Klokken er 6:20. 21-årige Katrine Sønderborg står på Roskilde Station og venter på sit tog. Hun skutter sig, for der er koldt på den regnvåde perron, og solen er endnu ikke stået op. Alligevel har hun allerede været under vejs i mere end en halv time.
De seneste tre uger har hun hver morgen taget turen fra Lejre ved Roskilde til Syddansk Universitet i Odense. Katrine Sønderborg er nemlig en af de mange studerende, der mangler et sted at bo i nærheden af sit nye studie, og det ærgrer hende.
– Jeg føler, at jeg spilder min tid med den lange transport. Det kan godt være, jeg kan bruge tiden på at læse, men jeg ville hellere kunne sove længere og være mere udhvilet til timerne. I stedet skal jeg nu stå op kl. fem og bælle en stor kop kaffe for at føle mig bare nogenlunde frisk.
Søvnmangel giver også nedsat opmærksomhed, dårligere hukommelse, nedsat reaktionstid og dårligere humør, og det er selvfølgelig vigtige faktorer i en læringssituation
Anne Helene Garde, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Sådan forklarer Katrine fra sin plads i den fyldte togkupé, hvor medpassagerernes dæmpede summen efterlader en doven stemning. Udenfor flyver marker og landsbyer forbi i et hæsblæsende tempo, og hver gang toget standser, bliver der en smule mere trængt i kupéen.
Katrine Sønderborg rejser hver dag 300 km., og hun er langt fra den eneste, der må rejse land og rige tyndt, fordi der ikke er studieboliger nok. Både i København, Århus, Aalborg og Odense meldes der om fulde huse, og ventelisterne til studieboliger er længere end nogensinde før.
– Det er et stort problem. Bare i København er der lige nu over 1.000 studerende på den akutte venteliste (en særlig venteliste for dem, der bor mere end en times rejse fra deres studie, red.), mens der er over 9.000 studerende på den almindelige venteliste. Men vi ser også stor boligmangel i Odense, Aalborg og Aarhus, forklarer Mads Melin, der er næsteformand i Danske Studerendes Fællesråd.
Mangel på søvn giver problemer
For Katrine skaber den store afstand mellem studie og bopæl betydelige problemer. Det kniber nemlig med at få søvn nok, når dagen starter allerede kl. fem.
– Jeg er væsentligt mere træt, end jeg ville være, hvis jeg stod op kl. syv ligesom mine medstuderende, der bor i Odense og bare kan cykle ud til universitetet, forklarer hun.
Læs også: Fyldte kollegier og midlertidige løsninger
Og faktisk kan den manglende søvn få betydelige konsekvenser for Katrine og hendes medpendleres faglige formåen. For lidt søvn kan nemlig resultere i en række ganske klare problemer. Det mener Anne Helene Garde, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
– Man bliver selvfølgelig først og fremmest træt. Men søvnmangel giver også nedsat opmærksomhed, dårligere hukommelse, nedsat reaktionstid og dårligere humør, og det er selvfølgelig vigtige faktorer i en læringssituation, siger hun.
Sociale relationer er altafgørende
Træthed er dog ikke Katrine Sønderborgs værste fjende.
– Hvis jeg boede i Odense, kunne jeg være med til flere sociale ting – for eksempel fester. Det synes jeg også er vigtigt, for det er jo en rigtig god mulighed for at lære sine medstuderende at kende, forklarer hun, mens hun drejer på kaffekoppen, der har været hendes trofaste følgesvend de seneste hårde uger.
FAKTA: Så stort er problemet
- Ventelisten til en studiebolig i Odense er fire gange så lang som på samme tidspunkt sidste år.
- 63.525 studerende blev i 2013 tilbudt optag på de videregående uddannelser. Det er 4 pct. mere end i 2012.
- Boligmanglen er størst i landets fire største byer: København, Århus, Odense og Aalborg.
Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Og Katrines opfattelse bliver bakket op af flere eksperter. Ifølge Hanne Franklin, der er studievejleder på Professionshøjskolen Metropol, er gode sociale relationer altafgørende:
– Vi har lavet masser af undersøgelser, der viser, at trivsel er enormt vigtig. Dem, der har sociale relationer klarer sig bedre, de trives bedre, og de får mere fat.
Gode sociale forhold kan sågar mindske sandsynligheden for, at de studerende dropper ud af studiet.
– Relationer er faktisk det allervigtigste i forhold til at gennemføre en uddannelse. Her mener jeg både relationer til underviseren, til uddannelsesstedet og til de medstuderende. De, der af en eller anden grund ikke kan deltage i det sociale liv på studiet, bliver langt hurtigere frafaldstruede, fortæller Hanne Franklin.
Jesper Bruun, der er forsker ved Institut for Naturfagenes Didaktik (KU), genkender billedet. Han har bl.a. undersøgt, hvad de studerendes evner til at skabe sig et netværk betyder for deres succes på studiet, og resultatet er klart:
Læs også: Studerende sælger sig selv som forsøgskaniner
– Hvis man ikke er en del af det sociale og faglige netværk, der er på skolen, er der mindre sandsynlighed for, at man senere hen får gode karakterer. Det har vi simpelthen kunne måle, forklarer han om sine forskningsresultater, der tager udgangspunkt i fysikstuderende.
Ikke alt går an
Selvom Katrine Sønderborg er bevidst om vigtigheden af at kunne deltage i både undervisning og sociale arrangementer, er hun ikke villig til at acceptere hvad som helst.
– Jeg blev tilbudt et kollegieværelse, hvor jeg skulle dele køkken, toilet og bad med 13 andre, og der er jeg altså lidt for kræsen.
Siden har hun søgt utallige kollegieværelser gennem flere forskelle organisationer, og hun er lige nu nummer tre på et af kollegiernes venteliste. Indtil det rigtige dukker op, forsøger Katrine Sønderborg at udnytte tiden i toget til at læse lektier. Det kræver dog en siddeplads, og dem er der kamp om. Men den unge studerende tager gerne kampen op, og hun har i bogstavelig forstand et trick i ærmet for at få en af de eftertragtede pladser:
– Man skal være lidt ligeglad med de andre og bare mokke frem. Og så viser jeg dem min gipsarm, så de kan se – ”handicapped coming through!”, og så er det bare om at sætte sig, smiler hun, mens hun vifter med den indbundne arm – et minde fra en ellers vellykket rustur.