Ekspert om Nye Borgerliges folketingsmedlem: »Det er i kanten af ytringsfriheden«

Foto: Adobe Stock

Mikkel Bjørn fra Nye Borgerlige, der er nyvalgt folketingsmedlem, poster ofte skarpe og hårde vendinger på sine sociale medier. På billedet herunder ses et eksempel, hvor Mikkel Bjørn kalder den såkaldte feministiske ideologi for en ‘kræftsvulst’. Sådan et ordvalg er på kanten ytringsfrihedens rammer og grænser til ’hate speech’. Det mener advokat og ekspert i ytringsfrihed Tyge Trier.

– Der er nogle af hans opslag, som nærmer sig de juridiske zoner, hvor det kan være problematisk i forhold til lovgivningen, siger Tyge Trier.

Mikkel Bjørn feminisme
Et screenshot, der viser Mikkel Bjørns post på Twitter. Foto: Redaktionen

Eksempler på tidligere dømte: 
Flere højrefløjspolitikere, for eksempel Morten Messerschmidt, Peter Kofoed, Mogens Glistrup og Mogens Kamre, har været i problemer i forhold til forhånelse og nedværdigelse af muslimer i Danmark, hvor de er blevet dømt.

Derudover er en række udtalelser blevet straffet for at have en generaliserende og forhånende tone.

  • ”De er kameldrivere og fåreavlere, de er ligesom en kræftsygdom,” er et eksempel på en, der er dømt.
  • Glistrup skrev: ”Muhammedanere er verdensforbrydere, der vil dræbe og kastrere danskerne.” Det blev han dømt for.
  • Paludan sagde på Youtube, at ”negere i Sydafrika har en IQ på 70.” Det blev han dømt for.
  • Der er også en, der blev dømt for at sige: ”Fremmedarbejdere ødelægger vores unge med at sælge narko.”

Kilde: Tyge Trier

Mikkel Bjørn beskriver selv sit sprog som ‘direkte’, og han har skrevet på Twitter, at når det gælder ytringsfrihed, er det alt eller intet, men det er Tyge Trier ikke enig i.

Der er grænser for ytringsfrihed

Ytringsfriheden har nemlig begrænsninger. Disse findes især omkring ytringer, der handler om forhånelse i forhold til race, hudfarve, etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering.

Tyge Trier ser på Mikkel Bjørns sprogbrug med juridiske briller, og han vurderer, at de holder sig indenfor de lovmæssige streger. Men når Mikkel Bjørn for eksempel, som det ses i billedet nedenfor, kalder det muslimske
tørklæde for et ’torturredskab’, er det på kanten.

– Der er nogle sproglige greb, som Mikkel Bjørn anvender, der ofte findes i sager i kategorien for hate speech, siger Tyge Trier.

Mikkel Bjørn tørklæde
Et screenshot, der viser Mikkel Bjørns post på Twitter. Foto: Redaktionen

Mikkel Bjørn forklarer, at hans formål med det meget direkte og hårde sprogbrug er at skabe blikfang og sætte gang i en saglig debat.

– Hvis ikke man siger noget, der på en eller anden måde er kontroversielt, så bliver synspunkterne bare ignoreret. Man er nødt til nogle gange, hvis man vil have lydighed for sine synspunkter, at bruge nogle tilnærmelsesvis kontroversielle ord for at kunne åbne debatten, siger Mikkel Bjørn (NB).

Læs også: Første skoledag i Folketinget: »Den første tid bliver rædselsfuld«

Det er også et demokratisk problem at tale grimt

At føre politik med så direkte et sprog og vælge ord, der grænser til hate speech er dog ikke gavnligt for den demokratiske samtale.

Mark Blach-Ørsten, der er professor i journalistik ved Roskilde Universitet forklarer, at vores samfund bygger på samtale-demokrati, hvor formålet for en god samtale er at anerkende hinanden og deres holdninger. Det mener han ikke er muligt, hvis man fører en retorik, der ikke gør dette, da den i stedet hæmmer den demokratiske samtale.

Han vurderer, at det kan blive en udfordring for Mikkel Bjørn at indgå i en demokratisk samtale, hvis han vil holde fast i sin direkte og skarpe retorik.

– Når man arbejder med skarp retorik, er det et forsøg på at få opmærksomhed, men det vil som regel hæmme en fra indgå i politiske handlinger, siger Mark Blach-Ørsten.

Sådan gjorde vi: Idéen til artikel kom fra Mikkel Bjørns opslag på Twitter, hvor en undren over sproget førte til interview med både Mikkel Bjørn, Tyge Trier og Mark Blach-Ørsten. Interviews har foregået via telefonopkald. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.