Foto: morgueFile
Hjemmehjælperne i Københavns Kommune er glade for, at det er slut med stopur og skema i deres arbejdsdag.
Kommunen indførte i december 2012 et nyt initiativ, der betød, at minuttyranniet blev afskaffet. Før skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan, hvor der var et bestemt antal minutter til f.eks. tandbørstning, badning, og så videre. Men sådan er det ikke længere, og erfaringerne har indtil videre været gode.
Det fortæller Ninna Thomsen, der er sundheds- og omsorgsborgmester (SF) i Københavns Kommune.
– Vores erfaring er, at medarbejderne virker glade for det nye initiativ. De sætter pris på, at vi fokuserer på kvaliteten af hjemmehjælpen, frem for hvor lang tid der bliver brugt, siger hun.
Hun fortæller også, at kommunen kørte et pilotprojekt tilbage i december 2011, hvor resultaterne også var lovende.
Det er ikke os, der skal føre kontrol med deres arbejde. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget.
Ninna Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune
LÆS OGSÅ: Plejehjem kan hjælpe ældre ud af ensomhed
Tillidserklæring
Det nye initiativ betyder, at der i stedet for det stramme minuttyranni er indført såkaldte ‘besøgsblokke’. Det vil sige, at der er sat en blok tid af til hvert besøg, og inden for den blok er det hjemmehjælperen der vurderer, hvad borgeren har brug for. Det skaber større frihed for den enkelte medarbejder. Ninna Thomsen siger, at det også er et spørgsmål om tillid.
– Hjemmehjælperne ser det også som en tillidserklæring fra kommunens side. Det er ikke os, der skal føre kontrol med deres arbejde. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget, fortæller hun.
Med besøgsblokkene er der skåret en del bureaukrati fra, da hjemmehjælperne ikke længere er nødt til at skrive ned, hvor lang tid de bruger på deres forskellige opgaver. Ninna Thomsen fortæller, at det kan spare tid.
– Tanken er ikke, at der skal være mindre konsultationstid til de ældre. Men da vi nu opdeler tiden i blokke, og hjemmehjælperne ikke konstant skal notere deres tidsbrug, vil der klart kunne spares noget tid, siger hun.
LÆS OGSÅ: Lockouten kan forbedre bedsteforældres livskvalitet
Større fokus på faglighed
Mari-Ann Petersen, næstformand i FOA’s Social- og Sundhedsafdeling, fortæller, at medarbejderne ikke kun får mere frihed i deres arbejdsdag, men at de også føler, at deres faglighed bliver anerkendt mere end tidligere.
– Der er ikke længere nogen opgaver, som på forhånd er hverken tidsbestemte eller detaljeret beskrevet, som der var før. Nu er det sådan, at man vurderer hvert besøg på baggrund af sin egen faglighed, og ikke et fastlagt skema over ydelser, siger hun.
Den øgede frihed til selv at kunne vurdere, hvilke ydelser den enkelte borger har mest brug for, og hvor lang tid det skal tage, har også øget hjemmehjælpernes tilfredshed med deres arbejde. De føler sig desuden mindre stressede, end de gjorde tidligere, fortæller Mari-Ann Petersen.
– Vi har en meget positiv opfattelse. Både fordi det fjerner tidspresset, og det giver den enkelte medarbejder mulighed for netop at kunne bruge sin faglighed og vurdere, hvad den enkelte borgers behov er den pågældende dag, beskriver hun.
LÆS OGSÅ: Struer dumper Vestagers robotstøvsugere
Baggrund
Initiativet i Københavns Kommune kommer på baggrund af, at der i 2003 indtrådte en lov om frit valg på ældreområdet, hvilket betød, at de ældre kunne vælge mellem private og kommunale hjemmeplejeordninger. Det fik kommunerne til at udregne, hvor lang tid hver hjemmeplejeopgave ville tage, for på den måde at kunne beregne prisen for ydelsen.
Københavns Kommune startede et pilotprojekt, hvor de fjernede den stærke kontrol med hjemmehjælperne, i et område af kommunen tilbage i december 2011. Fra 1. december 2012 er initiativet altså indført i hele kommunen.