Venstre på Frederiksberg ønsker at indføre karakterer fra 5. klasse som en del af partiets folkeskolepolitik “leg og læring med krav og konsekvens”. Forslaget møder dog kritik fra flere fagpersoner, der mener, at tidligere karaktergivning kan skabe et unødigt pres hos eleverne.
Skoleleder: Karakteren er ikke et helhedsbillede af barnet
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) oplever elever, at karakterer både kan motivere og give anerkendelse, men også skabe sammenligningskultur og præstationspres. Undersøgelsen peger desuden på, at nogle elever begynder at stræbe mere efter karakteren end efter den faktiske læring.
– 83% af eleverne foretrækker at få karakterer (med eller uden feedback)
– 17% foretrækker at få feedback, uden karakterer
– 75% af eleverne er enige i, at det betyder meget for dem at få gode karakterer
– Kun 5% var uenige
– 65% af eleverne mente, at man bliver bange for at lave fejl, når man får karakter
– 64% af eleverne var enige i, at karakterer gjorde, at man fokuserede mere på karakteren end læringen.
Kilde: EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)
Det genkender Lars Westh, skoleleder på Skolen ved Bülowsvej, der både har kommunens højeste trivsels- og karaktergennemsnit.
– Nogle børn trækker sig, de får nærmest skoleværing, de tør ikke komme, og de bliver ødelagt. Så jeg synes, at der skal være så lidt fokus på karaktergivning som muligt. Jeg vil hellere se nogle børn, der laver nogle fejl, og tør det, og så rettere ind efter de fejl, de selv begår, og lærer af det. Så den der fejlmodighed, synes jeg, også er vigtig, siger Lars Westh.
Han understreger, at karakterer kun viser en snæver del af elevernes kompetencer.
– Karaktererne siger jo kun noget om en formel vurdering indenfor For et kompetenceområde. Det siger ikke noget om hjælpsomhed, venlighed, initiativ, virkelyst eller skabertrang.
Regitze Spenner Ishøy, landsformand for Skole og Forældre, deler bekymringen.
– Der er så meget sårbarhed allerede i de alderstrin, og de sammenligner sig i forvejen rigtig meget med de andre, så det er rigtig nemt at komme til at være forkert eller til at være udenfor, og det påvirker eleverne rigtig meget. Derfor skal vi helst ikke være med til at understøtte den her negative kultur, hvor eleverne føler sig forkerte. Jeg tror bare, vi flytter præstationspresset længere ned, siger hun.
På Skolen ved Bülowsvej vil Lars Westh fastholde en model, hvor dialog og information er i centrum.
– Grundlæggende er jeg ikke en tilhænger af mere karaktergivning, men jeg er tilhænger af dialog. Og jeg er tilhænger af at gøre det bedst muligt for eleverne, så de ved, hvad vi siger til dem og hvor de skal hen. Altså hvordan de skal udvikle sig, hvordan læringen skal udvikle sig. Det synes jeg, at det må være hovedet på sømmet, siger skolelederen.
Venstre: “Det er der overhovedet ikke noget dramatisk i”
Malene Sandfeld (V), skolelærer og kommunalvalgskandidat for Venstre, anerkender, at ønsket møder modstand, men fastholder, at ambitionen handler om gennemsigtighed for elever og forældre, ikke om at øge presset. Hun afviser, at tidlige vurderinger behøver være belastende.
– En karakter, som fra 5. og 6. klasse, er noget, der beskriver, hvor man ligger fagligt. Det er der overhovedet ikke noget dramatisk i, og vi synes faktisk, at børnene fortjener det, siger hun.
Sandfeld peger også på, at eleverne i forvejen får vurderinger gennem andre systemer:
– Det bliver jo gjort alligevel, det bliver bare gjort i nogle andre systemer.
Mette Sandfeld fortæller, at lærere allerede har skemaer, de udfylder, der evaluerer elevernes faglige præstation. Samtidig uddyber hun valgprogrammets formulering om karakterindførslen:
– Altså i 5. og 6. er det jo ikke i tal, vi ønsker. Der ønsker vi en betegnelse med et ord. Det ville være langt mindre bureaukratisk end at gøre det, vi gør i dag, fortæller Malene Sandfeld (V)
For hende handler ønsket om tydelighed, ikke konkurrence:
– Det er måske meget liberalt også at sige, men vi er alle sammen forskellige. Og det, der er interessant, er, om du kan gøre noget i forhold til dig selv, ikke om du kan gøre noget i forhold til andre.
Diskussionen om karakterer i de yngre klassetrin fortsætter dermed både i skolerne og i den lokale valgkamp. For nu fastlægger lovgivningen, at karakterer først kan gives fra 6. klasse, mens de politiske ønsker og pædagogiske hensyn fortsat bliver en del af debatten om folkeskolens fremtid.
Sådan gjorde jeg:
Idéen til artiklen opstod ved en gennemlæsning af Venstre i Frederiksberg kommunes valgprogram, hvor ønsket om at indføre karakterer fra og med 5. klasse vakte interesse. Vinklen var egentlig, hvilke fordele eller konsekvenser dette indebar, men efter samtale med eksperter og partskilder stod det klart, at ønsket, ikke var realiserbart. Interviewet med Malene Sandfeld (V) er foretaget telefonisk. Ekspertkilderne i artiklen er skriftlige, fra Børne og Undervisningsministeriet samt en rapport fra EVA. Der er foretaget telefonisk interview med Regitze Spenner Ishøy, landsformand for Skole og Forældre.