– Jeg fulgte engang en blog, der stoppede den dag, bloggeren døde af kræft. Det kommer min i hvert fald ikke til, for jeg skal ikke dø af det her, siger 27-årige Kristine Elleby.
Hun stryger hånden over den skaldede plet, der blotter et stort område af hendes hovedbund. Fra issen udspringer et ovalt ar, som kirurgen på Rigshospitalet gav hende, da han uden held åbnede hendes kranie for at fjerne en hjernetumor på størrelse med en bordtennisbold. Nu har strålebehandlinger dræbt Kristine Ellebys hår, men kræften lever stadig.
Det eneste jeg registrerede var ordet kræft, som på en eller anden måde blokerede for alle andre indtryk.
Kristine Elleby, sygdomsblogger
Kristine Elleby studerer til dagligt Kommunikation, men hun står også bag bloggen Fingers Crossed, der tager udgangspunkt i hendes kamp mod kræften. Hun bruger bloggen til at dele sine oplevelser og tanker om sygdommen online, der både når ud til brugere i hendes sociale netværk, og til brugere, hun slet ikke kender. Fænomenet kaldes ”sygdomsblogging”, og er en trend, der er eksploderet de seneste år.
– Jeg overvejede grundigt i starten, om det var for meget at lægge personlige ting om mine tanker og frustrationer ud, fortæller Kristine Elleby.
Læs også: Ny kræft-opdagelse giver håb til kvinder
Faktisk gik der 14 dage fra hun skrev sit første indlæg, til at hun turde lægge det ud til offentlig skue. Det var Kræftens Bekæmpelse, der gav hende det sidste skub:
– Kræftens Bekæmpelse ville gerne linke til mit indlæg, fordi de kun havde beretninger fra pårørende, og de ville gerne have et fra en patient. Dér tænkte jeg, at hvis de vælger at lægge det her op på deres side, så må det være, fordi de mener, at det kan give noget til nogen.
Jeg får noget ud af at sætte ord på det. Jeg kunne gå til en psykolog i stedet og få bearbejdet mine tanker, men det har jeg ikke behov for, når jeg skriver
Kristine Elleby, sygdomsblogger
Lægernes dom
Det var en hjernerystelse, der for tre år siden fik lægerne på sporet af Kristine Ellebys hjernetumor. »Fuck« tænkte hun, da hun fik beskeden, og »FUCK« skrev hun, da hun året efter i sit første blogindlæg forsøgte at beskrive følelsen af at få stillet en kræftdiagnose som 25-årig:
– Det eneste jeg registrerede var ordet kræft, som på en eller anden måde blokerede for alle andre indtryk. Jeg var samtidig overrasket over min reaktion, fordi jeg kunne sidde og føre en nogenlunde normal samtale om noget så absurd, som at jeg skulle have en hjernetumor, skriver Kristine Elleby i sin blog.
Skrivning som terapi
Siden er det blevet til over 100 blogindlæg, der kun bliver postet, når Kristine Elleby har noget på hjerte. Hun skriver nemlig ikke for sine følgeres skyld, men udelukkende for sin egen:
– Jeg får noget ud af at sætte ord på det. Jeg kunne gå til en psykolog i stedet og få bearbejdet mine tanker, men det har jeg ikke behov for, når jeg skriver. Jeg kunne selvfølgelig skrive dagbog, men der er folk, der har fulgt min blog helt fra starten, som sender kommentarer til mig og på den måde viser deres sympati. Det giver mig noget positiv energi.
Læs også: Komikeren Geo: Man må gerne lave sjov med kræft
»Der er koldt på toppen«
Det har siden begyndelsen været vigtigt for Kristine Elleby, at hendes blog ikke indeholder »ynk,« og at den samtidig skal være så ærlig som muligt. Mange af hendes indlæg har derfor et humoristisk twist, fordi det hjælper hende med at holde afstand til de ting, der sker omkring hende.
– Der er koldt på toppen, skriver hun fx et sted på sin blog og henviser til, at hun har klippet sine lyse lokker af.
Kristine Elleby er dog ikke på toppen endnu, men hun ved, at hun nok skal komme det:
– Det er en kamp, jeg er sikker på, jeg vinder. Målet er at blive rask, og bloggen er det, der gør, at jeg undervejs i kampen kan overskue at være i min egen krop.
Se billeder fra Kristine Ellebys blog her
Pingback: Med hovedet på bloggen | Fingers crossed