Pædagoger finder alternative måder at passe egne børn på: ”Det giver så meget mening, at jeg får en hel klump i halsen”

I stuen i det private hjem ligger der forskellige legesager ud over gulvet, mens fire børn ivrigt leger. 34-årige Katja Freiesleben arbejder som privat børnepasser i Københavns Kommune. Hun passer sin toårige datter Karla derhjemme sammen med tre andre børn. Katja Freiesleben har tidligere arbejdet i offentlige institutioner, både i fritidshjem og vuggestue, men hun ønsker ikke, at hendes eget barn skal passes i en offentlig vuggestue.

– Jeg oplever ikke, der er mulighed for, at børnene kan få dækket deres basale behov for en tæt tilknytning i vuggestue. Derfor ønsker jeg heller ikke, at mine egne børn skal i vuggestue, siger hun.

Normeringerne er simpelthen for dårlige, mener hun.

– Det er jo lige meget, hvor dygtig en pædagog, jeg er, hvis jeg er alene med 18 børnehavebørn. Med min normering, en til fire, kan jeg sætte min pædagogiske faglighed i spil, og det betyder meget for mig, forklarer hun.

I øjeblikket er der meget debat omkring forholdene i dagsinstitutioner. Flere TV2-dokumentarer har vist, at pædagoger har for travlt til at være nærværende, og ikke har tid til at fordybe sig sammen med børnene. Mange børn mistrives i det og savner kontakten til voksne i dagsinstitutioner. Desuden udviser børnene tegn på at være stressede. Alt sammen er noget, der bekymrer forældrene. I fællesskab har de dannet protestbevægelsen #HvorErDerEnVoksen, her kæmper de for at få indført minimumsnormeringer i dagsinstitutioner.

Det nære, det trygge og pædagogikken

Katja Freiesleben har taget konsekvensen af de dårlige forhold, som hun har set og oplevet med egen krop. Som privat børnepasser passer hun to 2-årige og to 1-årige. Det har været udslagsgivende for hende.

Læs også: Dagplejemor er årets førstehjælper

Katja Freiesleben oplever, at hun som privat hjemmepasser har tid til hvert enkelt barn. Det er meget vigtigt for både barnet og hende, fordi det er med til at sikre tilknytningen mellem dem, fortæller hun.

– Jeg kan tilbyde dem det nære, det trygge og pædagogikken. Jeg har hele tiden en føling med, hvad børnene har gang i. Derfor kan jeg både guide dem eller hjælpe til at løse en konflikt, inden den opstår, hvis jeg ser, der er behov for det, siger hun.

Børnene er en prioritet

Der er flere som Katja Freiesleben, der har fravalgt de offentlige daginstitutioner, og selv har fundet en alternativ pasningsform, der fungerer for dem. En af dem er 25-årige Sofie Bøgen, der bor i Vejen Kommune i Sønderjylland. Hun har taget orlov fra pædagoguddannelsen og hjemmepasser sine to døtre, Agnes på tre år og Dagmar på otte måneder. Hun passer således udelukkende sine egne børn.

– Jeg er i stand til at se mine børn og møde dem i deres behov. Jeg ved, hvad de har brug for, tænker, og vil. Det gør en omsorgsperson ikke, siger Sofie Bøgen, og tilføjer:

– Jeg har valgt at få børn for at være sammen med dem. Ikke for at give dem væk til andre, som de skal være sammen med i mange timer om dagen, siger hun.

Datteren Agnes startede ellers i dagpleje, da hun var to år, fordi det jo bare er det, man gør, forklarer Sofie Bøgen.

Men efter to dage valgte hun at trække Agnes ud af dagplejen.

– Jeg kunne bare mærke, at det var helt forkert, siger hun.

I Sofie Bøgens familie er hjemmepasning en klar prioritet. Det vigtigste er børnene. Sofie Bøgen mener, at de får den bedste start på livet hjemme, hvor der er al den tryghed og omsorg, som børnene har brug for. Familien er villig til at opgive en masse andet for at kunne passe hjemme.

Læs også: BUPL efter kritisk tv-program: En mavepumper at børn ikke har det liv, de fortjener

– Vi må udsætte rigtig mange ting, som vi godt kunne tænke os, for eksempel huskøb og en større bil, og jeg må udsætte min uddannelse. Alle økonomiske midler går til at kunne leve, det går ikke til luksus, og det er vi villige til, siger Sofie Bøgen.

Jeg tror en stærk tilknytning til mig og deres far, giver vores børn en helt anden ro inden i. Jeg håber, at de får et solidt selvværd, og at de ved, hvor de står, og altid vil vide, hvor de har deres bagland.
Sofie Bøgen, hjemmepasser og mor til to.

Både hende og hendes kæreste er studerende. Sofie Bøgen har taget selvbetalt orlov fra studiet, og lige nu lever familien af deres egen opsparing og hendes kærestes SU. Det skyldes, at kommunen, som de bor i, Vejen Kommune, ikke giver tilskud til hjemmepasning. Familien ønsker at flytte til en anden kommune, som giver tilskud, og leder for øjeblikket efter et hus.

På børnenes præmisser

Der er ikke en fast struktur på hverdagen hjemme hos familien. Det vigtige er, at der er plads til at følge de initiativer, som børnene kommer med, fortæller Sofie Bøgen.

– Min 3-årige datter Agnes er meget ekstrovert. Hun elsker at være sammen med andre, og derfor laver jeg gerne legeaftaler mange gange i ugen, siger hun.

Men med en lille på otte måneder, er det også vigtigt, at hun kan være i det. Derfor handler det om at finde en balance, så hverdagen bliver på begge børns præmisser, siger hun.

De primære omsorgspersoner er forældrene

Sofie Bøgen ser det som en fordel, at hendes børn ikke oplever at knytte sig til en voksen i vuggestuen, som de efter to år alligevel skal skilles fra, når de skal videre i børnehave. Og som de igen skal væk fra, når de skal i skole. Sofie Bøgen mener, at de stærke og livslange relationer kan gøre en forskel for hendes børn:

– Jeg tror en stærk tilknytning til mig og deres far, giver vores børn en helt anden ro inden i. Jeg håber, at de får et solidt selvværd, og at de ved, hvor de står, og altid vil vide, hvor de har deres bagland.

Sådan gjorde vi: Journalisten ønskede at undersøge alternativer til dagsinstitutioner. Begge interviewpersoner blev fundet over facebook. Journalisten besøgte og interviewede Katja Freiesleben på en almindelig arbejdsdag, mens Sofie Bøgen blev interviewet telefonisk.

  børn, hjemmepasser, minimumsnormeringer, privat børnepasser