Kilde: © Mapbox © OpenStreetMap
Når indbyggerne på den konfliktplagede Krim-halvø søndag skal stemme, om de vil høre under russisk eller ukrainsk styre, vil OSCE dømme afstemningen ulovlig. Valgobservatørerne fra OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, vil ikke være til stede under folkeafstemningen på søndag, netop fordi afstemningen er ulovlig i forhold til ukrainsk forfatning.
Det forklarer Peter Juel Jensen (V), som er formand for de danske OSCE parlamentarikere. Der er to principielle forhold, der skal være opfyldt, for at organisationen kan sende observatører til en afstemning.
– For det første observerer OSCE kun afstemninger, der er i tråd med et lands forfatning. Og der har vi så et problem på Krim. For den ukrainske forfatning giver ikke mulighed for afstemningen, og den er ikke godkendt af det ukrainske parlament, siger Peter Juel Jensen.
– Det andet er, at vi, som valgobservatører, skal inviteres af landet, som afholder en afstemning, fortsætter han.
- 1954: Krim hører under ukrainsk administration
- 1991: Sovjetunionen opløses, og Ukraine får selvstændighed. Krim hører til Ukraine, men med lokalt parlament i Simferopol.
- 2013-2014: Konflikt og demonstrationer i Ukraine efter aflyste handelsaftaler mellem Ukraine og EU. Landet er splittet mellem en pro-russisk og en pro-europæisk befolkning.
- Februar 2014: Der opstår uro på Krim. Næsten 60 procent af halvøens 2,5 mio. indbyggere er etniske russere.
- 27. februar udskriver det lokale parlament på Krim folkeafstemning. Her skal halvøens indbyggere stemme, om hvorvidt Krim skal høre til Rusland eller Ukraine.
- 1. marts omringes parlamentsbygningen i Simferopol af russiske soldater. Herefter fortsat russiske soldater på Krim.
- 6. marts. fremrykker parlamentet på Krim afstemningsdatoen til d. 16. marts.
- 12. marts OSCE takker nej til invitation om at have valgobservatører på Krim.
Kilde: politiken.dk og dr.dk
Ingen af delene er tilfældet. Forklaringen svarer derfor til den begrundelse OSCE’s schweiziske formandsskab kom med, da de takkede nej til invitationen om at have observatører på Krim-halvøen. Invitationen kom fra det lokale parlament på Krim, der også har udskrevet valget.
Læs også: Forsker: Rusland ingen militær trussel mod EU
Folkeafstemning hastet igennem
Ved at sende valgobservatører til landet er man med til at blåstemple afstemningen, forklarer Lars Johannsen, lektor i statskundskab og forsker i politisk udvikling i Baltikumlandene. Han vurderer, at hverken FN, EU og USA i tråd med Ukraine er interesseret i at anerkende valget.
Læs også: S-kandidat: Vi skal ramme russerne på gassen
Men ifølge Lars Johannsen er der flere grunde til, at de internationale observatører ikke vil være tilstede, når Krim-befolkningen skal stemme d. 16. marts. For et valg vil aldrig blive frit med så kort en valgperiode, som der har været ved denne afstemning.
– En folkeafstemning om det her og en ordenligt fri debat, kan man ikke arrangere på ti eller fjorten dage. Det er simpelthen for kort tid til at få en ordenligt debat, siger Lars Johannsen.
Den vurdering er Peter Juel Jensen enig i. Ifølge ham kræver en ordentlig valgobservation, at OSCE-korpset er til stede i landet i en længere periode. Observatørkorpset skal være tilstede i landet for at sikre, at valget foregår fair og frit. Det vil blandt andet sige, at der ikke sker snyd med stemmerne, at alle parter i valgkampen får mediedækning og tager del i en fri debat, at alle kan stemme uden tvang, og at valget bliver gennemført i overensstemmelse med landets forfatning.
Læs også : Protest: Venedig stemmer om løsrivelse fra Italien
Lars Johannsen vurderer, at afstemningen vil falde til fordel for den pro-russiske del af befolkningen. Personligt stoler han nu ikke på resultaterne:
– Der har jo ikke været en fri debat, argumenterer han.