Foto: Jacob Kongsmar Jørgensen
Et udkast til et charter, som allerede var drøftet på Folkemødet i sommeren 2016, dannede grundlag for to dages chartercamp om samskabelse i slutningen af september i år. Deltagerne, på den to dage lange workshop i Roskilde, prøvede på egen krop et af de dillemaer, som samskabelse kan have, når udkastet allerede er lavet på forhånd. Det fik flere af deltagerne til at stille spørgsmålstegn til processens åbenhed. Dette åbnede spørgsmålet om, hvornår en samskabelsesproces egentlig starter. Flere af deltagerne var undrende over denne proces, så grundlaget for at diskutere samskabelse var allerede sat fra starten.
Før champagnepropperne kunne proppes fra de 6 store flasker der stod klar i plenum fredag morgen, skulle alle aktører indgå i en proces, hvor der skulle udarbejdes konkrete forslag til en endelig charter.
En bred samling af aktører
Aktører fra frivillige organisationer, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og kommunerne er samlet til en såkaldt chartercamp. Over to dage skulle de medvirke i en workshop, hvor målet var, at udforme et charter der bunder i samskabelse. Charteret skal være en vejledning til, hvordan man i større omfang kan inddrage civilsamfundet i kommunale projekter.
Campen startede godt torsdag morgen med duften af frisk kaffe og morgenbrød i det gamle skoleslagteris lokaler i Roskilde. Med den meget farverige og dekorative indretning og ægte tæpper på gulvet, er det tydeligt at se, at lokalerne i dag bruges som byens medborgerhus, hvor kreative individer har sat sit præg. Rammerne for en kreativ og god dialog var derfor sat fra starten. Forventningerne og entusiasmen var heller ikke til at tage fejl af, når arrangørerne af campen præsenteret formålet med disse to dage.
Anders Folmer Buhelt som er direktør fra Ungdommens Røde Kors, havde blandt andet en ambition om, at et fremtidigt charter handler om at inddrage flere aktører i de kommunale beslutningsmiljø.
– Civilsamfundet kan også være med til at udvikle vores samfund, fortalte Anders under sit oplæg.
Yderligere understregede han, at det ikke nødvendigvis bør være frivillige foreninger, der går i front, men at målet for dagen er at finde de relevante medspillere, der skal til for at skabe denne bevægelse.
En af initiativtagerne til arrangementet er professor Jacob Torfing, som har sin daglige gang på Roskilde Universitet. Med sin erfaring fra forskning på området, bidrog han til dagen med vigtig viden på feltet. Blandt andet er han fortaler for, at rigtig mange uudnyttet ressourcer i vores samfund slet ikke bliver brugt. Han mener, at man skal være bedre til at udnytte alle ressourcer for at komme frem til en løsning.
– Ingen af os har den viden eller de ressourcer der skal til alene, for at takle de komplekse udfordringer vi står over for i dag, det skal ske med et samarbejde, forklarer professor fra RUC, Jacob Torfing.
Ifølge Jacob Torfing har man i den nuværende samfundsmodel ”pisket en død hest” i form af New Public Management, der har hersket de sidste 30 år.
At man havde store forventninger til campen, kunne blandt andet ses ved, at flere af deltagerne tidligere har været fremtrædende personligheder inden for offentlig innovation. Blandt de fremmødte var ildsjælen og manden bag succesprojektet Cykling Uden Alder, Ole Kassow, en af de personer som skulle åbne campen. Ole Kassow er også enig i, at der skal meget mere civil ejerskab i kommunale projekter. Han mener, det er vigtigt at inddrage alle interessante aktører, og at man ofte har haft en tendens til at lukke døren for interessenter. Og hvis folk ikke er med til skabelsen af et projekt, vil det have begrænset succes.
– Folk bekymrer sig om et projekt, når de selv har været med i skabelsesprocessen fra starten. Man skal kunne fornemme en fremdrift for at være motiveret til et projekt, siger Ole Kassow
Ole Kassow mener dog ikke, at hele samfundsmodellen skal laves om. Systematikken skal ikke fjernes ifølge ham, man skal bare tænke systemet ind på en ny måde.
Læs også: Samskabelse: Endnu et kommunalt “buzzword”
En samskabelsescharter bliver til
Fredag, henover frokosttid, lykkedes det at samle alle parter igen. Champagnen står allerede klar på bordene, selvom mange mener, at sådan en bevægelse ikke kan afsluttes på to dage. Blandt flere af de fremmødte var skepsissen ikke svær at skjule. Der virkede til, at være en klar holdning om at samskabelse slet ikke kan afsluttes med en charter på dagen.
Inden champagnerne kan åbnes, og deltagerne kan networke og sprede de gode ideer, har Anne-Mette fra Resonans et par sidste bemærkninger.
– Det er vigtigt at tænke på, at dette ikke er afslutningen for en samskabelses-charter. Dette er kun begyndelsen og er det første spadestik til en bevægelsen med samskabelse i det offentlige, fortalte Anne-Mette til de fremmødte.
Med en opfordring til at tage de sidste to dages erfaringer med til sine kollegaer og fremme samskabelse, kunne champagnerne endelig åbnes, som et tegn på at et nyt kapitel i inddragelse af civilsamfundet i det offentlige er startet.