Rødderne får sit helt eget spil: Vind slaget om Hillerød

Sune Frantsen er idémanden bag brætspil-serien “Slaget Om.” “Slaget om Hillerød” er seneste skud på stammen. Foto: Sune Frantsen

Nu kan du eje Barokhaven, jodle på Irmatorvet eller kælke ved Batzkes Bakke – alt sammen på under to timer.

Brætspillet ”Slaget om Hillerød” er nyeste skud på stammen i den populære spil-serie, ”Slaget Om,” der blandt andet inkluderer ”Slaget om Nørrebro,” ”Slaget om Vestegnen” og ”Slaget om Aalborg.”

Idémanden bag det lokalforankrede brætspil er Sune Frantsen.

Med rødder i Nakskov på Lolland opstod idéen til hans første brætspil, ”Slaget om Nakskov,” i 2019. Med udgangspunkt i klassiske spil som Matador og Risk lader spillet brugerne kæmpe om områdets mest ikoniske lokationer.

Fakta om “Slaget Om”-brætspillene
– Idémanden: Sune Frantsen, brætspilsdesigner fra Nakskov
– Koncept: Lokalt forankrede brætspil, der hylder byer og deres særprægede steder og karakterer
– Spillere: Egnet til 2-6 spillere, afhængigt af udgaven
– Lancering: Første spil udkom i 2019. Serien tæller på nuværende tidspunkt 32 spil.

Siden har spillets succes udmundet i en serie af intet mindre end 32 spil fra Sune Frantsen. Og det seneste handler altså om Hillerød.

Læs også: Årets bedste danske spil skal kåres

Her ses et at kortene i brætspillet “Slaget om Hillerød”. Foto: Sune Frantsen.

En hyldest til byens særpræg

Det nye spil er gennemsyret med referencer til steder og personer, som vil få “Hillerødder” til at trække på smilebåndet.

I stedet for de generiske gader fra Monopoly kan brugerne lande på kendte placeringer som Barokhaven eller Café Hoe – steder, som i årevis har været en del af byens kollektive hukommelse.

Disse vartegn har fundet vej ind til spillet efter to års idéudvikling og research, hvor Sune Frantsen har lagt øre til mange røverhistorier.

– Når jeg snakker med folk, noterer jeg gode minder fra byen. Og så spiller jeg den bold videre, så der hele tiden bliver testet på, om jeg rammer noget, som folk synes er fedt, forklarer han.

Læs også: Professionel gamer: Det er blevet mere accepteret

Processen har nu gjort det muligt for spillere at tage rollen som Hillerøds legendariske spasmager Spidsmus – byens kendte torv-jodler og lokale kendis, som mange borgere har oplevet gennem årene.

– Rigtig mange foreslog Spidsmus som figur. Han var en original i byen, og selvom han ikke er her længere, husker folk ham som den spøgefugl, der kunne finde på at snige sig op bag folk på gågaden og røbe ’bøh!’, fortæller han.

Med karakterer som Spidsmus i spillet giver det brugerne anledning til at ”hylde de skæve karakterer i byen og fejre lokalpatriotismen,” forklarer Sune Frantsen.

Spidsmus er et af de lokale karakterer der er blevet foreviget i brætspillet. Foto: Sune Frantsen

Det gode i det nære

Det nye spil om Hillerød er ifølge Thomas Vigild, spildesigner og juryformand for brætspilsprisen Guldbrikken, en del af en tydelig tendens. Moderne brætspil surfer nemlig på en bølge af lokalitet og kultur.

– Det er interessant at se brætspil, der bygger på rigtig historie og kultur i stedet for at det alt sammen er science fiction eller fantasiverdener. Flere brætspil tager nu udgangspunkt i det virkelige, for eksempel verdenshistorien, og det skaber en anderledes dybde, mener han.

Det nære er dog ikke bare en trend, men også en styrke, forklarer han.

– Spil har altid været et samlingspunkt, hvor man kan finde noget tryghed og ro. Når man samtidig gør det om noget, der er så relevant som ens nærområde, bliver det dobbelt så hyggeligt, siger Thomas Vigild.

Det er dog ikke kun borgere, der har boet i et område i længere tid, der kan få glæde af spillet – nytilflyttere og besøgende kan også blive klogere på byens særtegn.

– Et spil som ”Slaget om Hillerød” fungerer også som en spilbar turistbrochure. Man lærer byen at kende på en sjovere måde, end hvis man bare læser om den, siger han.

Nye strømninger får brætspil til at gå nichevejen

Når nicheprægede brætspil som ”Slaget om Hillerød” slår igennem, kan det skyldes en større udvikling i brætspilverdenen.

– De sidste ti år er der sket rigtig meget. Brætspil er blevet langt mere diverse, og der er kommet flere typer brætspil takket være crowdfunding-platforme som Kickstarter. Det har gjort rigtig meget for mere niche-prægede spil, som også kan gå hen og blive ret store, siger Thomas Vigild.

Sådan gjorde vi: Journalisten blev bekendt med det nye brætspil via en Facebook-gruppe for borgere i Hillerød. Derefter kontaktede journalisten de ovenstående politikere og udførte interviewene telefonisk.

Leave a Reply

Your email address will not be published.