En undersøgelse fra journalen Frontiers in Microbiology viser, at herpes kan blive et alvorligt problem ved længere rumrejser. Over halvdelen af de udsendte astronauter, der havde herpes-virussen latent i krop, fik nemlig herpes, mens de var i rummet.
Udbruddene skete mere præcist for 53 procent af astronauterne på korte ture, og for 61 procent af dem, der er ude i rummet i længere tid.
Selvom det reelt er ganske få af astronauterne, der har fået reelle symptomer, kan det ifølge pressemeddelelsen vise sig at være et større problem, når vi når frem til de længere rumrejser – for eksempel i forbindelse med at kolonisere Mars.
Grund til at virussen påvirker astronauterne kan være at de er udsat for vægtløshed, kosmisk stråling og stressfremkaldende ting som social adskillelse og ændret døgnrytme.
Immunforsvaret virker ikke så godt i rummet
Som om der ikke var nok problemer i at være i rummet, så bliver astronauternes immunforsvar også mindre effektivt under rumrejserne.
Stresshormoner som kortisol og adrenalin er en del af problemet. De er nemlig med til at undertrykke immunforsvaret. Især et svækket immunforsvar gør herpesvirusser glade forklarer Søren Riis Paludan, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker ved Institut for Biomedicin.
– Når man bliver immunsvækket, så kan mange af de her herpesvirusser blive reaktiverede. Det kan være, at man har en anden infektion, at man er underernæret, en anden form for medicinsk behandling – og det kan være, at man er ude i rummet, siger Søren Riis Paludan.
Stort set alle mennesker har virussen. De fleste latent, hvilket vil sige, den ikke er gået i udbrud endnu. Men det kan så ske i løbet af livet, og det sker så i flere tilfælde for astronauterne.
– Vi bliver næsten alle sammen inficerede med herpesvirussen tidligt i livet, og så har vi den liggende hvilende i kroppen, siger Søren Riis Paludan.
Læs også: Ekspert: Rumrejse til Mars er uetisk
Der er i alt otte typer af herpes, men det kun fire af disse typer, man så hos astronauterne. De fire herpestyper er blandt andet dem, der udløser udbrud i både ansigtet omkring munden og også i kønsdelene, og så er det skoldkopper og helvedesild, et smertefuldt udslæt.
Herpes er ikke det eneste sundhedsmæssige rumrejseproblem
Det er ikke engang kun herpes, man skal bekymre sig for som astronaut siger Finn Willadsen, næstformand hos Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
– Der er en hel række sundhedsmæssige problematikker i forbindelse med rumrejse. Svækkelse af musklerne er en af dem. Hvis ikke de træner meget hårdt, kan de ikke rejse sig, når de kommer ned på jorden igen. Det er der mange af astronauterne, der ikke har kunne, når de er kommet ned igen, siger Finn Willadsen.
Læs også: Rumekspert: Fantastisk hvis vi finder liv
Men hvor astronauter kan træne i rummet, så deres muskler ikke bliver brudt ned, så er det lidt mere kringlet i forhold til astronauternes immunforsvar.
– Man sætter astronauterne i karantæne, før de skal op i rummet. Det er jo meget problematisk bare det at få en forkølelse deroppe, siger Finn Willadsen.
Han forklarer også, at astronauterne skal være i karantæne i et godt stykke tid forinden en rumrejse, så de ikke tager influenza eller forkølelse med op i rummet.
Ingen kur mod herpes
Men hvor der findes en vaccine mod influenza, kan man stadig ikke kurere herpes.
Hvis du har fået virussen, har du den for livet. Dog kan det variere, hvor ofte der er udbrud, og en del ved ikke engang, at de har virussen. Det hjælper dog ikke astronauterne, hvis cocktailen af vægtløshed og stressudløsere giver virussen næsten fri leg.
Sygdommen kan i værste tilfælde forårsage hjernebetændelse. Hjernebetændelse kan i værste tilfælde gøre en epileptisk, eller skabe personlighedsændringer. Hjernebetændelse kan også påvirke ens bevidsthedsniveau og nogle gange give kramper og lammelser. Det er dog under 100 danskere, der hvert år udvikler hjernebetændelse.
Dog understreger Finn Willadsen, at sundhedsproblemer altså ikke er et væsentligt problem i forhold til de kortere smutture ud i rummet.
– Det spiller meget ind, hvor lang tid man er ude i rummet. Hvis man kun er der i en uge, så er der ikke ret store konsekvenser ved det, siger Finn Willadsen.
Men der er ingen vej udenom, at det stadig er et problem, der på en eller anden måde skal overkommes, for dem, der drømmer om at være med til på et tidspunkt at kolonisere Mars.
Sådan gjorde vi:
Jeg fandt pressemeddelelsen, og derigennem rapporten. Jeg kontaktede en masse potentielle kilder, der hhv. vidste noget om astronomi og/eller rumrejser, og eksperter, der forsker i sygdomme, som ved noget om herpes. Og så skrev jeg artiklen.