Spanien sidder fast. En hel generation af unge er præget af afmagt og hjælpeløshed over for et samfund, der ikke kan give dem en sikker fremtid.
– Mine venner er påvirket af arbejdsløsheden. Alle er påvirket af det. Situationen for de unge er meget hård. Jeg lider med mine venner. De fleste af dem arbejder ikke, og dem der arbejder har virkelig dårlige arbejdsforhold med lave lønninger og mange timer.
Sådan fortæller 25-årige Ignacio Prieto fra Madrid om sin generations håbløse fremtidsudsigter. Han er én ud af tusindevis af unge spaniere, der i øjeblikket flygter fra den tårnhøje arbejdsløshed i hjemlandet.
Læs også: Ekspert: Arbejdet bliver en del af vores personlighed
Med en uddannelse i bagagen som civilingeniør er han kommet til Danmark i håbet om at få et job i den danske byggebranche. Tusindevis af unge fik job i den spanske byggebranche, som oplevede kæmpe vækst i årene op til 2008. Men overophedningen af den spanske økonomi, og de mange spanske banklån til boligkøb, fik med finanskrisens indtog den spanske boligboble til at briste. Byggebranchen kollapsede totalt.
– De fleste af mine medstuderende fra Madrid er nu arbejdsløse. Og hvis de har et arbejde, er det ikke i byggebranchen. Det er virkelig svært, siger Ignacio Prieto.
Rammer unge hårdest
Næsten 1 million spanske unge under 25 år er nu arbejdsløse. Over halvdelen af de unge har ikke et job, og de jobs man kan få, bliver typisk besat af de ældre generationer, der allerede har erhvervserfaring.
– De unge kan ikke finde arbejde. Når man er nyuddannet og ikke har så mange kompetencer, som man ville have, hvis man har flere års erhvervserfaring, så vil det være sværere at søge job, og man kæmper måske også mod flere konkurrenter til en stilling, forklarer Morten Heiberg, lektor i spansk ved Københavns Universitet.
For at få erhvervserfaring på CV’et tager flere og flere unge spaniere praktikpladser, der ofte er ulønnede.
Unge bliver udnyttet
Protestbevægelsen Juventud Sin Futuro, eller på dansk Unge Uden Fremtid, er startet af universitetsstuderende og kæmper for unges vilkår på det spanske arbejdsmarked. Bevægelsen mener, at et stigende antal arbejdsgivere udnytter de unges dårlige situation.
– Mange arbejder som praktikanter, men i rigtige jobs, hvilket er ulovligt. De bliver enten ikke betalt, eller også bliver de underbetalt og modtager ikke sociale ydelser. Andre unge får jobs, hvor de kun kan blive betalt med sorte penge, siger Jesús Gil Molina fra Unge Uden Fremtid.
Unge Uden Fremtid kritiserer også, at mange bliver ansat midlertidigt på kontrakt i seks måneder. På den måde slipper arbejdsgiveren for at betale en fratrædelsesgodtgørelse, hvis han i stedet skulle fyre medarbejderen.
Den tendens kan Katrine Helene Andersen, adjunkt i spansk kultur på Københavns Universitet, genkende.
– Hvis man fyrer en person i Spanien, skal man betale kompensation for det. Det kommer man uden om ved at lave korte kontrakter. Så udløber de bare, og så står man uden arbejde igen. Det er der rigtig mange unge, der bliver ofre for, fordi de gerne vil have noget erfaring. For det er det, der mangler på deres CV, fortæller Katrine Helene Andersen.
Der er desværre en tendens, der peger på, at Spanien bliver drænet for uddannede folk på længere sigt.
Katrine Helene Andersen, adjunkt i spansk kultur, Københavns Universitet.
Hjerneflugt
De mest populære destinationer for jobsøgende spaniere er Nordeuropa og Sydamerika. Det er især de veluddannede spaniere, der rejser.
– Der er desværre en tendens, der peger på, at Spanien bliver drænet for uddannede folk på længere sigt. Det skaber det problem, at man mangler deres arbejdskraft, når økonomien er blevet bedre, siger Katrine Helene Andersen.
Hun fortæller også, at mange unge tager sprogkurser i Spanien, før de rejser, for at forbedre deres jobchancer på de fremmede arbejdsmarkeder.
- 57,2 procent af alle spanske unge
er arbejdsløse ifølge tal fra Eurostat. - I 2012 emigrerede 14.048 spaniere mellem 20-34 år
ifølge Spaniens Institut for Statistik. - Siden finanskrisens begyndelse i 2008
er emigrationen af unge spaniere steget med 41%.
Kilde: INE & Eurostat
»Jeg stopper ikke«
Ignacio Prieto er også stærkt opsat på at øge sine jobmuligheder ved at lære dansk. Hver morgen står han tidligt op for at studere dansk, og han modtager undervisning fire gange om ugen.
– Hvis du gerne vil arbejde i byggebranchen, skal du tale med kommunen, med leverandører og med naboer, og det skal du bruge dansk til. Når jeg ringer til firmaerne, taler jeg nogle gange dansk. Så viser jeg, at jeg vil integreres i samfundet og lære kulturen, forklarer Ignacio Prieto.
Læs også: Her er de farligste brancher i Danmark
Gennem sit sommerjob som turistguide for spansktalende turister kender Ignacio Prieto mere til de københavnske bygningsværker end de fleste. Men i stedet for at fortælle om dem, vil han hellere være med til at bygge dem.
– Jeg er meget fokuseret på at få et job som ingeniør her, og jeg stopper ikke, før jeg får det, slår Ignacio Prieto fast.
Ignacio Prieto oplever ikke kun konkurrence fra danske jobansøgere. For jobmanglen i andre kriseramte sydeuropæiske lande skaber også øget konkurrence herhjemme.
– Jeg har mange spanske, græske og italienske venner her. De er i samme situation som mig, og de lærer også dansk for at forbedre deres chancer, siger Ignacio Prieto.