Ny Seniordag på tovet: Skal gøre Hvidovre mere egnet til ældre

Hvidovre Torv den 8 april 2026
Hvidovre Torv den 8 april 2026.

Musik, fællesskab og aktiviteter for ældre skal snart fylde på Hvidovre Torv. Den 14. juni 2026 har lokale erhvervsdrivende i samarbejde med Hvidovre Kommune arrangeret en dag, som tilgodeser kommunens seniorer.

Arrangementet er en del af Hvidovre Kommunes ambition om at gøre Hvidovre til en mere seniorvenlig by. Bag initiativet om den såkaldte Seniordag står lokale erhvervsdrivende, herunder Nybolig Hvidovre, som i samarbejde med kommunen vil skabe mere liv på torvet både til dagligt og ved særlige arrangementer.

Alexander Holm, indehaver af Nybolig Hvidovre og bosat i kommunen i snart 6 år, står også bag sidste års nye tradition Børnenes Dag på Hvidovre Torv.

– Vi kunne se, at der er en dag for børnene om fredagen, der er en øl- og vinfestival for dem midt i livet om lørdagen, som er iværksat af Kulturforening Hvidovre Nord, men der manglede også noget til seniorerne, siger Alexander Holm.

Ifølge Alexander Holm var Børnenes Dag en succes.

– Og derfor kom mit initiativ egentlig lidt for at lave noget af det samme. En ’copy-paste’ af den succes, der var ved Børnenes Dag og prøve at overføre den til seniorerne. Lige i tråd med Hvidovre Kommune, for der var stor opbakning fra dem, siger Alexander Holm.

Artiklen fortsætter under billedet

Alexander Holm er indehaver af Nybolig Hvidovre. Foto: Nybolig Hvidovre.

Alexander Holm understreger, at Nybolig Hvidovre ikke får økonomisk udbytte af at arrangere Børnenes Dag og Seniordag. Samtidig peger han på, at det er svært at sige, om det tidligere arrangement har lagt til grund for, at boligsøgende har tilvalgt dem, når de har skulle købe bolig.

Det er som om, at der flytter en gammel dame ind i en, der sjosker over og skal sidde med de andre gamle.

Lonni Lundt

Louise Bang-Berthelsen, Erhvervs- og Udviklingskonsulent i Hvidovre Kommune, fortæller, at kommunen spiller en mere tilbagetrukket rolle i arrangementet og fungerer primært som støtte for initiativet.

– Erhvervsafdelingens rolle i seniordagen er at understøtte initiativet. Vi faciliterer samarbejdet mellem virksomhederne og de andre aktører og bidrager med kommunikation og synlighed, så initiativet bliver synligt for borgerne og medvirker til at styrke det lokale fællesskab og erhvervsliv, siger Louise Bang-Berthelsen

Alexander Holm fortæller, at seniordagen vil byde på aktiviteter, der tager udgangspunkt i ældres interesser og behov. Og derudover vil der også være mulighed for mad og drikke.

Susanne Holm er pensionist og bor i Hvidovre Kommune. Hun kommer på torvet hver dag, når hun er ude og lufte sin lille hund Aya. Susanne Holm fortæller, at der er meget fredeligt på Hvidovre Torv, men der godt kan være hyggeligt om eftermiddagen i sommerhalvåret.

– Der sidder folk på caféen, og der er også kommet mere liv her, nu hvor vinhuset også er åbnet, siger Susanne Holm.

Susanne Holm deltog selv ved både Børnenes Dag og Øl- og Vinfestival sidste år og siger, at det godt kunne hænde, at hun også i år vil kigge forbi torvet den 14. juni på Seniordag.

– Jeg tænker da, at jeg vil drikke en kop kaffe og sætte mig på en bænk, siger Susanne Holm.

Artiklen fortsætter under billedet

Susanne Holm og hendes hund Aya på deres daglige gåtur.

Lonni Lundt er også seniorer i Hvidovre og spørger sig selv, hvad man skal bruge en seniordag til.

– Jeg vil ikke komme til arrangementet, fordi jeg mener, at kommunen går ind og laver kunstig omsorg. Det er som om, at kommunen tror, at bare fordi de bliver ældre, så kan vi ikke selv finde ud af at være sociale, siger Lonni Lundt.

Lonni Lundt har en følelse af, at de ældre bliver sat i en bås, som nogen der ikke kan finde ud af selv at arrangere noget.

– Det er som om, at der flytter en gammel dame ind i en, der sjosker over og skal sidde med de andre gamle, siger Lonni Lundt.

Til sidst tilføjer Lonni Lundt, at Seniordag selvfølgelig laves i en god hensigt, men hun synes, at det bliver for påtvunget og vil ikke selv deltage.

Artiklen fortsætter under billedet

Lonni Lundt er på vej til møde og går forbi Hvidovre Torv
Lonni Lundt er på vej til møde og går forbi Hvidovre Torv.

Anders Wolf Andersen, Borgmester i Hvidovre (SF), er også begejstret for Alexander Holms ide og initiativ.

– Jeg tænker, det er et fantastisk initiativ. Vi vil jo rigtig gerne have, at der sker noget mere på vores torve, og at der er liv, og at det er for alle. Og vi har jo netop som ambition i kommunalbestyrelsen, at Hvidovre skal være en seniorvenlig by. Så det at de erhvervsdrivende selv tager teten og inviterer indenfor til sådan et arrangement, det synes jeg er helt vildt positivt, siger Anders Wolf Andersen.

Sådan gjorde jeg: Jeg gennemså mødet i Kommunalbestyrelsen fra den 25. marts. Her blev jeg opmærksom på beslutningen om: ”Dispensation for regulativ om stadepladser og omførsel for at skabe mere liv på Hvidovre Torv.” Jeg kontaktede Anders Wolf Andersen, Borgmester i Hvidovre (SF), og to andre kommunalpolitikere, som deltog i mødet. Derefter fik kontakt til Alexander Holm, som er indehaver af Nybolig Hvidovre. Han fortalte, at ham og andre erhvervsdrivende i Hvidovre Kommune er ved at planlægge en Seniordag, men dette var ikke offentliggjort endnu. Han henviste mig videre til Louise Bang-Berhtelsen, som er Erhvervs- og Udviklingskonsulent i Hvidovre Kommune. Til sidst tog jeg hen på Hvidovre Torv, for at interviewe seniorer.

Leave a Reply

Your email address will not be published.