Kronisk syg dansker: Jeg fik min diagnose efter 6 måneder

Sarah var kun 20 år gammel, da hun for første gang oplevede, at der var noget galt med hendes hjerte. Hun stod på sit arbejde i Københavns Lufthavn, da hendes krop for første gang brød sammen:

– Det kom lige pludseligt. Jeg mærkede et stort pres på mit bryst, som gjorde ondt. Så begyndte smerterne at gå op omkring min hals og mine tænder. Til sidst fornemmede jeg en stærk varme ned af min ene arm. Først der blev jeg rigtig bekymret. Det er ikke normalt, tænkte jeg.

Sarahs kollega reagerede hurtigt og fik kaldt Falck hen for at tjekke hende. Falck lavede med det samme en EKG-scanning på hende og fandt hurtigt ud af, at Sarah havde alvorlige problemer med sit hjerte:

– Han sagde til mig, at jeg var ved at få et mindre hjerteanfald. Jeg var total forvirret. Jeg troede ikke på ham, fortæller hun i dag som 22-årig.

Men sandt var det. Hvad Sarah på daværende tidspunkt ikke vidste, var at hun led af en kronisk sygdom i hjertet, som gav hende åreforsnævning og hjertekramper. Det tog lægerne seks måneder at finde frem til diagnosen, og hun har stadig ikke fundet frem til den rette medicin:

– Jeg har haft 39 sygedage i løbet af et halvt år, fortæller Sarah.

Millardpakke til kronisk syge

Sarah er ikke et enkeltstående tilfælde. Hvert år får tusindvis af danskere en kronisk sygdom, som vil få konsekvenser for deres hverdag. Regeringen har i sit nye finanslovforslag for 2015 til 2018 derfor lagt øget fokus på danskere med kroniske sygdomme:

– Flere og flere danskere får konstateret diabetes, KOL eller en anden kronisk sygdom. De skal derfor have bedre mulighed for at blive behandlet og leve med deres sygdom, fortæller sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i en mail.

– Det kan fylde meget i hverdagen for ham eller hende, som flere gange dagligt skal måle blodsukker eller tage medicin. Og derfor er det højt på min dagsorden at bidrage til at lette hverdagen for den gruppe af patienter, så sygdommen kan fylde mindre, og det gode liv kan fylde mere, skriver ministeren.

I finanslovforslaget er der afsat 1,5 milliard kroner af frem mod 2018, så kroniske sygdomme kan opdages hurtigere, og de svageste patienter kan få ekstra hjælp. Sundhedsminister Nick Hækkerup uddyber i e-mailen:

– Det betyder blandt andet, at vi skal blive bedre til at opspore patienter, der har kræft, KOL eller diabetes, så de kan komme hurtigere i behandling.

Nick Hækkerup mener, at man ved tidlig diagnose kan give bedre behandling inden sygdommen for alvor udvikler sig. Det betyder blandt andet, at det skal være lettere for lægerne at sende patienter videre til specialister på sygehuse:

– Vi giver de praktiserende læger mulighed for at henvise patienter med uklare symptomer på eksempelvis kræft direkte til undersøgelser på sygehusene, skriver han.

Stress, angst og depression

Et liv med kronisk sygdom er ikke let. Hver dag bliver Sarah mindet om at hun er syg, og at hun ikke kan leve et liv som mange andre:

– Mit liv har ændret sig meget. Jeg må ikke ryge. Jeg må ikke drikke for meget koffein. Selv når jeg har sex, så bliver jeg nogle gange nød til at sige til min kæreste at vi skal stoppe, fordi mit hjerte ikke kan håndtere det, fortæller hun.

Stress og angst er hendes to værste fjender. Hun må ikke stresse for meget i hverdagen, da hendes blodtryk kan stige meget pludseligt og voldsomt. Det giver hende smerter i brystkassen og i værste tilfælde et nyt hjerteanfald. Angsten ødelægger hendes psyke i hverdagen, som konstant minder hende om, at hendes hjerte ikke er normalt:

– Jeg er blevet kørt med ambulance fra arbejdet hele tre gange. Alle tre gange var der ikke noget hjerteanfald. Det var bare psykisk, fortæller hun.

Alle tre gange har Sarah følt, at der var noget galt med hendes hjerte, ligesom første gang hun fik sit anfald:

– Jeg vidste ikke, hvad der foregik med min krop, og jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle reagere, siger hun.

Det psykologiske aspekt er vigtigt

Charlotte Jensen er autoriseret psykolog og arbejder til dagligt med kronisk syge danskere. Hun mener, at vi i Danmark skal blive bedre til at tale åbent om sygdom og de psykiske udfordringer man som kronisk syg lever med:

– De personer, som kommer hos mig, føler sig ofte alene med deres kropsreaktioner og har derfor et særligt behov for at få bearbejdet det, fortæller hun.

Flere undersøgelser har vist, at kronisk syge patienter har større chance for at ryge ud i en depression eller gå ned med stress. Charlotte Jensen mener, at hver sygdom har sin egen psykiske kamp:

– Der er mange forskellige psykiske problemer hos folk med kroniske sygdomme. Hos hjertepatienter er det ofte et stort chok, fordi deres sygdom er kommet meget pludseligt. De kan derfor udvikle depression eller angst.

Kronisk sygdom kan ende med elevatorangst

Charlotte Jensen fortæller, at patienter med kroniske sygedomme kan danne nye fobier og typer af angst:

– Nogle gange ser man, at der opstår noget angst eller fobi som egentlig ikke har noget med sygdommen at gøre, men at den udkommer af sygdommen selv. Det kan eksempelvis være angst for at køre i bil eller elevator.

Sundhedsminister Nick Hækkerup er opmærksom på problemet. Han vil have, at der i fremtiden skal tilknyttes en fast sygeplejerske til kronisk syge patienter på hospitalerne, som skal fungere som deres støtte og motivation:

– Generelt skal sundhedsvæsnet blive bedre til at støtte patienter med kroniske sygdomme. Derfor vil vi også tilbyde nogle patienter en fast tilknyttet sygeplejerske, der kan fungere som en personlig støtte i nogen tid. Det kan være med til at forebygge, at man udover at skulle slås med en fysisk sygdom også skal bruge kræfter på at tackle en depression, afslutter han i sin e-mail.

Sarah er et fiktivt navn. Redaktionen kender hendes rigtige identitet. Sarah har ønsket at være anonym, da hun ikke vil risikere, at hun får problemer med jobsøgning i fremtiden pga. sin sygdom.

  hjerteforeningen, Nick Hækkerup, sygdom