Når handicap giver holdånd

Frosten glitrer i kunstgræsset, som knaser, når knopperne på fodboldstøvlerne maser sig ned mellem de tætpakkede plastikstrå. Ni mand står de klar på Vestamagers Idrætsanlæg til at sparke fodboldtræningen i gang.

Halvdelen af spillerne er klædt i neongule veste med store sølvfarvede reflekser, der blænder, når de rammes af lyset fra masterne, som lyser den skrigende grønne kunstbane op.

– Mange af drengene er teknisk dygtige nok til at spille på et almindeligt hold. Det er socialt, det ikke vil fungere for dem, siger deres træner Leif Prüter.

Et par af drengene dribler forbi ham med blottede nøgne skinneben, til trods for det er så koldt, at drengenes forpustede vejrtrækninger bevæger sig omkring dem som store røgskyer.

Inklusion eller eksklusion

Personer med et udviklings- eller adfærdshandicap, er ofte ligeså dygtige fodboldspillere som personer uden diagnose. Alligevel er der handicappede, som ser det som en fordel at være en del af et fodbold med andre ligestillede. Her er der plads til rummelighed og fokus på struktur.

Andre handicappede ønsker ikke at være en del af et hold med andre ligestillede, da det vil gøre det tydeligere, at de selv er anderledes.

Tålmodighed og gentagelser

En af spillerne, Kasper Elbke, er 27 år og er diagnosticeret med ADHD og har en mindre hjerneskade, som gør det svært for ham at huske og lære nye ting.

Kasper Elbke er glad for initiativet i Tårnby FF, for her forstår de hinanden, og trænerne er tålmodige og giver sig tid til gentagelser, hvis der er behov for det.

Læs også: Fodbold sparker gang i psykisk syge

Forudsigelighed og struktur

Udviklingskonsulent Peter Kock Hansen hos Dansk Handicap Idræts-Forbund forklarer:

– Fodbold er et kaosspil, det vil sige, du ved aldrig, hvad der er frem og tilbage. Derfor kan det være svært for personer med et udviklings- eller adfærdshandicap at deltage på et almindeligt fodboldhold, hvor det er indforstået, at det er et kaosspil. Det kan disse spillere ikke håndtere. De har brug for forudsigelighed og struktur omkring træningen, og det tages der højde for på handicaphold.

Stort ansvar for trænerne

For personer med ADHD og autisme kan det være en udfordring at forstå budskaber og få det til at fungere at være i en gruppe. Derfor har trænerne et stort ansvar på et handicaphold. Fordi et spil som fodbold hele tiden er ad hoc, kræver det, at trænerne altid er på forkant.

– Når spillerne ankommer til træning, skal de have af vide, hvad træningen går ud på, det giver dem struktur og genkendelighed, fortæller Peter Kock Hansen.

Trænerne skal på forhånd forberede sig på de udfordringer de enkelte spillere har.

Eksklusion

Peter Kock Hansen fortæller, at det kan være godt med handicaphold i fodboldklubber, for diagnosticerede personer, som måske tidligere har mødt nederlag på almindelige hold.

Anette Brentholm, forfatter af ’Idræt flytter grænser’, der omhandler idrættens værdier og barrierer for børn og unge med autisme og ADHD, forklarer, at personer med omtalte diagnoser kan have oplevet på almindelige hold at have følt sig ekskluderet, fordi det kan være et svært spil for personer med kognitive vanskeligheder.

– Det kan også være svært for de andre på holdet, fordi de ikke kan forstå, hvorfor en medspiller med autisme reagerer som vedkommende gør. Ved at blive udadreagerende eksempelvis, fortsætter hun.

Læs også: Handicappede får lavere bankrenter

Ligestilling
Alligevel er det ikke alle med diagnoser som autisme og ADHA, som vil bryde sig om at være en del af et handicaphold.

– Der er nogen, der vil have det rigtig svært ved at være sammen med andre, der er ligestillede, for så bliver det også tydeligere, at man selv er anderledes, mens det for andre kan være en frirum, forklarer Anette Brentholm.

– Der er nogen, som vil føle sig inkluderet, og andre, som vil føle sig ekskluderet på sådan et hold, fortsætter hun.

Fodbold-identitet frem for handicap-identitet

– De vil gerne være på lige fod med alle andre og spille i den lokale spillertrøje, men samtidigt kan de godt se, at de har behov for deres eget beskyttede, lukkede miljø, mener Peter Kock Hansen.

– Personer med handicap vil hellere have eksempelvis en fodbold-identitet end en handicap-identitet, og det kan medlemskabet af og træningen i en ’almindelig’ fodboldklub hjælpe med til, har Søren Jul Kristensen, team- og breddechef hos Dansk Handicap Idræts-Forbund, udtalt til Kristeligt Dagblad.

Forskelle fra andre gør os ens

Kasper Elbke ser dog en tydelig fordel ved at være blevet en del af holdet i Tårnby FF. Som person kan han være genert over for andre, han ikke kender ret godt.

Den barriere er han for længst kommet over på fodboldholdet i Tårnby FF. Blandt spillerne kommunikerer de godt og tager hensyn til hinandens udviklingshandicap.

– Det betyder meget, at vi kan mødes til fodbold. Vi forstår hinanden, som vi er – vores forskelle fra andre gør os ens, fortæller Kasper Elbke.

Alle skal have lov til at spille bold

Hos Dansk Handicap Idræts-Forbund mener de, at alle skal have et idrætstilbud, hvis de ønsker det, uanset funktionsniveau.

– Alle skal have et tilbud, hvor de synes, at her bliver de udfordret.

Der er noget magisk i det idrætten kan: det her med at deltage, være aktiv, blive stimuleret og møde nye kammerater,  siger Peter Kock Hansen.

Kasper Elbke er enig i, at der bør være bedre muligheder for dem, som ønsker at være en del af et handicaphold.

– Selv om man har en diagnose, kan man stadig nå op på et højt niveau inden for en sportsgren. Jeg sigter selv efter at komme på handicaplandsholdet, siger Kasper Elbke beslutsomt.

  ADHD, autisme, diagnose, Fodbold, handicapfodbold, Udviklingshandicap