Ny overenskomst kan ikke udrydde lægemangel

Samtidig med at Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale til Folketingets åbning glædede sig over det stigende antal læger på hospitalerne, er der alvorlig mangel på praktiserende læger ude i de danske byer.

En ny overenskomst for praktiserende læger, som skal vedtages ved afstemning i næste uge, vil derfor blandt andet give lægerne penge til at ansætte mere personale.

Læs også: Nye opgaver til lægen kan betyde mindre tid til patienten

– Der vil komme en ekstra arbejdsbelastning i forhold til, at lægerne nu skal varetage flere opgaver. Samtidig tilfører aftalen dog økonomi, så flere læger får mulighed for at ansætte ekstra arbejdskraft, siger Henrik Dibbern, medlem af Praktiserende Lægers Organisations (PLO) bestyrelse og forhandlingsudvalg.

Ifølge lektor på Center for Sundhedsøkonomisk forskning ved Syddansk Universitet Troels Kristensen kan det dog være svært at vurdere, hvor stor en forskel aftalen vil gøre for den enkelte læge.

– Det vil have en positiv betydning, at man nu har mulighed for at ansætte mere hjælpepersonale. Endvidere vil den nye fordeling af basishonoraret betyde, at de der har den sygeste patientpopulation, vil få den største andel i de nye midler, så de alt andet lige får mere tid til at tage sig af de sygeste, for eksempel multisyge og sårbare patienter, siger Troels Kristensen.

Problemet er landsdækkende

Mangel på praktiserende læger er ikke kun et yderkantsproblem. Ifølge en opgørelse af nøgletal fra PLO’s medlemsregister er antallet af læger faldet med 200 siden 2007, hvilket svarer til et fald på 6 procent. Opgørelsen viser, at antallet af læger er faldet i alle fem regioner.

Ifølge medlem af PLO’s bestyrelse Gunver Lillevang kan det faldende antal af praktiserende læger forklares med et stigende arbejdspres, som ikke belønnes tilstrækkeligt.

– De seneste år er indtægtsniveauet for de praktiserende læger faldet lidt, samtidig med at mængden af opgaver er øget væsentligt. Når løn og ansættelsesvilkår virker mere attraktive i andre jobs, er det ikke så underligt, at nogle læger vælger egen praksis fra, siger Gunver Lillevang.

Hun understreger, at lægemanglen går hårdt ud over serviceniveauet for patienterne og lægernes arbejdsmiljø.

Vi bør uddanne flere læger

For Lena Westh, specialestuderende i almen medicin på Aarhus Universitet, er det tydeligt, hvorfor mange unge læger fravælger at uddanne sig til praktiserende læge. Studiet er ikke indrettet til at gøre det attraktivt for de studerende.

– Vi får kun mulighed for at afprøve almen praksis i 10 uger på uddannelsen, og indtrykket er derfor meget farvet af, hvor man havner i den korte periode, siger hun.

Læs også: Virtual reality kan uddanne fremtidens læger

Bestyrelsesmedlem i PLO Gunver Lillevang bakker op om, at indsatsen på uddannelsen skal styrkes.

– Den eneste vej frem er at få uddannet nogle flere almenmedicinske speciallæger. Derfor skal man starte med at sørge for, at der kommer flere uddannelsesstillinger i specialet i almen medicin. Den dimensionering, der findes i øjeblikket, er ikke tilstrækkelig til at sikre lægedækning på sigt, siger Gunver Lillevang.

Vil være herre i eget hus

Specialestuderende Lena Westh anerkender, at den stigende arbejdsbelastning også har stor betydning. For hende er det dog tanken om selvbestemmelse, der er tungen på vægtskålen.

– For mig virker livet som praktiserende læge tiltrækkende, fordi man i højere grad er herre i eget hus. Man møder mange forskellige patienter, og har samtidig ikke en stor belastning i forhold til vagtplan, siger hun.

Hun understreger desuden, at selvom en stilling som overlæge på et sygehus er prestigefuld, kan det ikke opveje den rolle, som den praktiserende læge har.

– Som praktiserende læge gør man en kæmpe forskel for sine patienter ved at møde dem i øjenhøjde og sætte sig i deres sted, siger Lena Westh.

  læger, overenskomst, sundhed