Foto: George Joch, Wikipedia
110 millioner. Så mange skattekroner skal i ligestillingens navn bane karrierevejen for 17 udvalgte kvinder i en mandsdomineret forskerverden. Det oplyser Det Frie Forskningsråd den 6. oktober om i en pressemeddelelse, men beslutningen møder hård kritik.
– Man har lavet en lang række opslag eksklusivt for kvinder til at blive forskerledere. Det er dybt diskriminerende, siger kønsforsker fra Københavns Universitet, Hans Bonde.
Den åbne konkurrence lukkes
De 110 millioner kommer fra ligestillingspuljen YDUN, der blev oprettet i oktober 2013.
Initiativet skal prioritere kvindelige ansøgere over mænd, hvis deres kvalifikationer er ens. Det er ifølge Hans Bonde en favoriseringskultur, som skader jobmarkedet.
– Vi får en struktur, hvor vi ikke længere konkurrerer åbent, siger han.
Men det er netop konsekvenserne af en åben konkurrencestruktur, der får Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at gribe ind.
Problemet er ifølge rådets bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, at mand og kvinde ikke konkurrerer på lige vilkår.
– Det kan være svært for kvinder at blive valgt frem for mænd. Blandt andet er muligheden for at få børn og gå på barsel med til at spænde ben for karrieren, forklarer han.
Muligheden for at få børn og gå på barsel spænder ben for karrieren.
Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd
På de danske universiteter er kun hver sjette professor en kvinde, og den maskuline hovedvægt er i EU-regi med til at presse Danmark i bund på ligestillingsområdet.
Ud fra en måling af andelen af kvindelige professorer hos 24 medlemslande indtager Danmark en 17. plads.
Ligestillingsprojekt er selvmodsigende
Millionstøtten til de 17 kvindelige forskere er ifølge Peter Munk Christiansen første skridt på vejen til at udligne skævheden og få en mere nuanceret forskning.
Han mener, at kvinder kan bidrage med nye dimensioner på forskningen, fordi de kommer med en anden videnskabelig vinkel end mænd.
Men den betragtning finder Hans Bonde selvmodsigende i forhold til det oprindelige formål med ligestilling.
– Før i tiden var det feministerne, der gjorde oprør mod, at vi tillagde kønnet en indre essens. Men nu hævder ”de progressive”, at kvinden repræsenterer en særlig type af forskning, siger han.
Hans Bonde peger desuden på, at der ikke er nogen undersøgelse, som viser, at kvinder går til forskning på en bestemt måde.
Udtryk for dansk kvoterings-forskrækkelse
Kritikken af YDUN-initiativet skal ifølge den kvindelige kønsforsker, Karen Sjørup fra Roskilde Universitet, ses som et udtryk for en dansk kvoterings-forskrækkelse.
– I Danmark er man utrolig bange for alt, hvad der ligner kvoteringer, siger hun og anfægter samtidig den liberale først-til-mølle-mentalitet:
– Der er sådan en opfattelse af, at markedet skaber den største retfærdighed, men i andre lande, som Norge for eksempel, ved man godt, at markedet alene skaber uhensigtsmæssige strukturer.
Læs også: Kønsforsker: Dansk liberalisme spænder ben for ligestilling
Norge har med indførelsen af en kvotelov i 2008 sikret, at de norske virksomhedsbestyrelser nu har en kvindelig medlemsandel på minimum 40 procent.
En norsk ligestillingshistorie som Det Frie Forskningsråd håber at skrive efter på dansk. Noget Peter Munk Christiansen håber de 17 kvindelige bevillingsmodtagere kan igangsætte.
– Fremadrettet er der mulighed for, at nogle af de her kvinder bliver rollemodeller for andre kvinder, der måske vil blive inspireret til at vælge en videnskabelig karriere selv, forklarer Peter Munk Christiansen.
I alt fik Det Frie Forskningsråd 553 ansøgninger til de 110 millioner. Heraf havde 527 en kvinde som afsender.