Foto: Indvandrer Kvindecenteret
Rugmel frem får hvedemel. Mindre sukker. Spar på olien. Det er nogle af de ting, som 20 indvandrerkvinder skal lære de næste mange uger frem.
Vi ved, at jo lavere socialgrupper jo højere tendens til overvægt. Idét vi ved, at etniske minoriteter i højere grad tilhører de lavere socialgrupper i samfundet, betyder det også, at der er et behov i den her målgruppe.
Signe Smith Nielsen, forskningsleder for institut for folkesundhedsvidenskab
Indvandrer Kvindecenteret på Nørrebro har nemlig startet et pilotprojekt, hvis formål er at lære kvinderne at leve sundt. Projektet går under navnet Sund for Livet og startede slut august, og kommer til at vare 40 uger i alt. Rockwool Fonden støtter projektet med 500.000 kr. Projektet er rettet mod etniske minoritets kvinder:
– Social ulighed i sundhed rammer i høj grad Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. Derfor er det også helt nødvendigt med en særlig skræddersyet indsats, der tager udgangspunkt i de helt specifikke behov, som kvinderne i projektet efterspørger, fortæller Mirka Mozer, som er direktør i kvindecenteret.
Læs også: Bydelsmødre vil have indvandrerkvinder i stemmeboksene
Der er et overvægtsproblem, både hos den etniske danske befolkning og især hos den etniske minoritets befolkning, siger Signe Smith Nielsen, forskningsleder for Institut for Folkesundhedsvidenskab.
– Vi ved, at jo lavere socialgrupper jo højere tendens til overvægt. Idét vi ved at etniske minoriteter i højere grad tilhører de lavere socialgrupper i samfundet, betyder det også, at der er et behov i den her målgruppe.
Indvandrer kvindecenteret har:
- 21 ansatte i sekretariatet
- 15 ansatte brobyggere
- 150 frivillige
- 11.000 brugere om året
Kilde: Indvandrer Kvindecentret
Mirka Mozer forklarer videre, at målgruppen lider af en lang række livstilssygdomme, og at det ofte er en stor udfordring for mange at opretholde en sund livsstil. Dertil kommer, at det for mange er rigtig svært at navigere i det danske sundhedssystem både pga. strukturelle forhold, men også fordi mange af kvindernes danskkundskaber er begrænsede:
– Det kan være svært at gå op til sin læge, og forklare hvordan man har det, når konsultationstiden er knap og lægen heller ikke forstår, hvad man siger. Konsekvensen er, at mange simpelthen holder op med at gå til lægen, og derfor heller ikke bliver behandlet rettidigt, siger Mirka Mozer.
De kommunale tilbud er ikke tilstrækkelige
Pilotprojektet baner vejen for et nyt tilbud til netop disse kvinder, forklarer Mirka Mozer. Hun fortæller, at der i kommunalt regi er rigtig mange og gode sundhedstilbud, men må samtidig konstatere, at tilbuddene oftest er begrænsede netop i forhold til Indvandrer Kvindecentrets målgruppe:
– I kommunalt regi tilbydes der oftest kortere forløb, der typisk strækker sig over sig over 12-14 uger, og i forhold til egentlige og blivende adfærdsændringer, er det simpelthen ikke nok.
Projekt ’ Sund for livet’ er et meget ambitiøst projekt, der strækker sig over 40 uge med motion og kostvejledning 2 gange om ugen. At projektet strækker sig over så lang en periode skyldes, at projektet metodisk læner sig op af et tidligere sundhedsprojekt i Rockwool Fonden, hvor man har måtte konstatere, at reelle adfærdsændringer først sker efter 40 uger.
Metoden er det centrale og jeg håber, at den på sigt kan anvendes i mange forskellige regier og målrettet en lang række forskellige målgrupper
Mirka Mozer, direktør hos Indvandrer Kvindecenteret på Nørrebro
Sundhed kommer ikke altid i første række
Direktøren for kvindecenteret forklarer, at sundhed ikke nødvendigvis er det vigtigste i kvindernes liv. Kvinderne er ofte udfordret på en lang række parametre, og derfor er der også tilknyttet en socialrådgiver til indsatsen:
– Hvis man er nervøs for, at der er problemer med børnene i skolen eller om man kan betale næste måneds husleje, så er det ikke den sunde livsstil, der kommer i første række. Så for at motivere og fastholde kvinderne, så er den socialfaglige support helt afgørende, forklarer Mirka Mozer.
Signe Smith Nielsen er enig i, at sundhed ikke altid vil være første prioritet, og mener derfor, at det er enormt fornuftigt, at socialrådgiveren indgår som en del af projektet.
Læs også: Jeg skal aldrig tilbage igen
Mirka Mozer håber på, at projektets metode kan bruges af andre kommuner, eller andre instanser, som arbejder med sundhedsproblematikker i Danmark:
– Metoden er det centrale og jeg håber, at den på sigt kan anvendes i mange forskellige regier og målrettet en lang række forskellige målgrupper, siger Mirka Mozer.
Men hun pointerer samtidig, at det første og vigtigste skridt er, at kvinderne får gode oplevelser og brugbar viden, som de rent faktisk kan omsætte i deres hver dag.