– Jeg har fået sat et skilt op ude ved Nørrebrogade med en pil ned til min butik, og jeg har også prøvet at sætte en masse varer ude foran butikken for at få folk herhen, men det hjælper ikke noget. Folk kommer slet ikke helt herind, siger Mohammad Ashraf, der er indehaver af den lille butik Ashraf Food Store på Folmer Bendtsens Plads på Nørrebro.
En fire meter høj væg, som indhegner det enorme metrobyggeri ved Nørrebro Station, har skåret hans omsætning ned til en tredjedel af, hvad den var før byggeriet. Hver eneste dag taber han penge.
Byggeriet af den nye Cityring i København har store konsekvenser for naboerne. Små erhvervsdrivende som Mohammad Ashraf går drastisk ned i indtjening, og mange naboer er så generet af støjen, at de udvikler stresssymptomer.
Læs også: Butikken, der blev borte bag byggeriet
Men metroen er den eneste vej at gå, hvis man vil gøre noget effektivt ved forurening og bilkaos i København, mener John Andersen, der er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet. Han forsker blandt andet i bystudier og transport og har tidligere beskæftiget sig med Ørestaden som bydel.
Den positive effekt er størst
– Hvis vi skal gøre det samlet op med fordele og ulemper, så er metroen fortsat det rigtige at gøre. Hvis man ikke byggede den, så ville konsekvenserne hurtigt være ganske uoverskuelige. Den er et bidrag til miljøet og til mere effektiv og tidssparende transport, siger han.
- 2009: Metrobyggeriet godkendes i Transportministeriet, og anlægsarbejdet går i gang. Anlægsarbejdet starter med omlægning af forsyningsledninger og arkæologiske udgravninger.
- 2011: Etableringen af byggepladsen begynder.
- 2013: Tunnelboringerne starter.
- 2018: Cityringen åbner efter planen i december.
Kilde: Metroselskabet
I hans optik er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt den skulle bygges, men hvordan.
– I princippet kunne det også godt have været en letbane, men det har stået klart i mindst 20 år, at kapaciteten med almindelig busdrift, biler og cykler slet ikke er nok. Ligesom i andre storbyer så er det at have en metro noget, der forbedrer mobiliteten og mindsker presset fra biltrafikken markant, siger John Andersen.
– Selvfølgelig vil der være mange, der lokalt rammes af det, men disse omkostninger og gener er mindre end den samlede positive effekt, det vil have. Både i forhold til miljø og i forhold til kortere transporttid og en by, hvor biler og forurening fylder mindre, siger han.
Hvis vi skal gøre det samlet op med fordele og ulemper, så er metroen fortsat det rigtige at gøre
John Andersen, professor
Metroselskabet: De fleste er tilfredse
Der har lige siden de første spadestik blev taget været debat i medierne om, hvor meget naboerne skulle holde ud, hvor meget erstatning de bør kunne få, og om deres klagesager er blevet behandlet ordentligt.
Men hos Metroselskabet mener man ikke, problemet med utilfredse naboer er så stort, som det ofte fremstilles.
– Vi har en hel afdeling, der sidder med nabokommunikation, og det er ikke vores oplevelse, at der er mange, der er utilfredse. To gange om året måler vi på, hvor tilfredse naboerne er med metrobyggeriet og med Metroselskabet generelt, og der er langt de fleste tilfredse, siger Kåre Møller Madsen, der er pressekoordinator hos Metroselskabet.
- Metrobyggeriet består af 21 byggepladser i Hovedstaden.
- Byggeriet er sat til at være færdigt i december 2018, hvis det ikke forsinkes
- Der arbejdes med udvidet arbejdstid, dvs. frem til kl. 22 på hverdage og til kl. 16 i weekenden, på fem byggepladser.
- På fem andre byggepladser er den udvidede arbejdstid indstillet på grund af klager fra naboerne. Natur- og Miljøklagenævnet behandler i øjeblikket sagen.
Kilde: Metroselskabet
– Det er ikke for at negligere, at der er nogen der er meget plaget af det, men det store flertal er tilfredse med byggeriet og den information, vi giver, siger han.
Se også: Blinde bliver overset i byggerod
Ifølge Kåre Møller Madsen gør man i Metroselskabet sit bedste for at informere naboerne om, hvornår der for eksempel er aftenarbejde, og hvornår støjgenerne er størst.
– Vi kan altid blive bedre, men vi gør en stor indsats for at informere naboerne. Men sådan et gigantisk metroprojekt støjer selvfølgelig, siger han.
Naboer får stress og søvnproblemer
For naboerne til byggepladsen i Nørrebroparken, hvor der arbejdes i døgndrift hver eneste dag, er information dog ikke nok. Det hjælper ikke meget, når man ikke sover om natten.
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af netværket Metromonitor blandt de nærmeste naboer til metrobyggeriet i Nørrebroparken fremgår det, at hver fjerde har haft symptomer på stress, og at fire ud af fem har haft søvnproblemer under døgnarbejdet.
Læs også: DSB afviser at advare togpassagerer om forurening
De har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor klagen stadig ligger til behandling. Det samme har naboerne til metrobyggepladserne ved Marmorkirken og Øster Søgade gjort, og her er natarbejdet blevet indstillet, mens klagebehandlingen står på.
Naboerne til Nørrebroparken kan dog ikke regne med nattero, mens de får behandlet deres klage. Københavns Kommune har nemlig vurderet, at byggepladsen er altafgørende for at få byggeriet færdigt til tiden i december 2018, så indtil klagen er afgjort, må naboerne på Nørrebro holde larmen ud.
Vi kan altid blive bedre, men vi gør en stor indsats for at informere naboerne. Men sådan et gigantisk metroprojekt støjer selvfølgelig
Kåre Møller Madsen, pressekoordinator i Metroselskabet
Forsinkelse koster
Byggeriet er sat til at vare mere end fem år endnu, og det er hvis alt går efter planen. Chancen for, at Natur- og Miljøklagenævnet giver naboerne medhold i deres klager over døgnarbejde og arbejde i de sene aftentimer, er til stede, og hvis det sker, så er der stor risiko for en forsinkelse på projektet, lyder det fra Metroselskabet.
Kåre Møller Madsen fra Metroselskabet vil ikke gisne om, hvor lang en forsinkelse det i så fald ville være, men han fortæller, at bliver byggeriet forsinket med op til et halvt år, vil det betyde en ekstraregning på 750 millioner kroner.
Holder ud til december
Tilbage på Nørrebro hos butiksejer Mohammad Ashraf er en forsinkelse fem år ud i fremtiden ikke det mest presserende problem. Her er de manglende kunder her og nu det eneste, der betyder noget.
– Jeg kan give det højst 2-3 måneder mere. Allersenest til december må jeg lukke, hvis ikke der begynder at komme flere mennesker. Det er det længste jeg kan klare, siger han.
Et løft til byen
Metrobyggeriet bliver ved langt længere end til december. Men når det endelig står færdigt, kan vi til gengæld forvente os et kæmpemæssigt løft af infrastrukturen og måske en integration af bydele, som i dag ligger i periferien.
Læs også: Københavns Kommune erkender kendskab til metrostøj
John Andersen, professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet, er ikke i tvivl om, hvor meget det for eksempel har betydet for Amager, at der kom en metro derud for 11 år siden.
– Der er ingen tvivl om, at Amager som en del af København i manges øjne er blevet mere attraktiv, både som bopæl, men også til for eksempel at tage ud til Amager Strandpark. Den hurtige effektive forbindelse lænker Amager tættere sammen med det øvrige København, siger han.