Lokalpolitiker om Rudersdal Kommunes sorte investeringer: »Som jeg ser det, er det imod vores egen politik«

Rudersdal Kommunes rådhus
Rudersdal Kommune har investeret i selskaber, som har problematiske aktiviteter – det viser Danwatchs undersøgelse. Forvaltningen vil nu undersøge, om disse oplysninger er korrekte.  Foto: Thorbjørn Kjerrumgaard Karlsen

Kontroversiel våbenproduktion, krænkede menneskerettigheder og fossile brændsler.

Mange alvorlige problematikker er fremhævet i en undersøgelse, der er foretaget af Danwatch og Gravercenteret om danske kommuners investeringer.

Rudersdal Kommune er en af de kommuner, der har sorte og problematiske investeringer. Faktisk viser undersøgelsen, at 55 af Rudersdal Kommunes investeringer er problematiske. De 55 investeringer har i alt en samlet værdi på 1.210.549 kroner.

Rudersdal
Rudersdal har i alt 55 investeringer med en samlet værdi på 1.210.549 kroner, der optræder i disse problemkategorier:

Aktiviteter i besatte områder: 7
Alkohol: 1
Arbejdstagerrettigheder: 3
Biodiversitet: 3
Fossile brændstoffer: 7
Gambling: 1
Internationale sanktioner: 1
Israel/Palæstina:1
Klima: 3
Kontroversielle våben: 7
Menneskerettigheder: 3
Miljø: 2
Våben og militær: 2

Kilde: Danwatch og Gravercenteret

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh mener, at man bør forstå investeringerne i en større sammenhæng. Langt de fleste af de investeringer, som undersøgelsen har fundet frem til, er udvalgt på baggrund af meget restriktive krav og blandt andet af forskellige finansielle virksomheder ud fra forskellige etiske hensyn. Ud af de mange investeringer er det kun få, som professoren mener, er decideret problematiske.

– Hvis kommunen havde som målsætning at sige, at de ville ud af alle de investeringer, som Danwatch har sat på listen for dem, så vil jeg sige, at det er fuldstændig forrykt, vanvittigt og umuligt, fortæller Per Nikolaj Bukh.

Hvis en virksomhed producerer skruer, som bliver brugt til mange forskellige ting, men som viser sig også at blive sat ind i en atomraket. Er virksomheden så medvirkende til atomvåbensproduktion eller ej?
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Imod FN-konventioner
Politisk har sagen skabt stor undren. Jacob Netteberg (R), der sidder i Rudersdals kommunalbestyrelse, er overrasket over, at undersøgelsen viser, at Rudersdal har investeret i selskaber, der går imod FN’s konventioner.

– Sådan som jeg ser det, er det i strid med vores egen politik. Jeg har i hvert fald svært ved at forstå, hvordan vi skulle have en politik, der siger, at vi skal følge FN’s guidelines, og så ligefrem have investeringer, der går imod FN’s egne konklusioner på lige præcis Vestbredden, siger Jacob Netteberg (R).

Undersøgelsen viser, at Rudersdal Kommune blandt andet har investeret i den israelske bank Leumi Le-Israel, der er notorisk kendt for at støtte investeringer for bosætterbevægelsen på Vestbredden. Det er imod FN’s flygtningekonvention.

I FN’s flygtningekonvention er det beskrevet, at hvis man besætter et områder, så må man ikke fordrive den oprindelige befolkning.

Jacob Netteberg har bedt kommunens forvaltning om at undersøge, om de oplysninger, der fremgår i Danwatchs undersøgelse, er korrekte.

Lovgivningens rammer
Kommunerne i Danmark er underlagt kommunalfuldmagtsregler, som beskriver, hvilke opgaver kommunen må varetage.

Professor Per Nikolaj Bukh fortæller, at kommunen generelt ikke kan boykotte israelske aktier.

– Det ville være ulovligt. Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, som ministeriet fortolker restriktivt. Det, at drive udenrigspolitik, er ikke en kommunal opgave, siger han.

Forstå investeringerne
Professor Per Nikolaj Bukh forklarer, at kommunen ikke må investere frit. De må ikke købe enkeltaktier, da det gerne skal være så risikofrit som muligt.

Derfor udvælger kommunens såkaldte professionelle kapitalforvaltere til at investere i investeringsforeninger. Det er bankerne, der gør det.

Stort set alle kommuner har et ønske om, at forvalterne investerer etisk forsvarligt og i overensstemmelse med de retningslinjer, kommunen har.

Men der er en masse dilemmaer i det.

– Eksempelvis hvis en virksomhed producerer skruer, som bliver brugt til mange forskellige ting. Men som viser sig også at blive sat ind i en atomraket. Er virksomheden så medvirkende til atomvåbensproduktion eller ej? Sådan lyder dilemmaet, fortæller Per Nikolaj Bukh.

Af den grund har man ofte en grænse på 5 pct. Så hvis 95 pct. af virksomhedsaktiviteten er i orden, og det er under 5 pct., som ikke er, så behøver man ikke udelukke dem som sådan.

I stedet går man typisk i dialog med virksomhederne. Herefter går investeringsforeningerne sammen med andre investorer internationalt, og de lægger dermed en form for pres på de her virksomheder.

– Det er faktisk en bedre måde nogle gange end helt at boykotte dem, fordi man så kan være med til at skubbe virksomhederne i den rigtige retning, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Per Nikolaj Bukh understreger, at undersøgelsen, som er foretaget af Danwatch, integrerer mange forskellige kriterier, hvor en del af dem normalt ikke vil blive opfattet som problematiske. Derudover påpeger han, i forhold til tallene fra undersøgelsen, at Danwatch er et aktivistisk journalistisk medie, som har et helt klart budskab, de gerne vil ud med.

Sådan gjorde journalisten: Journalisten fandt et opslag af lokalpolitiker Jacob Netteberg (R) i facebookgruppen ”Lokalpolitik i Rudersdal Kommune”, hvor han reagerer på Danwatch og Gravercenterets undersøgelse. Dernæst undersøgte journalisten undersøgelsen og interviewede derefter Jacob Netteberg (R) og Professor Per Nikolaj Bukh.

Leave a Reply

Your email address will not be published.