag ændrer sine officielle definitioner på en række ord.
Ord som “ægtefolk” og “elsker” bliver kønsneutrale, mens definitionen på “voldtægt” tilpasses den nye samtykkelovgivning.
Ændringen bliver modtaget med stor glæde hos Kvinderådet.
– Det er vanvittigt vigtigt. Det er med det sprog vi bruger, at vi skaber den virkelighed, som vi lever i bagefter. Sproget skaber kulturen og den måde, vi forstår alting på.
Sådan lyder det fra Nanna Højlund, der er forkvinde i Kvinderådet.
Ordbogen følger med virkeligheden
Disse ord får ny betydning
Elsker
Før: En mand som står i et seksuelt forhold til en kvinde, især uden for ægteskabet.
Nu: En person som nogen har et seksuelt forhold til, især uden for ægteskabet eller fast forhold.
Enke
Før: En kvinde, hvis mand er død.
Nu: En kvinde, hvis ægtefælle er død.
Jomfru
Før: Kvinde som ikke har haft samleje og derfor har bevaret sin mødom.
Nu: Person der ikke har haft sex, især samleje.
Samleje
Før: Seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden (eller anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination.
Nu: Seksuelt samvær mellem mennesker, typisk med henblik på gensidig nydelse og tilfredsstillelse.
Voldtægt
Før: At tiltvinge sig samleje med vold eller trusler om vold.
Nu: Seksuelt samkvem med en anden person uden dennes samtykke.
Ægtefolk
Før: En mand og en kvinde, som er gift med hinanden.
Nu: To personer, som er gift med hinanden.
Kilde: Den Danske Ordbog
Marie Maegaard, der er sprogforsker og lektor på Københavns Universitet, har beskæftiget sig med sprog, køn og seksualitet. Hun mener, at det er vigtigt, at ordbøgerne følger med samfundets udvikling, men at de omtalte ændringer har ladet vente på sig. Et ord som “ægtefolk” er et juridisk begreb, og at det er ordbogens pligt at følge trop, i forhold til hvordan begrebet defineres andre steder, mener Marie Maegaard.
– Man har jo måtte gifte sig med en af samme køn længe. På den måde er det ret sent, at ordbogen ændrer det. De registrerer noget, som er sket juridisk for længe siden, siger hun.
Nye definitioner modvirker kønsstereotyper
Programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International, Helle Jacobsen, mener, at samtykkelovgivningen var første skridt på vejen. Denne form for ændringer i ordbogen kan anses som det næste.
– Samtykkelovgivningen er jo ikke nok i sig selv. Derfor er det vigtigt, at steder som Den Danske Ordbog og mange andre officielle steder ændrer sin definition. Ord skaber handlinger, forståelse og virkelighed, siger hun og tilføjer,
– Der er rigtig mange problemer med kønsstereotyper i Danmark, og det spiller de gamle definitioner i høj grad ind i.
Læs også: Sprogforsker: »Når vi kalder MeToo en heksejagt, gør vi ’skurkene’ til ofre«
Ifølge Marie Maegaard er sproget i høj grad med til at skabe virkeligheden, men at det ikke er den funktion, som Den Danske Ordbog oprindeligt har.
– Den Danske Ordbogs funktion er ikke normativ. Den har en deskriptiv funktion, den skal beskrive, hvordan vi bruger sproget i Danmark, mener hun.
Men ofte bruges ordbogen på en anden måde, og får på den måde en normativ funktion.
– Når folk slår op i ordbogen, vil de gerne vide, hvad der er rigtigt. Det bliver nemt det, der står i ordbogen, som bliver normen i vores samfund. Derfor er det vigtigt, at den afspejler virkeligheden på en rimelig måde.
Sådan gjorde jeg: Et opslag fra Amnesty International på instagram angående de kommende ændringer i ordbogen fangede min interesse. Det var interessant med en sprogfaglig vinkel på sagen, og derudover nogle partskilder, der har kæmpet for disse ændringer.