”Hun er en god bog, jeg slår op i”

 Steen Uffe Tommerup skulle til at skrive sit speciale i historie på Københavns Universitet, da hans liv var blevet så formørket, at han besluttede sig for at søge hjælp.
”Jeg havde oplevet så meget modgang i de forhold, der siges at være betydningsfulde,” fortæller han.

Det var ikke selve studiet, der besværliggjorde Steen Uffe Thomsens liv, men det led under problemerne. De ting, som Steen Uffe Tommerup tumlede med, gav ham en ”bragende depression”, der betød, at han var tre år om at skrive sit speciale. Han søgte hjælp hos studenterrådgivningen og de tilknyttede psykologer, men der var ikke ressourcer til at yde ham den fornødne hjælp. Og markedet for psykologer var for kostbart for ham som studerende. Derfor søgte han i stedet hjælp hos studenterpræsten, på trods af at han ikke var religiøs, men betragtede sig selv som kulturkristen.
Med den overbevisning trådte han ind ad døren til studenterpræstens kontor uvidende om, at hun i de tre år, hvor han skrev på sit speciale, ville komme til at spille en afgørende rolle i hans liv.

En tiltrængt samtalepartner
Steen Uffe Tommerup er i dag 41 år. Det er otte år siden, at studenterpræsten blev en del af hans liv. Han er siden blevet færdig med sine studier og arbejder som historiker, forfatter og foredragsholder.
For Steen Uffe Tommerup var det vigtigt, at studenterpræsten mødte ham i øjenhøjde. Modsat en psykolog eller behandler, som han oplevede som en udenforstående med en løsning på hans liv, oplevede han, at præsten lettere kunne møde ham som en ligeværdig.

”Hun kunne lettere gå ind og blive en del af mit liv frem for at være noget, der skulle få mit liv på banen,” siger han.

Ved at skabe et fælles rum, hvor de to mødtes som ”samtalepartnere”, formåede studenterpræsten at vinde Steen Uffe Tommerups tillid. Hun gled ind i hans liv og udfyldte de tomrum og mangler, der gjorde det hele svært. Steen Uffe Tommerup beskriver studenterpræsten som det manglende led i hans cykelkæde, der betød, at cyklen kom til at køre som smurt.

Der er god tid
Rollen som samtalepartner var det, der skulle til for at få Steen Uffe Tommerup videre. Han ønsker ikke at kaste mudder mod psykologer, men konstaterer blot, at præstens rolle virkede bedre for ham på det tidspunkt.
”I stedet for at agere en slags autoritet som man kunne få råd og vejledning hos, så var hun meget mere ligeværdig i en eller anden forstand,” forklarer han.

Hos studenterpræsten blev verden forstået som en helhed. Depressionen blev ikke set som en isoleret lidelse.
”Du kan sammenligne det med at gå til en ørespecialist. De ser et kæmpestort øre, de har deres optik og kommer til at fokusere på det, som de er specialister i,” forklarer Steen Uffe Tommerup.
Ifølge Steen Uffe Tommerup var studenterpræstens tilgang lige omvendt. I stedet for kun at kigge på det syge øre kiggede hun på hele den krop, øret er en del af. Dermed lærte studenterpræsten ham at forstå sine problemer ud fra den helhed, de var en del af.

Steen Uffe Tommerup forklarer selv, at præsterne ser ikke på livet som et afgrænset stykke, der eksisterer her og nu, men tilføjer livet en ekstra dimension i deres tro på evigheden.
”De har også evigheden med. Man behøver ikke at presse på, her har man faktisk rigtig god tid,” siger Steen Uffe Tommerup.

”Du skal elske dig selv først”
Samtalerne med studenterpræsten er stadig nærværende i Steen Uffe Tommerups liv. Han beskriver hende som en af den slags bøger, man tager frem for at læse igen og igen. En god bog, der sætter sin læsers liv i perspektiv og skaber en klarhed, som gør det lettere at lyse mørket op.
”Jeg har fået et redskab til at kunne blænde op i nattelyset,” siger Steen Uffe Tommerup.

Når han åbner bogen for at genkalde sig de råd, han stadig bruger, står det klart, at studenterpræsten har haft en form for autoritet i kraft af, at hun tager udgangspunkt i Biblen. For de råd han fremdrager, tager udgangspunkt i kristne værdier og forholder sig til det pres, Steen Uffe Tommerup oplever i vores samfund.

”Vi lever i et samfund, hvor vi konsekvent skal gøre det gode hele tiden. Vi har nærmest prætraumatisk stress, lige så snart vi lægger os ud i en eller anden opgave, fordi vi ved, at vi skal gøre det her godt,” siger han.

Studenterpræsten mødte præstationspresset og forventningerne om altid at gøre det godt med et kristent udgangspunkt, der lindrede.

”Hun gik ind og pointerede, at du skal som udgangspunkt elske dig selv. Du skal gøre det gode over for dig selv som det første,” afslutter han.

Læs også: Studerende står i kø til universitetspræster

Læs også: Universitetspræster fungerer som samtalepartnere for de studerende