Pengeproblemer skaber tvivl om motorvejsprojekt til milliarder i Farum

En overdækning af Hillerødmotorvejen, vil mindske trafikstøjen. Foto: Kathrine Guldmann

Hej Malthe

God historie.

Du skal arbejde med formidlingen. Indledningen skal kunne læses for sig selv. Dvs. at man skal præsenteres for hele historien i kort form i den. Samtidig skal den vinkles. Det er svært. Dine første to sætninger fungerer, men så bliver det for indforstået i resten af indledningen.

Indledningen skal også præsentere problemet med prisen. At de ikke vil betale mere end 30 pct af prisen.

/Troels

 

 

Nye fodboldbaner, boliger og grønne områder. Det er blot få, af de udviklingsmuligheder, som en overdækning af Hillerød-motorvejen ved Farum potentielt vil åbne op for. Projektet kan dog blive svært at realisere. Vejdirektoratet har vurderet, at projektet cirka vil komme til at koste 6 milliarder kroner, men Furesø ønsker kun at betale 30% af den estimerede pris. Uenighed om prisen kan sætte en stopper for et byggeprojekt, som ville samle Farum Øst og Vest, som lige nu er delt op af Hillerødmotorvejen.

Hvad skal det koste?

Furesø Kommune ønsker, at overdækningen skal ske parallelt med den renovering af Hillerødmotorvejen, som allerede er godkendt. Det er ikke en integreret del af det godkendte projekt, og derfor skal der laves en separat miljøvurdering og prissættelse. Vejdirektoratet har givet et bud på en pris, og den pris vurderes til 6,2 milliarder kroner. Rasmus Larsen, som er projektleder i Vejdirektoratet, påpeger dog, at denne pris er beregnet med stor usikkerhed:

”Der er en enorm usikkerhed i det regnestykke, vi har lavet. Regnestykket er baseret på nogle enhedspriser, og nogle erfaringer, vi har gjort os fra et andet studie.”

Derudover konkretiserer han også, hvad prisen på 6,2 milliarder indebærer:

”Prisen på 6,2 milliarder er vurderet på en strækning på 2,3km.”

Prisen stemmer ikke overens med den pris, som Furesø Kommune ønsker at betale. De mener, at prisen bør være mindre end det halve af den vurderede pris fra Vejdirektoratet. Det fortæller lokalpolitiker Egil Hulgaard (K).

”Vi vil gerne, sammen med vejdirektoratet, lave et projekt, hvor vi får en overdækning for 2 mia. kr. Her vil vi så i Furesø komme med den ene, og den ene milliard vil komme i form af byggeretter.”

Der er altså en forskel i den estimerede pris på hele 4,2 milliarder kroner, hvilket er 70% af den samlede pris. Ifølge Vejdirektoratet er kommunens pris ikke urealistisk, men det vil have konsekvenser for længden af overdækningen.

”Med prisen på 2 milliarder er det så en kortere strækning, de vil overdække,” siger Rasmus Larsen.

Fakta om byggeprojektet

  • Projekt: Overdækning af Hillerødmotorvejen igennem Farum
  • Længde: Cirka 2,3 km – ifølge Vejdirektoratet
  • Placering: Strækningen mellem Fiskebækbroen og Farum N
  • Formål: At mindske trafikstøj og mere mulighed for byudvikling

Målsætning om mindre støj fra motorvejen

Furesø Kommune har defineret trafikstøj som et hovedproblem i kommunen, og det påvirker både borgeres byliv og sundhed. Overdækningen af Hillerødmotorvejen er den primære og langsigtede løsning på det problem. Det fremgår af kommuneplanen.

Problematikken bekræftes af konkrete tal i kommunens høringssvar til Vejdirektoratet, hvor tallene viser, at cirka 16.000 borgere påvirkes af trafikstøj. Rasmus Larsen stiller dog spørgsmålstegn ved, om en overdækning er den mest effektive løsning på denne problematik.

”En overdækning skal helst være mellem 2 og 3 km lang, før den har en god støjmæssig effekt. Det er en meget dyr måde at støjdæmpe på.”

Det har Furesø kommune ikke taget højde for, da de har lavet deres prisvurdering på 2 milliarder kroner.

”Furesø kigger på at lave overdækningen over en kortere strækning,” siger Rasmus Larsen.

Sådan gjorde jeg:

Jeg interviewede lokalpolitiker Egil Hulgaard i forbindelse med en anden historie. I interviewet nævner han dette byggeprojekt, hvilket jeg valgte at undersøge nærmere. Jeg fandt de forskellige rapporter fra henholdsvis kommunen og Vejdirektoratet. Her noterer jeg mig, at prisen varierer meget fra den pris, som Egil havde sagt under interviewet. Dette brugte jeg som springbræt i mit interview med Rasmus Larsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.