Kort: Se hvilke byer i verden, der har fixerum

De succesfulde stofindtagelsesrum på Vesterbro er ikke de eneste stofindtagelsesrum i Danmark. Foto: Alma Wanstrup
I 2012 blev Vesterbros første stofindtagelsesrum oprettet her ved Halmtorvet.
Foto: Alma Wanstrup

Derfor kaldes det stofindtagelsesrum:

I daglig tale omtales stofindtagelsesrum ofte som fixerum. Det er dog ikke den rette betegnelse, da man derfor udelader alle de misbrugere, der indtager deres stof ved rygning.

Vesterbro har i flere årtier været centrum for stofmisbrugere. I 2012 blev Vesterbros første stofindtagelsesrum oprettet ved Halmtorvet, og i 2013 blev det andet stofindtagelsesrum Skyen åbnet, som er placeret lige ved siden af Mændenes Hjem på Lille Istedgade.

Læs også: Stofmisbrugere savner hjælp til et godt liv

Ifølge den daglige leder af de to stofindtagelsesrum, Rasmus Koberg Christiansen, har rummene omkring 3800 registrerede brugere. Langt de fleste er danskere, men omkring 700-800 af brugerne stammer ikke fra Danmark, men disse udlændinge er ikke nødvendigvis kommet til Danmark for at indtage deres stoffer i de sikre rammer i rummene:

– Svenskerne er for eksempel kommet på Vesterbro i mange år, fordi stofferne er billigere her, og fordi at man på Vesterbro har Skandinaviens største åbne stofscene. Så de kommer ikke nødvendigvis, fordi vi har stofindtagelsesrum, siger Rasmus Koberg Christiansen.

Dog påpeger den daglige leder, at svenskerne måske alligevel benytter sig af rummenes faciliteter, når de alligevel er på Vesterbro:

Det kan godt være, at flere af dem så benytter rummene, når nu de er her, men jeg tror ikke, at de primært kommer for det, uddyber han.

Der er cirka 300 brugere fra Sverige, 250 fra Østeuropa og de resterende er fra resten af Europa, uddyber Rasmus Koberg Christiansen. Stofindtagelsesrummene har 2,5 års erfaring i baggagen, og de succesfulde rum lokker andre lande til at komme og lade sig inspirere:

– Vi har haft mange lande på besøg, som gerne vil se, hvordan vi gør det her. Blandt andet Frankrig, Sverige, England og Tyskland.