Modelfoto
– Jeg var nemmere at slå ud og havde lettere til tårer. Når jeg stod i en situation, hvor jeg for eksempel skulle tage stilling til, hvad en vikar skulle lave, eller der var ændringer i skemaet, så begyndte jeg at få hovedpine.
Sådan fortæller skolelærer Anne Brøchner om, hvordan det føltes at være stresset i arbejdet. Indtil da havde hun arbejdet som skolelærer på Frederiksberg skole i Sorø i 10 år uden problemer. Hvad der var startet som let ubehag udviklede sig og gjorde, at hun var nødt til at blive sygemeldt og derefter arbejde på nedsat tid i en periode.
– Jeg havde sgu nok mistet lidt af arbejdsglæden, fortæller hun.
Anne Brøchner er bare ét eksempel på dem, der rammes af stress på grund af deres arbejde. En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at én ud af tre skolelærere fra Københavnsområdet er truet af stress. Men skolelærerne er langtfra det eneste erhverv, der rammes af stress i Danmark. Hvert år lider flere og flere danskere af stress og andre psykologiske sygdomme, der kan skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Selvom de mentale lidelser kan være svære at kendetegne og opdage, kan de have store konsekvenser – også fysisk.
Læs også: Løbeture i frokostpausen gør medarbejderne stressede
De seks guldkorn
Der har igennem mange år været en stigende tendens til, at folk føler sig stressede på grund af deres arbejde. Rapporter fra Statens Institut for Folkesundhed og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at omkring hver 12. dansker i 2005 ofte følte sig stresset. Tal fra 2012 viser, at det nu er hver syvende dansker, der ofte føler sig stresset.
Helge Søndergaard Hvid, professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet, forsker til dagligt i forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Han fortæller om det:
– Man snakker normalt om seks guldkorn, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Det er krav i arbejdet, belønning, indflydelse, mening i arbejdet, forudsigelighed og social støtte. Det er alle ting, der kan have positiv indflydelse på arbejdsmiljøet, siger han.
Her er en liste over de seks ting, som har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø.
- Krav: Der skal være klare krav, som ikke må være for høje eller lave.
- Belønning: Belønningen skal passe til arbejdet. Det kan være i form af løn, men også i form af anseelse eller påskønnelse.
- Indflydelse: Man skal kunne påvirke arbejdet f.eks. i forhold til arbejdstid, hvem man arbejder sammen med, osv.
- Mening: Arbejdet skal have en mening ud over bare at tjene penge.
- Forudsigelighed: Arbejdet skal være forudsigeligt. Det gælder om at undgå uvished og ængstelse.
- Social støtte: Praktisk og psykisk støtte kan komme både fra kolleger og ledere.
Kilde: Arbejdsmiljørådet
Hvis man arbejder i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan det have en række konsekvenser. Det kan føre til stress, depression og angst, men Helge Søndergaard Hvid siger, at det også kan føre til mere fysiske skader.
– Det kan også føre til muskel-skelet sygdomme, det vil sige sådan noget som at få ondt i ryggen. Men man har også set, at det kan føre til forhøjet blodtryk og i visse tilfælde til hjerte-kar sygdomme, altså hjerteproblemer.
Engagerede ansatte bliver langtidssygemeldte
Anne Brøchner beskriver sig selv som en, der er god til at finde løsninger og muligheder. Hvis der var ændringer i skemaet, eller der var vikarer, der havde brug for hjælp, så var det hende, de gik til. Men efter hun begyndte at føle sig stresset, blev det sværere at overskue.
– For det var jo stadig mig, folk kom til for at få lidt hjælp, fortæller hun.
Anne Brøchners eksempel viser, at dem der rammes af stress ikke nødvendigvis er de svage på arbejdspladsen, men derimod de engagerede og aktive ansatte. Vilhelm Borg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og hovedforfatter til bogen ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’, understreger denne pointe.
– Undersøgelser fra den svenske socialstyrelse viser, at mange af dem der er langtidssygemeldt på grund af, at de er udbrændte, eller lider af stress, er de hårdtarbejdende og engagerede medarbejdere. Der er altså en interesse i at have fokus på det her problem.
Læs også: Undgå stress – tag din hund med på arbejde
Se symptomerne komme
Ansvaret for at forebygge stress og andre sygdomme, der følger et dårligt psykisk arbejdsmiljø, ligger både hos arbejdspladsens ledelse, men også hos den enkelte. I bogen ’Hvidbog for mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’ kommer Vilhelm Borg og hans medforfattere med en række anbefalinger til, hvordan man kan forkorte sygeperioden og vende tilbage til arbejdet så hurtigt så muligt. Det handler blandt andet om at gøre det klart præcist, hvor syg medarbejderen er og ændre arbejdsopgaverne efter det. Der skal også være klar vejledning og støtte til medarbejderen igennem hele forløbet.
Hvem rammes oftest af stress?
- Jobgrupper som læger, undervisere og psykologer er nogle af dem, der ofte føler sig stresset.
- Kvinder føler sig ofte mere stressede end mænd, men det kan være fordi kvinder er mere åbne om emnet.
- Det er generelt yngre mennesker, der føler sig mest stressede.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
– Det kan også være noget så simpelt som at se symptomerne komme, og så hurtigt som muligt få gang i noget behandling, fortæller Vilhelm Borg.
For Anne Brøchner endte det godt. Selvom hun gik på nedsat tid i en længere periode, var hun kun sygemeldt i to uger.
– Det, der er min fordel, er, at jeg er god til at lytte og mærke efter, hvad min krop fortæller mig. Så jeg har jo været rimelig heldig, at jeg ikke har været sådan én, der bare har stirret ud i luften og ikke kunne gøre noget. Jeg har stadig kunne passe mit arbejde, kan man sige.