Foto: morgueFile
En kampagne, med oplysning om at blive knoglemarvsdonor er ikke sagen, ifølge Inge-Lise Østergaard, som administrerer knoglemarvsregistret på Aarhus Universitetshospital.
Men ifølge Bloddonererne i Danmark, er det netop vigtigt at informere folk om, hvor vigtigt det er, at der er mange knoglemarvsdonorer.
”Vi tager med kyshånd imod alle, som vil være knoglemarvsdonorer, men vi kører ingen kampagner for at få dem,” siger Inge-Lise Østergaard.
Hun mener, at en kampagne kan resultere i, at folk melder sig som donorer, og ender med at ombestemme sig i sidste øjeblik.
”Den værste situation, her fra mit bord, er, at sidde med en donor som springer fra, når vi har en eksakt patient,” siger Inge-Lise Østergaard.
Læs også: Automatsik donorregistrering vil redde liv
Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum, som kan redde især patienter med blodkræft. Der findes mange tusinde forskellige typer knoglemarv. Det er derfor svært, hurtigt at finde et match. Af den grund er det vigtigt, at have så mange donorer som muligt.
Jeg var i forvejen bloddonor, men vidste faktisk ikke, at man kunne blive knoglemarvsdonor.
Jannie Fredenslund, Knoglemarvsdonor.
Der er, ifølge Inge-Lise Østergaard, ikke direkte mangel på knoglemarvsdonorer på Aarhus Universitetshospital, selvom de altid kan bruge flere.
Vigtigt med information
Bloddonorerne i Danmark mener også, at de altid kan bruge flere knoglemarvsdonorer. Og ifølge Tom Erik Kampman, Kommunikations- og presseansvarlig for Bloddonorerne i Danmark, ville en kampagne netop være en god måde at oplyse flere mennesker om muligheden for at blive knoglemarvsdoner.
”Vi skal gøre opmærksom på, at ved at melde sig som blod- og knoglemarvsdonor er man med til at redde andre menneskers liv. Man ved jo aldrig, hvornår der er brug for netop vores beskedne portion af blod eller knoglemarv,” siger Tom Erik Kampman.
Læs også: Sæddonor spreder sjælden sygdom
Flere leukæmi-ramte patienter og knoglemarvsdonorer mener, at mange ikke ved nok om det. Derfor vil kampagner, i form af mere information, være gavnligt for at få flere til at melde sig som knoglemarvsdonorer.
- Der er ca. 40.000 knoglemarvsdonorer i Danmark
- Der transplanteres årligt 100 voksne og 15 børn i Danmark
- I hele verden er der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer
- Ved donation, bliver cirka 5 procent af knoglemarven suget ud af hoftebenskammen
Kilde: bloddonor.dk
”Jeg var i forvejen bloddonor, men vidste faktisk ikke, at man kunne blive knoglemarvsdonor. Jeg anede slet ikke, hvad det drejede sig om,” siger Jannie Fredenslund, der efter hendes kæreste blev ramt af leukæmi i 2010, valgte at blive knoglemarvdonor.
Lægerne i Danmark vil gerne have flere knoglemarvsdonorer. For jo flere knoglemarvsdonorer, jo lysere ser fremtiden ud, for blandt andet de leukæmi-ramte patienter.
I følge Bloddonorerne i Danmark, vil man kunne finde et match til 4 ud af 5 patienter, hivs man har et register på 500.000 donorer. Derfor samarbejder Danmark med både resten af Europa, USA og Asien, om at finde donorer hvis knoglemarv matcher den givne patient. Ofte får en dansk patient en udenlandsk donor.