Foto: Pixabay
Det er ikke den norske tv-serie SKAM, der er tale om. Men skam som i ordets betydning: den smertefulde følelsesmæssige reaktion på oplevelsen af afvisning, latterliggørelse, kommen til kort eller tab af anseelse. Skamfølelse er forklaringen på langt de fleste stressrelaterede sygemeldinger. Dét konkluderer forsker i mental health problems and workplaces, Pernille Steen Pedersen fra Copenhagen Business School i sin Ph.d.-afhandling. Ifølge Stress Foreningen er 35.000 danskere sygemeldt pga. af stress hver dag.
Skamfølelsen kommer, når der er en uoverenstemmelse mellem det vi gerne vil gøre, og det vi får mulighed for at gøre.
Pernille Steen Pedersen, forsker i mental health problems and workplace og forfatter til bogen ‘Slip stress ud af skammekrogen’
– Jeg har i min forskning fundet ud af, at der bag stress-relaterede sygemeldinger ligger en skjult skamfølelse, som ødelægger relationerne på arbejdspladsen, gør det svært for ledere at lede medarbejdere og gør det svært for medarbejdere at tage imod ledelse, siger Pernille Steen Pedersen.
Læs også: Kokkeelev om praktik: Jeg tabte 8-10 kilo, fordi jeg var stresset
Skammen opstår typisk, når medarbejdere ikke føler, at de præsterer optimalt på arbejdspladsen.
– Skamfølelsen opstår, når der er uoverensstemmelse mellem det, vi gerne vil gøre, og det vi får mulighed for at gøre. Det er f.eks., når sygeplejersken bliver bedt om at være kortere tid hos patienterne; når sagsbehandleren ikke kan bruge så lang tid hos borgere; når kunderådgiveren i en bank ikke kan bruge så lang tid med kunderne, fordi virksomhedens bundlinje siger noget andet, siger Pernille Steen Pedersen.
Udvikling på arbejdsmarkedet
Udviklingen på arbejdsmarkedet er, ifølge chefpsykolog i Psykiatrifonden, Michael Danielsen, en af årsagerne til det stigende antal stressramte og den skamfølelse, mange danskere er udsat for.
– Jeg kan huske de glade ’90ere og ’00ere, hvor det handlede om, at man skulle ’work smarter, not harder’. For en del år siden sker det, at det ændrer sig, så man ikke nødvendigvis skal være mere effektiv, men for at imødekomme forventningerne og kundernes behov, er nødt til at løse opgaverne mindre godt, siger Michael Danielsen.
Det er sket virkeligt meget over de seneste år. Stress plejede at være et tabu på arbejdspladsen, altså noget ikke som medarbejdere og ledere ikke særligt ofte snakkede om, fordi stress blev opfattet som en form for svaghed.
Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har der fra 1987-2007 været en stigning på 50% af befolkningen, der ofte føler sig stressede. I dag er der 430.000 danskere, der dagligt har symptomer på alvorligt stress, viser tal fra Stressforeningen.
– Arbejdsmarkedet er i høj grad blevet individualiseret. I mange år har vi redet på en bølge af selvledelse og nydt godt af de frihedsgrader og det ansvar, der fulgte med, siger Michael Danielsen, og uddyber, at skammen, der leder til stressrelateret sygefravær, er skyggesiden af selvledelsen og det store individuelle ansvar på arbejdspladserne. Derfor er brug for at skrue op for anerkendelsesstrukturerne i virksomhederne, mener han.
En opgave for lederen?
Han peger blandt andet på, at lederne på arbejdspladsen bør blive bedre til at opsnappe stressrelaterede problemer på arbejdspladsen, før de udvikler sig til sygefravær. Arbejdsmiljøchef for Lederne, Lars Andersen, pointerer dog, at der er fremgang i at opsnappe og behandle stress på arbejdspladserne.
Læs også: Derfor er det afstressende at køre i tog
– Det er sket virkeligt meget over de seneste år. Stress plejede at være et tabu på arbejdspladsen, altså noget som medarbejdere og ledere ikke snakkede om, fordi stress blev opfattet som en form for svaghed. Vi kan i stigende grad se, at vores medlemmer både har samtaler med deres medarbejdere om stress og har været involverede i forløb, hvor de skal have medarbejdere tilbage fra et langvarig stressforløb, siger Lars Andersen.
Lars Andersen peger på, at man bør tænke helhedsorienteret, og forklarer, at man bør kigge på fire områder, når man skal imødekomme stress: individ, gruppe, ledelse og organisation, eller IGLO, som Lars Andersen kalder det.
– Det er rigtigt vigtigt, at man får kigget på alle de fire lag i lagkagen, hvis vi skal have skovlen under det her stress, siger Lars Andersen.
Pernille Steen Andersen mener også, at man bliver nødt til at grave dybere efter løsninger på stress. For at forebygge stress nytter det ikke med korte initiativer, hvor man skal tale og tænke positivt.
– Det er hele arbejdspladsen, der skal til at tænke helt anderledes omkring, hvad det vil sige at forebygge det stressrelaterede sygefravær. Det er ikke gjort med et lamineret A4-ark på et morgenmøde; det er ikke gjort ved at sende medarbejderen til en coach eller et kursus i mental robusthed, siger Pernille Steen Andersen.
Pernille Steen Pedersen er aktuel med bogen ‘Slip stress ud af skammekrogen’ om skamfølelsen, der bliver udløst i forbindelse med stressreaktioner.