I 2014 døde 263 personer af narkorelaterede årsager i Danmark – en stigning på 50 personer i forhold til året før. Det fremgår af et notat fra Sundhedsstyrelsen, som bygger på rigspolitiets tal. Den voldsomme stigning kommer efter to år med rekordlave antal narkorelaterede dødsfald, henholdsvis 210 i år 2012 og 213 i år 2013.
Definitionen dækker over dødsfald, hvor der efter retslægeligt ligsyn vurderes, at dødsfaldet må antages at stå i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer. 72% af dødsfaldene var forårsaget af overdoser, mens øvrige årsager kan være sygdom eller ulykker, eksempelvis trafikulykker, hvor ulovlige stoffer var medvirkende.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Tendensen er tydeligst i Region Syddanmark, hvor tallet er næsten fordoblet, fra rekordlave 36 dødsfald i 2013 til 64 i 2014. I Odense er tallet steget fra ni til tolv, selvom stigningen generelt går udenom de største byer. København og Århus havde henholdsvis 49 og 18 narko-dødsfald i 2013. Året efter var det tal faldet med én i begge byer.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Narkorelaterede dødsfald fordelt på regioner.
Inddelingen er baseret på stofmisbrugerens cpr-registrerede bopæl. Personer uden registreret bopæl i Danmark er derfor ikke talt med i ovenstående optælling.
Ifølge Henrik Jürs, der er afdelingsleder i Region Syddanmarks Center for Misbrug og Socialpsykiatri, kan udviklingen i regionen have mange årsager. Han fortæller blandt andet, at kvaliteten af mange af de stoffer, der er i omløb, er blevet dårligere. Desuden er det blevet sværere at få kontakt til misbrugerne:
– Der er så meget negativt fokus på dem ude i det offentlige miljø, at de begynder at opholde sig i private hjem og andre steder i små grupper, hvor de ikke er offentligt tilgængelige. Man gør meget i byplanlægningen for at skubbe de her borgere ud fra bymidten, og så er det lige præcis, at de bliver marginaliserede.
Læs også: Kampen for en bedre narkopolitik
Gadesygeplejersker på overarbejde
Henrik Jürs understreger vigtigheden af det opsøgende arbejde, og fremhæver især de såkaldte gadesygeplejerskers indsats:
– Gadesygeplejerskerne er et rigtig godt initiativ. De går rundt og snakker med de her borgere og holder øje med deres fysiske tilstand. Både stikskader, dårlig ernæring og urenheder i de stoffer, de tager, sætter deres organer på overarbejde. Gadesygeplejerskerne er det første værn mod det, siger han, men forklarer samtidig, at gadesygeplejerskerne er udfordrede:
– Deres arbejde er blevet sværere, fordi misbrugerne i mindre grad opholder sig dér, hvor vi normalt plejer at opsøge dem, på varmestuer og i deres netværk. Risikoen for marginalisering, også i forhold til dødsfald, bliver proportionelt større af, at vi ikke har mulighed for at komme i kontakt med dem, siger han.
“Ingen vil være nabo til et fixerum.”
I Vejle Kommune er antallet af narkodødsfald eksploderet. I 2013 døde to misbrugere, men året efter var det tal steget til tretten. På baggrund af udviklingen har Vejle Kommune afsat to millioner årligt, som blandt andet skal bruges til flere opsøgende medarbejdere. Desuden overvejer man at etablere et fixerum. Det skriver netmediet denoffentlige.dk.
Gitte Frederiksen (V), der er formand for Vejle Kommunes Voksenudvalg finder udviklingen bekymrende:
– Vi kan se, at flere, heraf mange unge, har et eskalerende misbrug. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at så mange dør, siger hun til denoffentlige.dk.
Vejle Kommune overvejer nu muligheden for at etablere et fixerum. Ifølge Henrik Jürs er det en god idé, men ikke uden udfordringer:
– Fixerum er et rigtig godt initiativ. Der er jo rigtig meget forskning i Danmark, som viser, at det fremmer sandsynligheden for, at folk overlever. Men det er igen et byplanlægningsproblem. Der er jo ikke nogen, der vil være nabo til et fixerum.
Læs også: Se hvilke byer i verden, der har fixerum
Lars Buksti, der er områdechef i Plan, Byg & Miljø i Vejle Kommune, mener dog ikke, at påstanden om, at misbrugere presses ud af byrummet, passer på Vejle:
– Vi arbejder ikke bevidst efter at trænge en bestemt gruppe mennesker væk fra byrum. Tværtimod, vi arbejder for, at der er så gode forhold, som vi nu kan have, siger han og henviser til området under højbanen, som er et af misbrugernes typiske opholdssteder, hvor man har arbejdet på at få sat toiletter op.
-Og vi har jo hele tiden et samarbejde med politiet og vores opsøgende medarbejdere om de her ting, tilføjer han.
Lars buksti vil dog ikke udelukke at bysanering kan have en indirekte effekt på, hvor misbrugere opholder sig:
– Hvis der begynder at være mange mennesker i området, som ikke har et misbrug, så kan det være de føler sig trængt.
Medtænker man misbrugerne i byplanlægningen?
– Medtænker og medtænker, man tager jo hensyn til dem som alle mulige andre. De bruger jo de rum, der er. De mennesker vi har i Vejle, de sidder jo på offentlige bænke i byrummet. Og når vi renoverer bænke, så kommer der jo som oftest bænke igen. Og der kan mennesker sidde, hvis de vil.