Af Katrine Foldager Stokbro og Adnan Al-Adhami
5.500 kr. Det er hvad studerende Bjørn Strøms husleje ligger på. Det er dyrt, når man lever på SU.
– Min opsparing, som skulle give mig noget økonomisk støtte igennem min bacheloruddannelse, den er stort set væk, fortæller Bjørn Strøm.
Mange studerende i København oplever at ungdomsboliger er rigtig dyre. Derfor mener professor på Plan, By og Proces ved Roskilde Universitet John Andersen, at Københavns Kommune bør tænke langt mere alternativt.
– København Kommune har været alt for langsomme til at gøre som i Amsterdam og i Århus, hvor man siger, så må vi lave en ny type boliger. Især container-boligere kunne der have været langt flere af, siger John Andersen.
Min opsparing, som skulle give mig noget økonomisk støtte igennem min bacheloruddannelse, den er stort set væk
Bjørn Strøm, Studerende
Flere containerboliger er da også en god idé, mener socialdemokrat Niels Bjerrum, der er medlem af Miljø- og teknikudvalget I Københavns Kommune.
– Hvis der er bygherrer, der har lyst til at sætte sådan nogle initiativer i søen, og vi som kommune har midler til det område, vi alligevel ikke ved, hvad vi skal bruge til de næste fem-ti år, så kan jeg slet ikke se nogen grund til, vi ikke bare skulle give gas, siger Niels Bjerrum.