»Jeg kan bedst arbejde med kvinder, som er nogle mænd«

Louise Mieritz blev optaget på Statens Teaterskole allerede som 18-årig og har spillet mange forskellige roller i sit liv. Du husker hende sikkert som den forfjamskede sekretær i tv-serien Lykke, som hovedrollen i filmen Den Store Dag eller som deltager i sidste års omgang af Vild med dans.

Da jeg møder den nu 42-årige skuespiller i hendes lejlighed på Vesterbro, er hun netop hjemvendt fra optagelser til DR’s 150 millioner kroners seriesatsning 1864 i Prag.

Her spiller hun statsministerens kone under slaget ved Dybbøl. Rollen er atypisk for Louise Mieritz, der hverken skal synge eller være sjov. Og så er hun mest vant til at arbejde med kvinder.

Da hun i 1995 gik ud af skuespillerskolen, var hun med til at starte satiregruppen Emmas Dilemma, som i 2001 ramte din tv-skærm med en blanding af kulsort komik, feministisk samfundskritik og musikalske parodier.

Jeg kan egentlig bedst lide at arbejde med kvinder, som er nogle mænd.
Louise Mieritz, skuespiller

Her kunne du opleve Louise Mieritz spille på peruviansk panfløjte lavet af tamponer eller grine af hende som Parkinson-ramt mikado-spiller. Ved hendes side var fire skuespillere, som siden også har haft fart på karrieren: Mette Horn, Helle Dolleris, Trine Appel og Anne-Grethe Bjarup Riis.

Ikke tid til tøsefnidder

Selvom hun mest arbejder med kvinder, er Louise Mieritz ikke til tøsefnidder, hverken blandt mandlige eller kvindelige kolleger, og hun står af, når det hele går op i ”mig, mig, mig” og ”lad os snakke om det her emne fra fyrre forskellige vinkler, inden vi overhovedet kan komme i gang”.

– Jeg kan egentlig bedst lide at arbejde med kvinder, som er nogle mænd. Både Tammi Øst, Trine Dyrholm og Ditte Hansen, vil jeg faktisk sige, er nogle fyre, konstaterer Louise Mieritz nøgternt.

Og hun ved, hvad og hvem hun snakker om, for netop de tre har hun arbejdet tæt sammen med både som skuespiller og tekstforfatter.

I 2006 skrev og spillede Louise Mieritz teaterkoncerten K.R.O.P. sammen med Trine Dyrholm og Tammi Øst. Her skiftedes de tre til at besynge deres egne kroppe, især de mindre flatterende dele af den.

Det lyder måske grænseoverskridende, eller måske ligefrem upassende. Men det var skam også meningen, og den modige selvironi går igen i Louise Mieritz og Tammi Østs seneste projekt, Popsange du ikke vil høre.
– Det er jo tabu-emner. Så laver vi nogle monologer op til nogle af sangene. Jeg har for eksempel en vuggevise om en grønlandsk kvinde, som er erklæret uegnet som mor, siger hun og fortæller videre:

– Så holder jeg en monolog op til, som er virkelig fordomsfuld omkring, hvor fedt det er, at der er kommet metroarbejde på Enghave Plads, for så slipper man for at se på alle de der grønlændere, som sad der. Det er bare for at udstille nogle grimme sider eller udstille ting, du normalt ikke vil røre ved. Vi arbejder lige på kanten, i det pinlige rum, forklarer Louise Mieritz.

Når man snakker om solen…

Tammi Øst og Ditte Hansen er Louise Mieritz’ faste partnere, når der hvert år skal skrives sangtekster til Cirkusrevyen, som Ditte Hansen har spillet med i siden 2006. De tre stod blandt andet bag 2012-revyens afslutningsnummer De Usynlige, hvor hele revyholdet, udklædt som hjemløse, gav fattigdomsdebatten og især kuglestødspolitikeren Joachim B. Olsen et kærligt los bagi.

Netop som Louise Mieritz skal til at fortælle, hvordan teksterne bliver til, ringer det på døren. Det er Ditte Hansen, der er tidligt på den. De skal mødes for at skrive på to nye og foreløbigt hemmelige projekter. En tv-serie og et teaterstykke.

De to veninder mødtes første gang i forestillingen Kvindernes hævn i 2007.

– Jeg havde jo hørt om Louise og set Louise og syntes, hun var pissedygtig. Derfor kunne jeg jo ikke vide, at vi ville svinge kreativt sammen. Vi opdagede, at vi var ret fantastiske på scenen sammen. Det var rigtig, rigtig sjovt. Det kan der jo være med mange kollegaer, men da vi så satte os ned og bare skulle skabe de tekster, så skete der noget. Fordi vi er skuespillere begge to, så trives vi i det der med at gøre det sammen. Så det sker ved en ping-pong imellem os, en form for improvisation, fortæller Ditte Hansen.

Vild med musik

Ligesom humoren har musikken været en fast del af næsten alt, Louise Mieritz har foretaget sig.

Som barn dansede hun ballet, i sluthalvfemserne var hun korsanger i popbandet Lovebites, og hun fik sin skuespildebut i teaterkoncerten Gasolin på teatret Dr. Dante i 1994. En rolle som hun fik lov at gentage på Østre Gasværk i 2006, 117 gange, præcis.

– Når det er så god musik, bliver jeg aldrig træt af det. Sekundet den første akkord bliver slået an, så rider man bare på en bølge. Jeg har også været i nogle sammenhænge med dårlig musik, og der får du ikke den samme følelse overhovedet, siger Louise Mieritz i et smittende grin.

Det var den samme umiddelbare glæde ved musikken, der sidste år, efter nogen overvejelse, fik Louise Mieritz til at melde sig som deltager i programmet Vild med dans på TV2.

– Det har eksisteret i ti år, og de første år kunne der være sådan en vibe fra min branche: ”Ej, hvorfor vil hun være med i det. Er det ikke sådan sellout? Og ”Nå, har hun ikke nok at lave, siden hun skal lave sådan et promoveringsstunt”, husker hun.

Men efter flere af hendes venner og kolleger med stor fornøjelse var sprunget ud i landsdækkende rumbaer og foxtrots i primetime, valgte hun at følge trop, for oplevelsens skyld.

Alle sagde til os: ”Kvinderoller over fyrre, der er få af dem”. Jeg kan godt forstå, at man har sagt det, men jeg tror bare ikke, det er helt rigtigt mere. Det virker som om, at man godt ved, at jo ældre vi bliver, jo mere interessante bliver vi
Louise Mieritz, skuespiller

– Der, hvor jeg befinder mig nu, føler jeg, at jeg ved, hvad jeg har gang i. Da jeg sagde ja, var jeg lige blevet hyret sammen med Ditte til at udvikle den tv-serie, så jeg følte, jeg stod et stærkt sted. Og når jeg har den bevidsthed, er der ingen, der pådutter mig noget som helst, fortæller hun.

Nederlagets sødme

Sammen med dansepartneren Silas Holst vandt Louise Mieritz de fleste af de direkte danseprogrammer, men i finalen tabte de overraskende til parret Joakim Ingversen og Claudia Rex. Det var dog ikke nogen stor skuffelse.

– Da jeg så nåede til finalen, havde jeg haft præcis samme rejse som det andet par. Det var kun titlen. Og da de så råbte ”Og vinderen er”, kunne jeg slet ikke mærke, at jeg gerne ville vinde. Og så vendte alle kameraerne over på dem, og det var en mega lettelse, for det har jeg ikke brug for, det der. Det er ikke derfor, jeg var med, forklarer Louise Mieritz.

Hendes deltagelse har hverken haft positiv eller negativ indflydelse på karrieren, for jobtilbud er der lige så mange af som altid. Jævnligt må hun sige nej til roller, til trods for hvad hun i sin tid fik at vide på skuespillerskolen.

– Alle sagde til os: ”Kvinderoller over fyrre, der er få af dem”. Jeg kan godt forstå, at man har sagt det, men jeg tror bare ikke, det er helt rigtigt mere. Det virker som om, at man godt ved, at jo ældre vi bliver, jo mere interessante bliver vi, konkluderer Louise Mieritz, før jeg forlader lejligheden, så arbejdet med også at få os til at grine i de næste par år kan fortsætte.

  Ditte Hansen, Louise Mieritz, musik, teater