Juniormesterlæreordning på usikker grund: Frygter mangel på virksomheder og retningslinjer

Sommer, sommer og sol… og juniormesterlæreordning. I år, når skolernes sommerferie endnu en gang går på hæld, ringer en ny juniormesterlæreordning ind. Det er dog ikke alle, der er lige forhåbningsfulde.

Søren Heisel, forbundssekretær i 3F forventer, at mange virksomheder vil sige ”pænt nej tak” til de kommende juniormesterlære-elever.

– Vi er bange for, at der vil være meget få virksomheder, der vil have tid, lyst og mulighed for at tage en elev fra folkeskolen – virksomhederne har mere end svært ved at tage rigtige lærlinge. Dertil, når en juniormesterlære-elev er et barn, er der også særlige sikkerhedskrav omkring børn, da de i langt højere grad skal have støtte og hjælp. Og, det skal heller ikke være gratis arbejdskraft, så kan man undre sig over, hvad man skal sætte en elev til, som ikke er lønnet, siger Søren Heisel.

Juniormesterlæreordningen er et tilbud for alle landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse, som ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen. Ved at tilbringe 1-2 dage om ugen på en virksomhed, sideløbende med deres almene skolegang, er målet for ordningen, at juniormesterlære-eleven opnår social- og faglig mestring i en bredere arena end folkeskolen, fremgår det på Egedal Kommunes hjemmeside.

Uklare retningslinjer

Uddannelsespolitisk konsulent i 3F, Claus Eskesen, mangler klare rammer. Lige nu afventer man nemlig stadig arbejdsmiljøreglerne for ordningen, og der er stor opmærksomhed på, at der kommer til at være klare regler og retningslinjer, som skal passe på børnene ude på virksomhederne.

– Vi kan være lidt bange for, at det vil være de samme arbejdsmiljøregler som for dem i erhvervspraktik (praktikordningen for folkeskoleelever, som oftest varer en uge); de er nemlig ret løse. Da man har en formodning om, at juniormesterlærer-eleverne kommer til at arbejde mere selvstændigt, er vi derfor lidt spændte på, hvordan arbejdsmiljøreglerne skal være for dem, siger Claus Eskesen.

25. marts 2025 var formanden for Egedal Erhverv, Rie Skovgaard, samlet med resten af Egedal Erhvervsforum, for at drøfte hvordan man bedst muligt sikrer opbakning og engagement fra lokale virksomheder, som kommer til at indgå i et samarbejde med kommunens skoler. Egedal Erhverv er en frivilligt drevet forening i Egedal Kommune, der arbejder med at skabe et dynamisk miljø for virksomheder i Egedal, for at fremme kompetenceudviklingen og samarbejdet på tværs af fag og brancher, fremgår det på foreningens hjemmeside.

– I Egedal Erhverv arbejder vi for at lave berigende samarbejder ved at skabe gode rammer mellem skoler og erhvervsliv, og juniormesterlæreordningen er et rigtigt spændende initiativ i den retning. Succesen afhænger dog af samspillet mellem parterne, hvor indsats og udbytte skal hænge sammen – virksomhederne skal vide hvad de siger ja til, siger formanden for Egedal Erhverv, Rie Skovgaard.

Læs også: Ny forsøgsordning skal hjælpe flere børn tilbage i skole

Frygt for fiasko

Claus Eskesen er uddannelsespolitisk konsulent i 3F, og har siddet i Arbejdsgruppen i Ministeriet omkring juniormesterlæreordningen. Og han mener, at der ligger en grundlæggende udfordring i Regeringens (høje) ambitioner om, hvor mange elever de forventer der skal være pladser til i ordningen, hense, hvad virksomhederne reelt set er i stand til at tilbyde.

– Virksomhederne har ikke forpligtet sig til noget antal eller lignende. Vi tror, at der vil være nogle virksomheder med et godt hjerte, som gerne vil hjælpe nogle unge mennesker. Regeringens ambitioner er, at 5% af 8. og 9. klasserne skal det her, og det er jo helt andet tal, end vi tror der er virksomheder med et hjerte til, siger Claus Eskesen.

3F’s forbundssekretær, Søren Heisel frygter, om ordningen bliver en succes samt udfaldet for dé elever, der ikke får plads på en virksomhed.

– Elever der gerne vil i juniormesterlære, men ikke kan komme det på en virksomhed, kan komme i juniormesterlære på en erhvervsskole, på FGU eller i ungdomsskolen. Her er jeg bange for, at mange elever enten selv vil sige “nej tak”, eller slet ikke få den praktiske træning de havde håbet på. Jeg synes at det er fint, at man gør et forsøg på at skabe mere praksisnære uddannelsesmuligheder, for de ældste elever i folkeskolen; det har vi ønsket i 3F i mange år, men jeg kan tvivle på denne ordnings succes, siger Søren Heisel.

Jeg tror ikke der er særlig mange, der kommer ud i en rigtig virksomhed. Det tror jeg desværre vil ske. Og desværre, da det vel ikke er det som var intentionen med denne ordning
– Claus Eskesen, uddannelsespolitisk konsulent i 3F

Formand for Egedal Erhverv, Rie Skovgaard opfordrer stærkt til, at kendskabet til juniormesterlæreordningen udbredes, og med klare forventninger og rammer for alle involverede; men det er ikke uden risiko, for udfordringer.

– Udfordringen ligger i at kunne sikre en rammesætning, som er tydelig, enkel og let at tilgå for alle parter, samt at udbrede kendskabet i god nok tid. Der ligger et stort stykke arbejde forude med mange ubekendte, siger formanden for Egedal Erhverv.

Læs også: Kun i skole tre dage om ugen: Nyt tilbud skal motivere skoletrætte elever 

Fremtidsudsigterne er (u)sikre

Rie Skovgaard, formand for Egedal Erhverv ser også en forbyggende faktor i juniormesterlæreordningen, da folkeskoleelever tidligt skaber bekendtskab med erhvervslivet i praksis, som potentielt kan medvirke til at øge lysten, til at tage en erhvervsuddannelse.

– Ved at give unge konkrete erfaringer og indblik i en praktisk hverdag, hvor de selv er hands-on, kan vi åbne deres øjne for nye muligheder og fag-retninger. Det kan være med til at øge lysten til at tage en erhvervsuddannelse, og i sidste ende bidrage til mere kvalificeret og motiveret arbejdskraft. Ordningen er derfor både forebyggende og fremadskuende i forhold til fremtidens beskæftigelsesbehov, siger formanden for Egedal Erhverv, Rie Skovgaard.

3F’s uddannelsespolitiske konsulent, Claus Eskesen fortæller, at han frygter, at ordningen vil medføre et skel mellem juniormesterlære-eleven og ”den normale elev” ved, at drivkraften i ordningen bliver en nem måde at ’hjælpe’ folkeskolen og folkeskolelæreren med at håndtere undervisningsdifferentiering, skoletræthed og elever, der er kraftigt bagud ift. de andre elever.

– Man kan frygte, at det bliver lærerne, der foreslår en elev og elevens forældre, at juniormesterlærer kunne være en god idé. Og dermed ikke, at det er eleven og forældrene selv, der siger, at det er en god idé, fortæller Claus Eskesen.

I forhold til det administrative ansvar for ordningen, ser Claus Eskesen også plads til forbedring.

– Det havde været bedre, hvis det var aftalt, at kommunerne skulle have en central rolle for at formidle juniormesterlærepladser, godkende virksomhederne, kontrakter; alt der skal laves mellem virksomhed og elev, og at der var én central enhed i kommunen, der stod for formidling og vejledning af juniormesterlærer, samt forældre og virksomhederne, lyder det fra uddannelsespolitisk konsulent i 3F, Claus Eskesen.

Sådan gjorde vi: På Egedal Kommunes hjemmeside var en nyhed omkring implementeringen af Juniormesterlæreordningen. Journalisten kontaktede derfor Formanden for Egedal Erhverv for at høre nærmere, og fik et skriftligt svar på spørgsmål. Journalisten researchede sig frem til et debatindlæg på Altinget vedr. ordningen, og tog kontakt til 3F, for at høre nærmere om skribentens tanker om denne ordning. Journalisten foretog et telefoninterview med en af personerne på området for uddannelsespolitik i 3F, og tilføjende, fik journalisten også et skriftligt svar fra forbundssekretær i 3F, og skribent af debatindlægget.

  3F, Egedal Kommune, erhvervsuddannelser, Folkeskolen, ungdomsuddannelse