Foto: wikimedia
Mange danskere vågnede op til en overraskelse, da Donald Trumps triumf var en kendsgerning onsdag morgen. Hillary Clinton lignede en relativt sikker vinder i de meningsmålinger, de fleste medier bragte aftenen før. Netavisen kunne torsdag fortælle om grundene til meningsmålingernes misvisende forudsigelser. De samme problemer kan give danske analyseinstitutter grus i maskineriet ifølge adm. direktør i Megafon, Asger Nielsen.
– Vi står i samme situation herhjemme til næste valg. For nu har vi fået Nye Borgerlige. Og med fremkomsten af Nye Borgerlige er DF rykket ind som et midterparti, og vi har fået et nyt, ekstremt parti, lyder det fra Asger Nielsen
Nye Borgerlige udfordrer de etablerede partier, som før var yderpartier. De slår sig op på at have en strammere udlændingepolitik end DF og en mere liberal finanspolitik end Liberal Alliance. Megafon ved godt, at Nye Borgerlige vil have en effekt, men kan ikke modvirke den, før de ved, hvor de skal sætte ind, som altså først vil vise sig til næste danske valg.
– Man kan forestille sig, at udeblivelseseffekten fra DF vil blive mindre, og så skal vi forudsige hvor mange, der ikke vil indrømme, at de vil stemme på Nye Borgerlige, fordi de bliver betegnet som nærmest racistiske, forklarer Asger Nielsen.
Det er et problem, der bliver særligt udtalt i situationer eller perioder, hvor der er et backlash mod de politiske eliter. Der føler dem, der artikulerer deres modstand ved at stemme på Fremskridtspartiet, Donald Trump, eller for udmeldelse af EU i Storbritannien, at det ikke falder i god jord og ikke er politisk korrekt
Jakob Torfing, professor ved institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC
DF-effekten
Siden statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 sagde, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene, har Megafon kunnet måle en såkaldt DF-effekt. Borgere lyver, fordi de ikke vil indrømme at de stemmer på partiet, og det gør, at meningsmålingerne underdriver vælgertallet. For at mindske risikoen for fejl har analyseinstituttet ved de følgende folketingsvalg tilpasset deres modeller og spørgeteknik, så man kan finde ud af, hvem danskerne faktisk vil stemme på.
– Man kan stille folk otte holdningsspørgsmål, og så kan man forudsige om de taler sandt. Rent metodemæssigt kan jeg godt afsløre hvem der lyver, altså hvem vil ikke indrømme, at de stemmer på Pia Kjærsgaard eller de har stemt på Messerschmidt til Europaparlamentsvalget, fortæller Asger Nielsen.
Det vil dog blive svært at bruge den teknik til næste folketingsvalg, som potentielt ligger i en nær fremtid. Holdningsspørgsmålene, Megafon bruger, er udviklet ud fra de erfaringer, som de har gjort i samtlige valg, danskerne har været til, siden man opdagede DF-effekten.
– Hånden på hjertet, hvis jeg skal være 100 pct. ærlig, så det bliver en vanskelig opgave for os med Nye Borgerlige, fordi det kræver et valg for at kunne kalibrere effekten. Vi gør vores bedste, men vi skal også være ærlige og kommunikere det til pressen, når vi har en vanskelig sag.
Nye partier skaber usikkerhed
Professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Jakob Torfing er enig i, at nye spillere på den politiske scene kan være svære at placere på vægtskålen. Det er noget, der især sker, fordi det nye parti eller den nye ide udfordrer samfundets normer.
– Det er et problem, der bliver særligt udtalt i situationer eller perioder, hvor der er et backlash mod de politiske eliter. Der føler dem, der artikulerer deres modstand ved at stemme på Fremskridtspartiet, Donald Trump, eller for udmeldelse af EU i Storbritannien, at det ikke falder i god jord og ikke er politisk korrekt, forklarer Jakob Torfing.