Tiden, da man var nød til at gå ned på en snusket gadehjørne for at købe sine stoffer, er ovre. I dag kan man med få kliks på internettet, bestille lige hvad man ønsker, og derefter skal man bare vente på, at det lander i postkassen.
Programmet Tor har gjort det nærmest umuligt for myndighederne at spore den illegale handel, og med den anonyme digitale betalingsform Bitcoins kan man sende penge, uden at det efterlader nogle spor. Politiet står overfor et helt nyt narkomarked, og udfordringen vil kun blive større i fremtiden.
Tor har været fremme i en ti års tid, og der er ikke kommet nogle gode måder at lytte med på det endnu. Det er faktisk ikke kommet nogen.
Lars Sommer, internetsikkerhedsspecialist
– Vi er helt sikre på, at det er et problem der er kommet for at blive. Og det er sikkert også noget, der vil udvikle sig i fremtiden, siger kommunikationsrådgiver for Rigspolitiet Carsten Andersen.
Læs også: Alt er til salg på det hemmelige internet
Politiets mangler ressourcer
I Danmark er det Nitec, politiets afdeling for IT-kriminalitet, der står for opgaven med at spore ulovligheder på nettet.
Ifølge internetsikkerhedsspecialist Lars Sommer er en af de bedste måder, til at finde ejeren af en hjemmeside, der formidler stoffer, at sende en virus, der kan give informationer om ejerens computer, som så kan fører politiet til indehaveren af siden. Men den slags har det danske politi ikke ressourcer til.
– Nitec mangler ressourcer i form af mennesker, der kan finde ud af at lave sådan en virus. De findes, men der er ikke særlig mange, og de er meget dyre.
Det største internetmarked på stoffer – Silk Road
• Den mest kendte sted for narkohandel på internettet var siden Silk Road, der menes at have eksisteret siden januar 2011.
• Silk Road blev lukket for en måned siden, da FBI anholdte Ross Ulbricht, manden bag siden.
• Det vides ikke præcis, hvordan de fangede ham, men man mener, at det var en menneskelig fejl, der førte til, at FBI sporede ham.
• Ross Ulbricht menes at have tjent, hvad der svarer til 17 mio. kr. på at drive Silk Road.
• Fra februar 2011 til juli 2013 blev der foretaget 1.229.465 transaktioner på siden.
Den gammeldags måde
I det hele taget mener Lars Sommer ikke, at politiet bør satse på at løse udfordringen med det nye narkomarked, af den tekniske vej.
– Tor har været fremme i en ti års tid, og der er ikke kommet nogle gode måder at lytte med på det endnu. Det er faktisk ikke kommet nogen.
I stedet tror han, at man vil satse på en god gammel metode.
– Hvis de kan få fat i nogle af de kendte pushere, og så hive dem ind til et forhør og spørge dem ad om de har hørt noget. Jeg tror, at det er sådan nogle helt lavpraktiske, ikke-tekniske metoder de er nød til at bruge.
Hos Rigspolitiet vil man ikke udtale sig om, hvilke konkrete metoder man benytter i kampen mod internethandelen med stoffer.
– Det vi kan sige, det er, at vi har forskellige efterforskningsmuligheder i sådan nogle sager, og dem bruger vi selvfølgelig, siger Carsten Andersen.
Men i tråd med Lars Sommer, fortæller Carsten Andersen, at efterforskningen ikke foregår i deres IT-afdeling, men primært ude i politikredsene.
Man han erkender, at det nye marked udgør en udfordring for politiet.
– Det er en ny måde at gøre nogle ting på. Og det skal vi så selvfølgelig sadle om til, så vi også kan klare den del. Og det gør vi så også.