Medicin- og biodata fra hele Europa, inklusiv fra private firmaer, bliver nu samlet i et projektet ELIXIR. Det skal effektivisere forskningen inden for blandt andet kræftmedicin.
Søren Brunak, Professor ved DTU’s Institut for Systembiologi forklarer, at vi med samarbejdet får adgang til databaser fra hele verdenen. Fordelen ved samarbejdet er simpel – nemlig tidsbesparelse. Forskere fra et land skal lave det samme arbejde som forskere fra et andet land.
– Vi får adgang til arbejde som 20 andre lande laver, og det er klart en fordel, fordi vi ikke kan nå at skulle lave en tilsvarende mængde arbejde, hvis vi skulle gøre det selv, forklarer Søren Brunak.
Læs også: Revolutionerende gennembrud i dansk kræftforskning
Det er en af de store arbejdsopgaver i ELIXIR. Det er at prøve at koordinere nogen datastandarder, sådan at det bliver let at samle data sammen. Søren Brunak professor ved DTU Systembiologi
Forskning skal styrke vækst
Udover forskningssamarbejdet kommer til at danne grundlag for fremtidens lægemidler, kommer det også til at styrke det danske arbejdsmarked, fortæller uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) til DTU’s nyhedsside.
– Dansk forsknings er verdenskendt for evnen til at bruge data. Nu får vi yderligere adgang til data, der giver os et ekstra gear til at drive den forskning og innovation, som skal sikre Danmarks vækst og de arbejdspladser, der er hele forudsætningen for vores velfærdssamfund, fortæller Sofie Carsten Nielsen til DTU.
Datastandarder skal koordineres
I ELIXIR er de netop i gang med at løse de problemer, der er med datastandarder. En af problemerne i ELIXIR er på nuværende tidspunkt de videnskabelige standarder for data og analyse, som ofte er forskellige land til land.
– Det er en af de store arbejdsopgaver i ELIXIR. Det er at prøve at koordinere nogen datastandarder, sådan at det bliver let at samle data sammen, fortæller Søren Brunak.