Når førstegangsforældre træder ind i en børnehave eller vuggestue, håber mange sikkert på, at langt de fleste voksne er uddannede pædagoger. Men virkeligheden kan være en anden.
Og den virkelighed er, at Danmark om otte år vil mangle 13.700 pædagoger. Det konkluderer analyseinstituttet DAMVAD i en analyse udarbejdet for Danske Professionshøjskoler.
Den mangel skyldes en forventning om, at efterspørgslen vil stige mere end udbuddet af pædagoger. I forvejen slås mange kommuner med pædagogmangel, og derfor vil de yderligere 13.700 pædagoger være som benzin på bålet.
En af de kommuner, der er udfordret af mangel på pædagoger, er Dragør Kommune. Ifølge kommunens borgmester, Kenneth Gøtterup (K), har Dragør Kommune en pædagogandel på 46 procent ud af alle medarbejdere på trods af en politisk målsætning om 60 procent.
Læs mere: Dragør Kommune mangler stadig pædagoger i daginstitutionerne: »Vi tager det alvorligt«
Voksende bekymring hos forældrene
Mangel på uddannet personale i daginstitutionerne er bekymrende ifølge Signe Nielsen, som er formand for FOLA – Forældrenes Landsorganisation.
– Det er en kæmpe bekymring for mange forældre. Idet forældre opdager, hvor grelt det står til, og hvad det egentlig betyder for den kvalitet, som deres børn oplever, begynder det at fylde, siger hun.
Minimumsnormeringer medregnet i forventet pædagogmangel i 2030
– Der indføres lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner fra 2024.
– Minimumsnormeringerne forpligter kommunerne til at have minimum en pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og en til seks børnehavebørn
– Hvis effekterne af minimumsnormeringerne medregnes i den nuværende fordeling mellem pædagoger og øvrigt pædagogisk personale, forventes manglen at stige med 900 pædagoger.
– Der forventes dermed i alt at mangle 14.600 pædagoger i 2030.
Kilde: DAMVAD Analytics for Danmarks Professionshøjskoler & Børne- og Undervisningsministeriet.
Signe Nielsen peger på frygten for, at børnene bliver overset eller mistrives, hvis andelen af pædagoger er lav.
– Det er supervigtigt med uddannet personale. Problemet er nu, at kommunerne siger ”Jamen, I vil jo gerne have minimumsnormeringer, og I kan ikke få begge dele, for der er ikke nogle pædagoger at tage af”. Nej, men så må vi uddanne dem og gøre det næstbedste indtil da, siger FOLA-formanden.
Det næstbedste er pædagogiske assistenter, mener Signe Nielsen – og derefter kommer ufaglærte pædagogmedhjælpere. De pædagogiske assistenter har en uddannelse, men det er en kortere uddannelse og de har en anden faglighed end pædagoger, mener hun.
– Der er ingen tvivl om, at du jo hellere vil have en læge til at stå og operere dig end en sygeplejerske. Det er ikke fordi den ene ikke er god, men jeg tror også på forskellige fagligheder, siger Signe Nielsen.
Antallet af voksne kan ikke stå alene uden fagligheden
Normeringer i daginstitutioner har en betydning for børn, men de kan ikke stå alene, vurderer Bjørg Kjær, som er lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet og er tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.
– Personaletæthed gør en forskel for børnene, men ikke alene. Der skal være de rigtige handlekompetencer og den relevante viden. Personalets uddannelsesniveau og kompetencer gør en forskel for børn, siger hun og fortsætter:
– Der er jo børn med særlige behov. Der er børn, som står i socialt udsatte positioner og problemer, der har brug for særlig og faglig opmærksomhed. Det er de svageste børn, det går udover.
Læs også: Forældredemo på vej: »Jeg får ondt i maven, når jeg afleverer mine børn for at tage på arbejde«
Annegrethe Ahrenkiel er leder af Center for Daginstitutionsforskning, og hun er enig i, at uddannet personale gør en forskel. Det kan for eksempel være vigtigt i forhold til sprogtests.
– Der er nogle børn, som klarer sig rigtig dårligt i sprogtests, men har et virkelig godt sprog i hverdagen. Så er det vigtigt at have pædagoger, som har en faglig helhedsvurdering af børnene og ikke kun stoler blindt på testene, siger Annegrethe Ahrenkiel.
Vigtigt at drøfte fagligheden
I en daginstitution er hverdagens faglige interaktioner indbyrdes mellem medarbejderne også vigtig for børnene ifølge Annegrethe Ahrenkiel.
– Det betyder noget, at man har tid til at drøfte fagligheden, så man kan skabe større forståelse for, hvad der er på spil for barnet i bestemte situationer. Hvis der ikke er den tid til at drøfte med hinanden, så kan niveauet falde meget, siger hun.
Som kollegaer kan man spille hinanden gode ved at blande sig i hinandens konkrete handlinger, og det kræver et erfarent personale.
– Alle bliver jo “hjemmeblinde” over tid, så man kan hjælpe hinanden med at få øje på, hvad der udspiller sig i den pædagogiske praksis. Ellers kommer man til at evaluere sine intentioner og ikke de konkrete handlinger eller deres konsekvenser for børnene, forklarer Bjørg Kjær.
Forskningen kan ikke give et entydigt svar på konsekvenserne
Forsker Tomas Ellegaard mener også, at en større andel af uddannede pædagoger er en fordel. Han er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og er også tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.
Han fortæller, at undersøgelser tyder på, at gode normeringer og en større andel af uddannet personale fører til bedre trivsel og læring blandt børnene, men at man ikke har grundlag for at konkludere noget entydigt.
– Man har ikke i Danmark noget entydig forskning omkring betydningen af normeringer. Så det baserer sig på nogle virkelig velbegrundede forestillinger om, hvad det betyder for børn at være sammen med professionelle voksne. Uddannede pædagoger kan ting, som ufaglærte ikke kan. De arbejder målrettet, og de har erfaringen til at kunne arbejde med flere facetter af børns liv og netværk, siger han.
Læs også: Mor til vuggestuebarn: «Det er til tider rent kaos»
Han fremhæver dog, at det er svært præcist at pege på, hvad der gør forskellen. Forskningen baserer sig blandt andet på internationale sammenligninger, hvor stillingsbetegnelser, institutioner og normeringsstørrelser kan have forskellige betydninger. Et barn eller to ekstra i amerikanske førskoler med høje normeringstal gør eksempelvis ikke en lige så stor forskel, som det kan gøre i Danmark, hvor der er et lavere antal af børn i forhold til pædagoger.
Sådan gjorde vi: Idéen kom fra Dragør Kommunes udfordringer med pædagogmangel, og fra at pædagogmanglen vil stige frem mod 2030, som det fremgår af DAMVADs analyse udarbejdet for Danske Professionshøjskoler. Idéen kom hertil af en nysgerrighed på, hvilken betydning en lav pædagogandel har for børn. Alle kilder er interviewet over telefonen.