Foto: Metro Service
Når passagerer kører med metroen fra 2018, er det ikke kun hvide rumstationer, som passagerne vil møde. Hver metrostation bliver nemlig designet ud fra hver enkel bydel. Derfor får hver station forskellige og unikke kendetegn. Passagerne skal derfor ikke kun komme fra a til b, men passagerne udvikler deres egne tilknytninger. Lektor i byudvikling og byplanlægning Peter Hegelund Skriver mener, at det er en meget bedre idé end den forhenværende metro.
– Passagerne aner ikke, hvor de står af i den gamle metro. Så prøver Metroselskabet I/S den anden designmodel. Det har de også gjort i Stockholm. Hvor lokale temaer bliver flyttet ned i stationen, siger Peter Hegelund Skriver.
Fortæller en historie
I modsætning til den gamle metro kommer der til at være stor forskel på de 17 nye metrostationer. Passagerne skal nemlig kunne skelne mellem den forhenværende og nye metro, siger Lise Lind. Det interessante bliver, hvilken fortælling der bliver valgt til hver enkel metrostation, siger Peter Hegelund Skriver:
– Det bliver jo kampen om, hvilken historie stationen vil fortælle om det sted, hvor stationen ligger, siger Peter Hegelund Skriver.
Læs også: Krigen om metroen
Stationerne skal fortælle en historie ud fra nogle træk fra den lokale bykultur. Det er dog ikke indvandrer og shawarmaer, der bliver trukket ned på Nørrebros stationer eller narkomaner og hipstere på Vesterbros. Det er valget af materiale og belægning, der kommer til at fortælle historierne. Derfor har Metroselskabet I/S for eksempel valgt teglsten i forskellige farver til stationerne i brokvarterne. Hvorimod det er et helt andet udseende, som Frederiksberg Allé station vil få, siger Lise Lind:
– Frederiksberg Allé station har vi helt bestemt ladet os inspirere af de meget flotte lindetræer, som står der. Og det grønne træk har vi så prøvet at trække under jorden, og belægningen vil være store keramiske plader i forskellige grønlige nuancer, siger Lise Lind.
Læs også: Du skal kunne dansk for at komme rundt i København
Selvom hver station fortæller en bestemt historie, er der stadig plads til fortolkning hos den enkelte passager. Derfor kan passagerne, der kommer til Frederiksberg Allé, selv associere, om den grønne farve minder dem om en grøn Tuborg på værtshuset Psykopaten ”Alléenberg”, eller om den frodige Frederiksberghave popper op i deres tanker.
– Passagerne kan lægge det i det, som de gerne vil. De kan gøre historien så lang som mulig ved at associere de tanker, hvor de nu har lyst. Vi giver et bud, men passagerne kan selv få en historie ind i det farvevalg eller materialevalg, som vi har arbejdet med, siger Lise Lind.
‘Landmarks’ giver tryghed
Hos Metroselskabet I/S har man valgt den nye designmodel for at fortælle passagerne en historie, imens de er under jorden. Men også for at holde dem orienteret på deres tur:
– Passagerne er under jorden hele tiden. Men de får lige sådan en markør af, at nu er jeg på den grønne station og nu den gule station. Et eller andet der gør, at passagerne forstår turen, og at de kan genkende det sted, som stationen refererer til, siger Lise Lind.
Peter Hegelund Skriver vurderer, at det, som Metroselskabet I/S prøver at skabe, er forskellige ’landmarks’ i byen. ’Landmarks’ der giver passagerne et praj om, at nu er du hjemme, og som kan styrke den lokale kultur, siger Peter Hegelund Skriver:
– Ligesom man på Christianshavn har nogle landmarks. Ved at se Frelsertårnet, så ved vi, at nu er vi hjemme, og her føler vi os trygge, siger Peter Hegelund Skriver.