Det er tidlig morgen. Du er netop kommet ud af badet og tjekker din smartphone for dagens topnyheder. Du klikker på en sportshistorie og tænker ikke umiddelbart over, at der er noget usædvanligt ved historien, før du kaster dit blik på by-linen. Den indeholder hverken et navn eller et billede af en journalist. Forfatteren er nemlig et computerprogram.
Eksemplet er slet ikke så langt ude i fremtiden, som man måske kunne tro. Forsker i digital journalistik ved SDU, Aske Kammer, forventer, at vi ser danske medier implementere den type software inden for de næste ti år. Han mener dog ikke, at journalister behøver frygte for deres arbejde, fordi der er mange ting, softwaren ikke kan.
– Det, softwaren ikke kan, er at vinkle historier og snakke med kilder og lignende ting. Der vil stadigvæk være brug for journalister på den måde, siger Aske Kammer.
Han fortæller, at det er i den typiske rutinejournalistik, der er bygget op efter nogle standardiserede rammer, softwaren vil have sin force. Det kan for eksempel være i dækningen af aktiekurser, sportsreferater og lignende områder, hvor man kan sætte et program til at arbejde efter en opskrift.
Computersoftware, eller robotter, der kan skrive nyheder, som ligner journalisters til forveksling, er i rivende udvikling. I mandags var Los Angeles Times, den første avis til at bringe nyheden om et jordskælv i byen. Det særlige ved nyheden var ikke, at LA Times var først på pletten, men derimod at historien var skrevet af en robot.
– Jeg tror ikke, at journalister bliver overflødige, men hvis jeg sad og skrev de hurtige notitser, så ville jeg være bekymret, siger Aske Kammer.
Robotternes styrke er blandt andet, at de kan skanne internettet for nyheder, faktatjekke og producere historier lynhurtigt. Den nye undersøgelse ‘Enter the Robot Journalist’, fra Karlstad Universitet i Sverige, viser endda, at robotterne kan skrive nyhedshistorier, der er meget svære at skelne fra journalisters. Derudover koster de ikke lønkroner. Aske Kammer mener dog ikke, at robotterne nødvendigvis er en trussel mod journalisterne.
To scenarier
Han tror, at softwarens succes vil afhænge af, om dagbladene og journalisterne formår at lave en god arbejdsdeling mellem mennesker og maskiner. Han beskriver to mulige scenarier:
– Det positive scenarie kunne være, at der blev frigjort journalistiske kræfter til at gøre mere af det, journalister er gode til. Nemlig at gå i dybden med ting. Den mere pessimistiske udlægning er, at når meget af indholdet kan produceres af robotter, så er der ikke brug for lige så mange journalister, siger medieforskeren.
Han tror, at softwaren kan være et nyttigt værktøj, der kan løse nogle problemer i den journalistiske arbejdsgang. Et eksempel kunne være, at nyhedsbureauerne kan bemandes af robotter om natten, så der ikke behøver at være journalister på arbejde, når resten af befolkningen sover.
Selvom forskeren ikke tror, den teknologiske software vil true journalisters arbejdsmuligheder, er der dog et arbejdsområde, der skal kigge sig over skulderen.
– Jeg tror ikke, at journalister bliver overflødige, men hvis jeg sad og skrev de hurtige notitser, så ville jeg være bekymret, siger Aske Kammer.
En uheldig udvikling
I Dansk Journalistforbund ser man heller ikke umiddelbart udviklingen som en trussel. Troels Johannesen, kommunikationskonsulent i forbundet, påpeger, at journalistik handler om vinkling, kildevalg, og hvordan man præsenterer en nyhed – alt sammen noget, der er en del af en kreativ proces, som man ikke kan programmere en robot til.
– Vi frygter ikke udviklingen, som den er nu. Det er en udvikling, som vi på et eller andet punkt synes er uheldig. I Dansk Journalistforbund synes vi, at der skal være rigtige mennesker, rigtige journalister, bag de ting, der produceres i medierne, siger Troels Johannesen.
Særligt de etiske problemstillinger journalister kommer ud for i arbejdsgangen, kræver en menneskelig tankegang at kunne tage stilling til, mener han.
– En computer kan ikke tænke ud af boksen og har ikke den etiske bevidsthed, som journalistik kræver både i forhold til kilder og kildekritik, uddyber Troels Johannesen.