Rifter, spark og slag er blevet en større del af jobbet som socialpædagog. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.
Faktisk blev der sidste år anmeldt 1102 flere voldsepisoder mod socialpædagoger end i 2016. Det svarer til en forøgelse på 38 procent.
– Vold mod socialpædagoger er helt ekstremt udbredt. Jeg har ikke en kollega, der ikke er blevet slået, hevet fat i, sparket eller skubbet til, fortæller socialpædagogen Stine Kaae Beier, som både har erhvervserfaring fra et botilbud for voksne og pasning af udviklingshæmmede børn.
Hun pointerer dog, at det langt fra er alle voldsepisoder, som bliver anmeldt.
– Jeg har prøvet at sætte streger efter en arbejdsdag over hvor mange slag og skader jeg fik, og det var 20. Det kan jeg slet ikke anmelde, det er for mange. Det kan jeg ikke overskue, siger Stine Kaae Beier.
Hos socialpædagogernes fagforening kender man alt for godt til volden på jobbet.
31 procent af medlemmerne i Socialpædagogernes Landsforbund har nemlig svaret ja til, at de har været udsat for vold på deres arbejdsplads indenfor det seneste år. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse lavet i 2017.
Desuden viser den, at socialpædagoger har størst sandsynlighed for at blive slået, hvis de arbejder på døgntilbud for børn og unge.
Her er de tre voldeligste arbejdsområder
1) Døgntilbud for børn og unge (48 tilfælde)
2) Botilbud for voksne (42 tilfælde)
3) Beskæftigelses-, uddannelses-, aktiverings- og/eller samværstilbud (34 tilfælde)
Kilde: Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse, 2017
Læs også: Jeg er blevet slået, sparket og bidt på mit arbejde
Vold må aldrig blive normalt
Socialpædagogen Mette Sørensen fra Fredericia har også været udsat for vold gentagne gange. Hun arbejder til hverdag med voksne udviklingshæmmede. I sit arbejdsliv har hun gennemlevet alt fra psykisk vold til brutale fastholdelser.
– Lige nu bliver jeg tjekket for en arbejdsskade, fordi jeg blev slået og femten minutter efter blev fastholdt i et kvælertag, fortæller hun.
Mette Sørensen har set kollegaer få revet store totter ud af håret og nikket skaller. Hun beskriver en tendens til, at når man arbejder i et voldeligt miljø, så bliver vold normalt.
– Og det må det aldrig, understreger hun.
Hun er desuden enig i, at det ikke tilnærmelsesvis er hver gang, at volden bliver anmeldt.
– Man anmelder det ikke, når man er blevet spyttet på eller sparket. Men kun når der er sket noget rigtig, rigtig slemt. Og det, synes jeg, er ærgerligt, fordi det giver et unuanceret billede af, hvad der sker, siger Mette Sørensen.
Læs også: Her er de offentligt ansatte mest udsat for vold
Flere registrerer vold
Der er kommet mere opmærksomhed på registrering af vold. Det vurderer Tommy Vedelfort, der er fællestillidsrepræsentant for Socialpædagogerne i Ballerup Kommune.
Det skyldes, at sager om vold skal politianmeldes inden for 72 timer for at kunne få erstatning. Kravet blev indført af erstatningsnævnet i 2014 og har ført til en generel anbefaling om, at vold bør dokumenteres mere og grundigere, forklarer han.
– Det er for så vidt rimeligt nok, men så er der også det nye forhold: At ledere ikke er forpligtede til at politianmelde vold. Denne problematik om at gå på arbejde og blive udsat for vold uden at få erstatning er dybt frustrerende og med til at øge registrering, tilføjer Tommy Vedelfort.
Det forhold har Mette Sørensen mærket på egen krop. Hun fortæller, at hun har oplevet stor forskel på ledelser i forhold til hvornår, man anmelder. Og det gør ondt, hvis der ikke følges op på voldelige episoder.
– Jeg bliver meget vred og vil have at min ledelse tager affære lige nu. Hvis de ikke gør det, bliver jeg frygteligt skuffet og tænker, at de ikke regner mig for noget som helst, fortæller hun.
Læs også: Vold og dødstrusler er sygeplejerskernes hverdag
Manglende personale og dårlig indretning øger vold
Marie Sonne, førsteforbundsnæstformand i Socialpædagogerne er bevidst om det øgede fokus på registrering. Men hun afviser, at det er den eneste årsag til markant flere voldsanmeldelser.
– Vi bikser stadig med den her mulighed for at få erstatning. Der er ingen tvivl om, at den har noget af begrundelsen. Men der ligger også en grund i organiseringen – hvilke rammer vi har for at udføre den socialpædagogiske indsats i forhold til det enkelte menneskes livssituation. Det skal ikke forstås udelukkende som en økonomisk ramme. Det kan såmænd også være en miljømæssig ramme, fortæller Marie Sonne.
Socialpædagogen Stine Kaae Beier kan sagtens genkende disse økonomiske og miljømæssige udfordringer. Hun mener nemlig, at manglende personale og dårlig indretning af mange botilbud er en del af forklaringen på den markante stigning.
– Normeringen er, hvad den er, men rammerne kan man lave om på. Vi kan for eksempel ikke tage borgerne udenfor, når vi har lyst. Desuden er det svært at skærme af til borgere, der har det svært. Det er frustrerende for dem. Og den frustration kan ende med at gå ud over de ansatte, forklarer hun.
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra kommunerne.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kom som reaktion på de nye tal fra Danmarks Statistik, der blev udgivet d. 5. marts 2018. Erfaringskilderne er fundet i gruppen ”Socialpædagog til socialpædagog” på Facebook. Kilderne er interviewet over telefonen, undtagen Tommy Vedelfort, der sendte sine svar på skrift.