Du så det på tv, du læste det i avisen, og du fulgte med på de sociale medier. Det amerikanske præsidentvalg har fyldt en del i det danske medielandskab de sidste par måneder.
Medierne prioriterede nyheder om det amerikanske valg så højt, at dækningen fyldte mere i de danske medier end den samlede dækning af de seneste valg i Tyskland, Storbritannien og Frankrig.
Det viser en undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten.
– Blandt de amerikanske borgere har der hersket en kolossal splittelse omkring de to præsidentkandidater. Derudover har der under den amerikanske mediedækning selv været et kolossalt fokus på én af kandidaterne i den amerikanske mediedækning, nemlig Trump og hans meget specielle adfærd, siger professor ved institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Stig Hjarvard.
De amerikanske mediers dækning af valget har en afsmittende effekt på både den måde og det omfang, man dækkede valget i USA på i de danske medier
Stig Hjarvard, professor i medier ved Københavns Universitet.
Det er en af flere årsager til, at de danske medier dækkede præsidentvalget så massivt. Stig Hjarvard forklarer, at amerikanske præsidentvalg historisk set altid har fyldt meget i de danske medier, men at præsidentvalget mellem Hillary Clinton og Donald Trump på mange måde var et ganske spektakulært og udsædvanligt valg.
– Danske medier var fascinerede over den valgkamp, fordi den både var spektakulær mediemæssigt i en mere underholdningsmæssig forstand, men også fordi det reelt var ganske afgørende, hvem der blev valgt som Amerikas næste præsident. Det skyldes, at den ene kandidat så udpræget lød til at have anfægtet helt grundlæggende demokratiske omgangsformer og regler. Det i sig selv giver anledning til bekymring og gør, at det blev mere nyhedsmæssigt interessant, forklarer Stig Hjarvard.
Valget har betydning for Danmark
En anden årsag til at valget er blevet dækket i det omfang, som det er, skyldes, at valget har indflydelse på danske interesser.
– Valget har givet anledning til at diskutere i hvilket omfang, at danske interesser, både sikkerhedspolitisk, men også handelsmæssigt, er antastet af valgets udfald. F.eks. hvilke konsekvenser udfaldet har for NATO-alliancen? Eller, hvilke konsekvenser udfaldet har for den internationale handel?, fortæller Stig Hjarvard.
Læs også: Amerikanske statsborgere i Danmark: Det er vigtigt for os at stemme
Journalistens sprogkundskaber er afgørende
Men også journalisternes sprogkundskaber spiller en rolle for, at det amerikanske valg får mere plads i de danske medier end de seneste valg i Frankrig, Storbritannien og Tyskland, vurderer medieforskeren.
– Det er langt de færreste danske journalister, der er i stand til at læse italienske aviser, franske aviser og tyske aviser. Det betyder, at det er meget lettere for journalisterne at dække det amerikanske valg, da det foregår på engelsk, fortæller Stig Hjarvard.
Læs også: VIDEO: Fem unge amerikanske kvinder om, hvorfor de stemmer
Ikke alle er glade for dækningen
Valgkampen har ført til mange forskellige reaktioner på nyhedsmediernes valgdækning. Og det var ikke alle, der var tilfredse med den store dækning af det amerikanske præsidentvalg. En af dem er efterlønsmodtager Hanne Lynge Rasmussen, der har fulgt valgets gang i medierne.
– Valget er blevet overeksponeret i medierne i en al for høj grad over en alt for lang periode. Jeg synes, at dækningen har været fyldt med gentagelser og alt for mange sensationshistorier, der bygger på kandidaternes bommert og private forhold, siger hun.
Men selvom Hanne Lyng Rasmussen ikke er tilfreds med de danske mediers massive dækning af præsidentvalget, mener hun stadig, at valget er relevant.
– Jeg undervurderer ikke valgets betydning, men jeg synes, at der har været en alt for stor overeksponering. Jeg mener, at vi sagtens kan følge med i det amerikanske valg, uden at vi behøver at blive præsenteret for det så massivt hele tiden. Dækningen kan godt gøres klare, skarpere og bedre kvalitetsmæssigt, tilføjer Hanne Lynge Rasmussen.
Donald Trump blev sent i nat, lokal tid, Amerikas femogfyrretyvende præsident efter omkring 600 dages valgkamp.
Kilde: Fagbladet Journalisten
Tallene i infografikken herover stammer fra en optælling af artikler og tv-indslag i danske medier, som fagbladet Journalisten har foretaget. Optællingen er foretaget via mediadatabasen Infomedia.
En søgning på ”Hillary Clinton” eller ”Donald Trump” resulterer i 1.795 hits.
En søgning på ”François Hollande” eller ”Nicolas Sarkozy” resulterer i 743 hits.
En søgning på ”David Cameron” eller ”Ed Miliband” resulterer i 385 hits.
En søgning på ”Angela Merkel” eller ”Peer Steinbrück” resulterer i 561 hits
Hver søgning tager udgangspunkt i en afgrænset periode på en måned.
En søgning på de europæiske valgs hovedkandidater giver tilsammen 1.689 hits, hvorimod en søgning på de amerikanske kandidater giver 1.795 hits.